Den uforbederlige bibliotekar

Niels Jensen

Teatret

Skanningen er udført efter et privat eksemplar. Google skan findes på: Hathi Trust. Om tidsskriftet, se også Dansk Forfatterleksikon:

https://danskforfatterleksikon.dk/1850tit/0188/sknr188033.htm

Aargang I -XXX, 1901-1931.

Udarbejdet 2024 af Niels ]ensen

i æ g i . | k i så -

byt e Ø å | Ek j x "Re hd i» É . L.A 4 så k %, åg VS É ] i 42 ae

É i i i . ag | å ” SE J SÅ i i 5 åg ” i É N '

IX. AARGANG: 1909—1910

REDAKTØRER: CARL BEHRENS oG VICTOR LEMKOW

KØBENHAVN TIDSSKRIFTET TEATRET ss FORLAG VICTOR LEMKOW

em

MARTIUS CLICH

INDHOEDSFORTEGNELSE

1909—1910

Side

Emil Poulsen: Hvordan jeg kom til Operaen, .......... Wi Victor Lemkow: Dagmarteatret, «Modellen» — Casino,

Det BASKIlE KORE Moe slet sn PEER ERR ES 3

Peter Nansen: Bjørnsons nye Stykke ................. 9

Eolketeatret, «Buridans ÆSER 20 ed synes 5 en me zar 6

Carl Behrens: Dagmarteatret, «Jomfruen af Orleans>... 18

Valdemar Rørdam: Fru Anna Blochsom Hedvig i «Vildanden» 20 Christian Gulmann; William Bloch og «Den Stundesløse» 21

Sregfried Långoaards Den. 5 3 gr ka LE REE 25 Otto Borchsenius: Johannes Poulsen i Holberg... 29 Karen Oderwald-Lander........... ENE EEN Ed 32 Charles Kjerulf: Offenbach — før og nu... 34 Dagmarteatret, «Moral» — Folketeatret, «Sandkjøbing Badehotel es saae eee se sr ne Keel se SØ Carl Behrens; Det kgl. Teater, «Correggio» — «Hellig tre Kongers: ARE 2 al al arge eks Ed Klee FANE ER RE 41 Kermessend Brugen ss nen re ler nl 46 Christian Houmark: Casino, «De blanke Facader» ... . 46 Victor Lemkow: Teateroversigt ...................... so TO Opera debutanter se ØE Fere krydrer der 56 August Bournonville: Et utrykt Digt...............…. 57 Den danske Ballet, Udtalelser af Car/ Jacobsen, A. P. Weis, Fru Valdemar Price, Haagen Falkenfleth, Ove Jørgensen, Otto Malling, Vilhelm Rosenberg, og Fini Henriques.… 58

Side Carl Behrens: Den lille Havfrue..............….. .… 64 Vilhelm Østergaard: Det kgl. Teater, «Sne»........…. 68 Anna Petersen: Emma Thomsen 6 snes mæ Hi BULER rer roger serene RELSE RRS 75 såddm: Potilsen: IA OM, rdr nesten 55 Naar sleatret») fotograferer 30 ts kerner 82 Gustav Hetsch: Casino, «Efteraarsmanøvrer>.........…. 82

Carl Behrens: Gammelt og Nyt ........…. NE TE 89

SKUEPLADSEN

FRA "TEATRETS FORTID

ved Arthur Aumont.

Side [: TEE GR yges' Karakteristik 0, susan snes 8

IL Primadonna Breve, Jomfru Møller til Warnstedt. 1. SSR OT SR USE RØRES SE AE ERR SEP ODER ANE POUR ENERET SEERE SETE FE 48

II. Primadonna Breve, Jomfru Møller til Warnstedt. 4. OS en SENE eee rr elser Ser 72

II. Skuespillernes økonomiske Forhold i Slutningen af ÅER TSAR 4 5 as RE rese eee asr 96

II. Skuespillernes økonomiske Forhold i Slutningen af ÅER FO Aa 5 RE Al skele EA RELSE 104 IV. Caroline Lehmanns Livsopgave.............. vr. TØS

V. Et Bidrag til Striden Opera kontra Skuespil 2.55 44

Karoline Bjørnson: Et Telegram 15

Catalani og Goethe... 24

Paul Fjeldgaard: Om Oplæsning.... ...…. ås Febr POS Victor Lemkow: Emil Poulsen og hans to Sønner ..... IOI Dagmarteatret, «Bonifacius Skæret» ....... ' haard HOL Maurice Francis Egan: Det kgl. Teater, «Hamlet>.. ... 106 Haagen Falkenfleth: Mod Sæsonens Slutning .......... 113 Louis Glass" Det køl: Teater) <Toscas 0 re kkr for Folketeatret, «DE Stærkestes 2 re as Sa TER SEN 126 Jidius Clausen &Priluffsteatter, 30050 sake De Ska nd 129 Maurice Francis Egan: Friluftsteatret, «En Skærsommer-

SEN sr se rs ma ARE fer oner REE LY

Carl Behrens: Eriluftsspil 3 Welmar 4540 740nng orden så 140 Passionsskuespillene i Oberammergau ................ 142 VANS VEL E HPA SE KØ sed ant SSR ERE RS DRE 5 TØS Karl Mantzius: Tale ved Fru Anna Blochs Jubilæum .. 153 Haacen: Falkenfleth: Olivia Nortie 0204500 sense 155 DERNE Son seg For lrel sms re sammmen HSG

Side

slaterblode . 5 some stred sr dre pa tres 32 Robert Neiiendam: Ludvig Holberg og Skuespillerne ... 40 To Breve fra Johanne Luise Heiberg til P. Hansen .... 55 Edvard Agerholm: N.P. Nielsens Gæstespil i Braunschweig 72 De Navnløse, ved Robert Neiiendam, 1 ..............- 80 De københavnske Forstadsteatre .............. 80 Disciplinen ved Balletten, ved Edv. Agerholm... 88 Drot or MASS 5 sn Gr oaser nere i rya == 96 Fru Phisters Jubilæum.......…. Ha fys ink Hård E sst ED Teaterhistonsk Laatue 22 seen ore ge sne een gg 152

AF DET KGL. TEATERS JOURNAL ved Edvard Agerholm.

I 1683 FE RSRERR SS SETE SEERE SEE EET EEN 120 SEEST En ae EET Eee ERE de 136 BEES SI arena ere Seere REE DELETE GR BUS, FA goer gore ben sikres SNE RE Br NERE ER 160

BILLEDER

DET KGL. TEATER Droner MAD oser see nr ennen se hr PR «Naar den my Vin blomstrer», 55s6essne sees heel Fra Ama Bloeh i SVildmndenr 2253 AMEN EDER sed rear een SKARE DSR DE TR Johannes Poulsen i «Den politiske Kandestøber» ...... Frk. Karen Oderwald-Lander i «Jeanettes Bryllup»... sCorrergiont gris der sd hk are ENDE ae SER: «Hele tre Koneers ÅRER 5 5 rs pe rer eee Fru Price de Plane i sKermessen i Brage 20545 Hr. Niels Hanseri 1 «Bobimier 20 e ske Frk. Astrid. Elsted i «Carmen» ….…. DS ls Haner ir aesenensad Hate sker nr ELSE HERRER SENERE ESS REE ERE ERE ES EEN SENE BENN NESER

«Paul Lange og Tora Parsberg» .............srrrr0. Emil Poulsen og hans to Sønner syne ert snende «Hamlet»

Et Eyenfyr i Rosenborr Haves 52 omen spa FEE tEt Bondesilder 23 5 SEE ar ek yen add simrer ss ramir PILASTRE TELE TNB EVER ROSER. SS agerer ke

sBuridans ÆRE 3 sr eksi sleden breder «Dén Stundesløse». essere vreden «Sandkjøbing Badehotel» ... Karen Bom sine resten KA DkEns

UNE ERE 3 0 sase ske anderen SAGE SEE MRa «Jomfruen af Orleans» . «Moral»

«De Nygifte» Nana os ede rer ae FE RER en Uro ENN rr

Side UB ED ES SEE re Er 102 «Fru Brandels smukke Døtre»... Drys EDAaBla det FASE only sg renee degn Se ns 3I Det gamle Voldkrarterr… 5 arret SYRER ET LYDE 160

CASINO «Den fraskilte Kone As SÅ sene de ae væden 5 DE blanke; Facaders beset eN SEE erne 47 Holger Reenberg i «De tre Musketterer> ......…...…. 73 BENS ars mA BØN SED vr re en eee 81 Henan BID ERE SR NET EN EGN STENE RS » MOT ON GE nl renee DE arge en he ENE 155 DET NY TEATER ERE ES SS ae fa GE RER SR NE RR 33 Damen FasNbras as Es enten ener 94 slås Dis hin af Ames re eee ne ea SEG 118 FREDERIKSBERG TEATER UDE na s ERNEST (REE SER E EVE SES TEE SONDE MED JESNER 119 «De: gæve: Riddere 55 bergske nen AR Ree 119 NØRREBROS TEATER EMATSE 03 DEO 52 non Er r Å SEES ESS LEEE 119 FRILUFTSTEATRET.- I REGENSGAARDEN are: NIBE ode SENSE rele Få UR NERE FE TEE EE 129 FRILUFTSTEATRET I DYREHAVEN

«Hasbarth og Sne SE Sne lee es BENI RAR ER 130 «En Skærsommernåtsdrøms 28 assee Sri R eee En 137

UDENLANDSKE SCENER Nationalteatret i Kristiania, «Naar den ny Vin blomstrer» 9 Centralteatret i Kristiania, Fru Bokken Lasson i «Taterblod» 32

Lessing Teatret 1 Berlin, Ida Orofi, 2. Uha fre ane 16 Bjørn) Bjørnsons sas Ena la ere nenits See Been ERE DE 100 Naturteatret i Weimar, «Die Fischerin»............…. 140 Passionsskuespillene i Oberammergau ...... ..…. 142 rå Pas SEER Er Be EEN LERNER 145

BILAG Før Side Fru Clara Wieth som Puk i «En Skærsommernatsdrøm» 1 Af Fru Ellen Price de Planes Stambog..............…. 57

NR/

se) SER re AT rør

ENNOR DAN <TEG KOM: TIL OPERAEN

ver den Almæg- i tigstes Bistand — Kl. 5 om Morgenen». Ordet hidrører op- rindelig fra en bekendt Røgmand, som i Mid. ten af forrige Aarhun- drede boede paa Hjør- net af Boldhusgade og «Ved Stranden». Han havde gjort en Opfin- delse ved Rygningen, der gjorde hans Skin- ker berømte; og en Dag Adolf Rosenkilde var inde i Butiken for at købe sig en Skinke, fik han paa Spørgsmaalet, hvorledes Røgmanden var kommet til denne vidunderlige Opfindel- se, Svaret: «Ved den Almægtigstes Bistand — Kl. 5 om Morgenen, Hr. Rosenkilde». Detvari hine gyldne Tider, da Ulv og Lam endnu græssede frede- ligt ved hinandens Side paa de kongelige Feu- marker paa Kongens Nytorv. Operaens Re- pertoire var hovedsa-

Kong Erik (Emil Poulsen

«Drot og Marsk»

gelig Opera comique; Skuespillerne sang i Operaen, og Operist- erne optraadte i Skue- spillet. Betegnende nok lød enhver Ansættelse paa «kongelig Skue- spiller» saavel for San- gere som Skuespillere. Men disse paradisiske Tilstandekundejoikke vedvare. Tiden gjorde sine Krav gældende: den store Opera kom med Pauker og Trom- peter — Wagner be- gyndte sit Sejrstog. Nu mærkede man Ulem- perne ved at have de to Kunstarter under samme Tag: … Striden mellem Særinteresser- ne blussede op. — Kammerherre Fallesen havde i sine første

Teateraar kun én Inter- esse: Skuespillet.— Da han nu i Aarenes Løb oplod sit, som man havde antaget, umusi- kalske Øre for Tidens Krav og kastede sin

Interesse paa Operaen,

navnlig den store Opera, blev hans tidligere Ynd- linge, Skuespillerne, naturligvis fornærmede og det haglede ned med Vittigheder over hans Musikalsk- hed. Adolf Rosenkilde, der paa sin Morgenvej til Teatret altid oplevede eller andet, som han «mit

umbstånden» fortalte ved Prøven — han var en Mester i at fortælle — kom en Dag og sagde: «Nu véd jeg, hvordan Morten blev musikalsk» — (han

havde til sin store Glæde opdaget, at den fine Kam- merherre havde dette demokratiske Fornavn) «det gik som med Røgmanden: ved den Almægtigstes Bistand — Kl. 5 om Morgenen». Og dermed var Sætningen indlemmet blandt de «bevingede Ord».

I dette Tidsrum var Teatrets Skuespilrepertoire væsenligst baseret paa min Broder Olaf og mig. Jeg spillede allerede mine betydeligste Roller som Bisp Nikolas — Shylock — Prins Henrik — Ambro- sius 0. s. v. — Ibsen gav mig hvert andet Aar en ny Opgave, og i det løbende Repertoire var jeg spændt for som faa. Da jeg nu midt i denne op- slidende Talevirksomhed i 1878 fik tildelt et Hoved- parti i en stor tragisk Opera, er jeg vis paa, at hint Ord fik nye Vinger eller rettere nye Ben at gaa paa bag min Ryg. Selv hørte jeg til de mest himmel- faldne. Hvordan skete det da?

Jo: en Onsdag Aften henad Kl. 12 i Aaret 1878 — jeg maa her i en Parantes bemærke, at Heise, efter at han fra Sorø var flyttet til København i sit Kunstnerhjem paa Kongens Nytorv anden Sal i Hages Gaard — nuværende Udenrigsministeriets Ejendom, hver Onsdag Aften samlede gamle og nye Venner til Sammenkomster, der i Tidens Løb ligefrem kom til at spille en Rolle i dansk Aandsliv i denne Periode. Først og fremmest herlig Musik og Sang — Heise spillede og akkompagnerede selv ypperligt og vidste at samle de bedste udøvende Kræfter. Drøftelse af alt, hvad der bevægede sig paa

Kunstens og Litteraturens Omraade — den gæstfri Værtindes udsøgte Bord — Værtens ypperlige Vine og Cigarer — alt dette krydret med og gennem- syret af Heises ejendommelige Lune — snart naivt- barnligt — snart bidende-sarkastisk, gjorde disse

Aftner uforglemmelige for enhver, der havde været saa lykkelig at deltage. Da de ophørte med Heises Død, efterlod de et Savn, en Tomhed, der aldrig

blev fyldt. — Altsaa: en af hine berømmelige Aftner efter Teatertid — jeg havde spillet — fandt jeg

Selskabet — mod Sædvane kun enkelte nære Venner — i en underlig trykket Stemning. «Hvad er paa Færde?» spurgte jeg. «Nyrop vil ikke slaas ihjel af Simonsen», svarede En tvært; «og dermed er Opførelsen af «Drot og Marsk» røget i Lysetr == sukkede Heise. — Vi havde hele denne Vinter været

Vidne til Operaens daglige Vækst. Nu var den færdig — Iste Akt endog instrumenteret. Vi havde debatteret Rollebesætningen og var alle enige om, at Nyrop var den eneste til Erik Glipping.

Nyrop havde havt en mærkelig Skæbne. Saa godt som fra Ploven og Garderkasernen sprang han ind i Operaen og vakte som Masaniello ved Stemmens Klang, imponerende Figur og storartet Mimik og Plastik (hans Lærer var den berømte Fissel) en Begejstring, som ingen hjemlig Tenor hverken før eller senere har opnaaet. Hans følgende Opgaver indfriede ikke Debutens højtstemte For-

”ventninger. Sangstemmen havde ikke faaet den

lange Træning, som en Operavirksomhed kræver. Man mente da at burde benytte hans utvivlsomme dramatiske Evner i Skuespillet. Men her lagde hans sællandske Dialekt ham Hindringer i Vejen. Naar Masaniello sang: «Sid tavs og paa Lur, og Havets Drot skal lakkes i dit Bur» i Stedet for <lokkes», saa jublede man lige godt. Men naar Nyrop i Skuespillet, hvor hans mægtige Skikkelse gjorde ham selvskreven til Helte og Konger, ud- tordnede: «Jeg er en Kange og en Kanges Søn», saa trak man paa Smilebaandet; og Begejstringen kølnedes, da man mærkede, at hans dramatiske Temperament maatte bæres oppe af Musiken for at gøre sig gældende.

Han var imidlertid den eneste af Teatrets Te- norer, der kunde være Tale om til Kong Erik og Heise var gaaet op til ham og havde spillet første Akt for ham. Nyrop syntes ikke videre optaget af Musiken, og da Akten var ude, sagde han til Heise: «Ja, det kan nu være godt nok; men sig mig, Kære, er det sandt, hvad jeg har hørt, at jeg skal slaas ihjel af Simonsen? Det kan da ikke være Deres Mening, Kære? -— af en ung Fyr som Simon- sen? Det maa De virkelig forandre.» — Heise luk- kede Partituret og gik sin Vej. Da han kom hjem, svor han en dyr Ed, at om han saa aldrig skulde opnaa at faa «Drot og Marsk» opført, Nyrop skulde ikke synge Kong Erik.

Men hvad var saa at gøre? «Hvorfor ikke lade Emil Poulsen synge Partiet?» lød der en Stemme == Huse Lane almindelig Tavshed. Jeg sér endnu Heises Blik paa mig over Brillerne — halvt polisk spørgende — halvt i opdukkende Haab. «Ja — spille den kunde han vel sagtens nok», sagde han endelig, «men første Akt kan han ikke synge, den er skrevet for Nyrop, og den kan jeg ikke for- andre nu, den tilmed er udsat for Orkester. De andre Akter, der ikke har saa lyrisk Karakter, men mere er dramatisk reciterende, kunde jeg bedre ind- rette efter hans Stemmeomfang. Men, hvad mener

Du selv?» henvendte han direkte til mig. «Spørg min Hovmester», svarede jeg som den pantsatte Bondedreng. Hovmesteren var 1 dette Tilfælde Teatrets fortræffelige Syngemester Gerlach — Skue- spillernes Hjælp og Støtte, naar de skulde op i Syngepartier. Han havde selv været Sanger, var gift med vor største dramatiske Sangerinde Leocadie Bergnehr — lige stor i tragisk Sang som i Opera comique. Gerlach var utrættelig i sin Hjælpsomhed, og da jeg havde vist ham Partiet, svarede han efter

Georg Lindstrøm phot.

Marsk Stig (Albert Høeberg)

at have strøget nogle høje a'er i første Akt: «Naar Du vil, kan Du».

Jeg vilde altsaa — og saa begyndte en af de interessanteste Perioder af min Teatervirksomhed med Indstuderingen af «Drot og Marsk». Heise, Balletdirigent Gade og jeg lavede Iscenesættelsen, og Paulli lodsede mig over alle Skær i sikker Havn. — Jeg tænker, at Nyrop har ærgret sig, da han mærkede, at Simonsen ikke engang kunde faa Livet

af min Smule Sekundtenor. ir Ferber,

C. Ferslew &> Co. phot. Kong Erik (Vilhelm Herold

«Drot og Marsk»

DAGMÅRIEATRET — CASINO

Henry Bataille: «Modellen» — Leo Fall: «Den fraskilte Kone»

ieT DIG, og det er galt — gift Dig ikke, og det er ogsaa galt.

Den Livsvisdom kender vi alle. Men gælder den ogsaa for Maleres Forhold til Modeller? Ja hvem ved det? Og hvem skal sige os det? Skal vi lytte til Malerne selv — og en Malers inderste Sjæl lytter man sig kun til i hans Malerier — saa vilde man trygt kunnet raade Rubens' og Rembrandts Modeller

til Ægteskab med deres Malere, medens man hurtigst vilde fraraade de moderne Kunstneres Modeller at omgaas med Ægteskabsplaner, saa vist som d'Herrer kun ejer artistisk Forstaaelse af dem. Og Forfatterne fortæller os kun lidet om Malere; de skriver gerne om dem, alt for gerne; i snart hver tredje Bog findes et Malerægtepar; men de Forfattere, der kender og

forstaar Malere. er snart talte. Zola kunde skrive

SES

ommnmnmd

Garzin (Henrik Malberg) Lafargue (Viggo Wiehe Lolotte (Oda Nielsen

lun er sød,

Isadora (Clara Wieth)

Fru Garzin

«Modellen», IL. Akt

Georg Lindstrom phot.

(Antoinette Winding) Fru Moulzi (Thora Meincke)

T

abourot (Einar Zangenberg) Pierre (Olaf Fønss)

33333333 30

2) 7373553553553333333333333333533333333)

Georg Lindstrøm phot.

Sellier (William Wandahl) Lafargue (Viggo Wiehe Tabourot (Einar Zangenberg) Pierre (Olaf Fønss) Gréville (Alfred Møller) Lolotte (Oda Nielsen Gréville: Man vil kende hende og tale om hende & Modellen FS I: Akt

gennem Aarhundreder.

om Malere; hans «Mesterværket» er Malerpsykologi lige ind i hver Nerve;- men han levede ogsaa i de første Pleinairisters Tid, hvor Kunstnerne sprængte Atelierdørene og drog ud til Frihed og Selvstændighed.

Henry Bataille.s Skuespil, «Modellen», giver ikke det mindste Bidrag til Forstaaelsen af Malerægte- skaber. Rimeligvis har han slet ikke villet det. Der hviler for os over de moderne franske Dramatikere — f. Eks. Bataille, Hervieu og Bernstein — som Pariserne beundrer saa højt, et Skær af Effekt- og Publikumsjageri. Vi føler, at de tænkte alt for meget paa Tilskuerne og alt for varmt for deres specielle Primadonna, da de skrev deres Stykker og Rollerne. Vilde Bataille klargjort for os Forholdet mellem Model og Maler, havde han ikke gjort sin Maler frastødende; saa havde han vist os en Maler, der var en stor Kunstner og et udmærket Menneske.

Ganske vist vilde Bataille sige os, at saa var der ikke bleven de store Konflikter i Stykket, ikke det meget Bifald til Skuespillerne — ikke det store Honorar til ham, og de tre Argumenter lader sig ikke feje væk, de er tværtimod Undskyldningen for, at «la femme nue» ikke er bleven det Stykke Malerpsykologi, man kunde ønske sig, snarere den Karakteristik af en parisisk Model, som den franske Titel lod en vente. For saa vidt er den danske Titel, «Modellen» god nok; men «Den nøgne Kvinde»

Georg Lindstrøm phot. Gonda (Eleonora Lundbeck) Scrop (Henry Seemann Scrop: Tag dog min Paraply, før De drukner i Regn.

Gonda: Tak, behøves skam ikke, jeg har jo min eg'n.

«Den fraskilte Kone»

Ruitersplat (Holger Rasmussen) de Leije (Holger Madsen) Karel (Holger Reenberg) Wiesum (Elith Pio) Lucas (Jacques Wiehe) Jana (Gerda Christophersen) Tjonger (Svend Rindom) Willem (Regnar Bjelke) Gonda (Eleonora Lundbeck) Adeline (Tillev Christiansen

Martje (Gudrun Carlson) Gonda: O, Men jeg

«Den fraskilte Kone», I. Akt

kupé, 0, Sovekupé — jeg hviler sødt ho

beskeden, jeg fordrer da ej,

Georg Lindstrøm phot.

Scrop (Henry Seemann

Georg Lindstrøm phot.

Lucas (Jacques Wiehe) Jana (Gerda Christophersen Gonda (Eleonora Lundbeck) Scrop (Henry Seemann) Jana: Jeg gratulerer, tag hende dér! Karel (Holger Reenberg)

Nu eksisterer Jana ej mer”!

Georg Lindstrøm phot. Georg Lindstrøm phot. Martje (Gudrun Carlson) Willem (Regnar Bjelke) Jana (Gerda Christophersen) Karel (Holger Reenberg Martje: O, Ægtestand! 0, Ægtestand! 0, Ære være dig! Karel: Siger dig ej mit Hjerte, hvad jeg vil?

«Den fraskilte Kone»

vilde ramt Forfatterens Tanke rigtigere, idet han har villet vise os ikke en legemlig nøgen Model, men en Kvinde, hvis hele Sjæleliv ligger blottet for den, der. har: Øjne at se med. — Den Tanke havde Fru Oda Nielsen rigtigt grebet, og hun stred tappert for den.

Livsvisdommen, om man skal gifte sig eller ej, kunde man med lidt god Villie ogsaa skimte i Casinos nye Operette, «Den fraskilte Kone», hvis det sørgelige Faktum ikke var dette, at de moderne Operetter ikke mere har fornuftigt Indhold. Ganske vist drejer Leo FalP's «Den fraskilte Kone» sig om et Ægtepar, der skilles, forsones og giftes igen; men enhver ved jo, at i Operetter er Handlingen nu en underordnet Sag, Musiken en Biting, Valsen —

Kærligheds-, Elskovs-, Lidenskabsvalsen — Hoved- sagen. Om Operetter nu til Dags synges ikke af Sangere, men af Skuespillere, er det brillant, bare Skuespilleren kan tage sig ud i Diplomatfrakke med Knaphulsblomst, og blot han kan valse, valse, valse, i første, i anden, i tredje, helst i fjerde Akt med.

Casinos nye Valsedelirium er lige saa herlig som baade «Den glade Enke» og «Dollarprinsessen». Udstyret er pragtfuldt, Valsene æggende — Publikum henrykt.

Redigeret af CARL BEHRENS

FRA TEATRETS FORTID Spredte Smaa-Bidrag til Belysning af den danske Skueplads” Forhold og Personer ved Arthur Aumont. I: TIL J. C. RYGES KARAKTERISTIK. Det mandlige Personale klager over Ryges Opførsel.

Skrivelse fra J. P, Frydendahl til Teater-Direktionen d. 11/4 1832.

Efter de Beretninger, som Teater- Direktionen har mod- taget af Regissøren og af mig, Frydendahl, om den ubesin- dige Adfærd, som Hr, Ryge, Instructeur en scene, udviste Lørdag Aften 31. Marts efter Opførelsen af «Elverhøj», kunde det synes unødvendig at gøre endvidere Anmeldelse derom, da det vist er den høje Direktion ligesaa magtpaaliggende at straffe en aldrig hørt, saa voldsom Handling og forebygge slige Scener som det er Skuespil-Personalet af yderste Vigtig- hed for dets borgerlige Agtelse og personlige Sikkerhed at paastaa ham afstraffet efter Lovens hele Strænghed.

Hr. Doktor Ryges Lidenskabelighed har Direktionen saa ofte erfaret . . . at hans sidste lovstridige Adfærd ikke er andet end et gentaget Bevis paa hans Ringeagt for Loven, Direktionen og selskabelig Orden, da han aldrig er straffet derfor, men undveget med Afbigt og Forsikring om en bedre Opførsel.

Ved Skuespillet «Elverhøj» havde Hr. Skuespiller Seemann det Vanheld at forglemme at sige nogle Ord i Forening med Mad. Welschall, hvoraf Hr. Ryge, Instructeur en scene, tog Anledning paa en voldsom Maade at vtre sin Vrede under Slutnings-Koret og paa Vejen tii Paaklædnings-Værelset over- faldt bemt. Seemann med en Grad af Vrede i manges Nær- værelse, at det var tydeligt for alle Omstaaende, at en Art Vanvid beherskede ham, og da Seemann havde bragt Mad. Welschall til sit(!) Værelse, drog han sit Sværd af Skeden, som jeg, Liebe, Phister, Bauer, var Øjenvidner til, truede Seemann dermed, og i sit Raseri brølede af al Magt, efter Sædvane,

at han skulde møde ham og vilde tvinge ham til at følge med sig i sit Værelse og dér at fortsætte denne skandaløse Scene.

Efter ovennævnte af Hr. Doktor Ryge udøvede Attentat og flere Aars Brutalitet vil Direktionen sikkert erkende, at vi er nødtvungne at anraabe Lovenes Overholdelse og befri os én Gang for alle fra Fornærmelser, Beskæmmelser, som Hr. Instructeur en scene Ryge udøver mod os alle uden Hensyn til Køn, Alder, Forhold, og hvoraf Direktionen vil kende en stor Mængde, men dog langt fra ikke den hele Sum. — Paa Grund heraf ansøge vi underdanigst, at vi maa blive henviste til en blid, sindig og fornuftig Mand, "om hvad vi har at aftale Kostymet betræffende og endelig, at Hr. Doktor Ryge maa blive entlediget fra de Forretninger, som paaligger en Instructeur en scene, da enhver af os maae befrygte, at den mindste Misforstaaelse bringer ham i Lideuskab og ender med Vanvids-Raseri, hvilket vi som fredelskende Kunstnere og i selve Kunstens Tempel ikke kan forsvare os imod. — Ringeagt for Loven og Autoriteterne ved Teatret gjorde ham dristig mod os, undtagen da han var suspenderet for noget Lignende mod selve hans Foresatte, og Agtelse for udvortes Velanstændighed formaar han ikke i sit Raseri at tage Hensyn til. København, 17. April 1832. Underdanigst

FRYDENDAHL.

Med Hensyn til Klagen selv enig med Koncipisten; Maaden at forsikre os den forønskede Fred i Fremtiden overlades til vore høje Foresatte.

Stage, Liebe, Lindgreen, Hass, Enholm, Foersom, Bauer, Th. Overskou, Phister, Holst, Winsløw sen.… Winsløw jun., Schwartzen, Nielsen, Kirchheiner, Hvid, Holm, Cetti.

Hr. Instruct. Frydendahls Bøn og Forestilling til den høje Direktion istemmes i alle dens Dele.

ROSENKILDE. ai

Direktionen for det Kongelige Skuespil.

Marna (Fru Didrichsen) Helene (Aagot Nissen) Hall (Egil Eide) Arvik (Stub Wiberg)

Fru Arvik (Ragna Wettergreen) Alberta (Mette Bull)

Marnå: I ved ikke, hvad dette er. For ingen af

Jer ved, hvad det er at blive forraadt.

Rude & Hilfling, Kristiania, phot.

«Naar den ny Vin blomstrer —», II. Akt

Fra Opførelsen paa Nationalteatret i Kristiania

BJØRNSONS

DE ser maaske lidt besynderligt ud, at jeg gik ind paa at skrive til «Teatret» om Bjørnsons nye Stykke. Som Bogens Forlægger egnede jeg mig næppe saa godt til at være dens Anmelder. Som gift med en af de i Stykket Optrædende egnede jeg mig næppe heller til at være Opførelsens Bedømmer.

Imidlertid er det slet ingen Anmeldelse, jeg vil skrive. Opførelsen er lykkedes her som i Kri- stiania, Succes'en er beseglet, og der er jo allerede i dette Øjeblik skrevet Hundreder af Anmeldelser, mens Tusinder af Læsere har tiltraadt Anmeldernes Beundring over, at en 77-aarig Herre har kunnet digte et saa yndefuldt erotisk, et saa tindrende ung- dommeligt Lystspil. Med den Skælven mellem Ømhed og Skælmeri, der lige fra Bjørnsons unge Dage har været denne Hjertefortryllers Uimodstaae- lighed. Mer end de fleste andre har jeg selv været, er stadig og vil til mine Dages Ende være under denne Bjørnson'ske Fortryllelse, som jeg har haft den Lykke at lære at kende paa nært Hold. Og

NYE STYKKE

det, jeg i nogle korte Linjer vil fortælle «Teatret»s Læsere, er, hvor bedaarende elskelig, hvor barnlig ivrig, hvor ungt utaalmodig, hvor skælmsk og munter denne 77-aarige Digter var, mens han skrev paa dette sit nye Stykke, og efter at det lykkeligt og vel var færdigt.

Den Indiskretion, jeg gør mig skyldig i ved at benytte Bjørnsons Breve, vil han i sin store Naade tilgive mig, ligesom han, om end med advarende Hovedrysten og stor Højtidelighed i Stemmen, men med et Smil paa Lur under de buskede Øjenbryn, tilgiver mig min Misbrug af Cigaretter og Whisky.

Det begynder i Februar, efter at Bjørnson, der har ligget længe syg, og ude af Stand til at arbejde, hos sin Datter, Fru Dagny Langen i Paris, atter har taget fat paa det nye Stykke.

Den 23de Februar sender han mig følgende Hjertesuk:

«Jeg er jo kommet mig saavidt, at jeg atter

so z=

Ge Alvilde (Ingeborg Larsen) Arvik (Dr. Mantzius

Fru Arvik (Betty Hennings) Arvik (Dr. Mantzius

Naar den ny Vin blomstrer —

loge HE Akt

os to?

kan arbejde et Par Timer om Formiddagen. Vel smerter Haanden endnu, naar jeg skriver; men jeg har vænnet mig til det.

Saa skal følgende Uheld indtræffe.

Vi bor i Avenue Ingres ved Fortifikationerne, saa at sige i en Skov. Avenuen er opkaldt efter den store Maler, og Huset, vi bor i, er byg- get af ham. Vi bor hos vor Datter og nætop i hans Lejlighed. Den er henrivende. Men i Tidens Længde er Huset blet solgt og flere Etager byggede ovenpaa vor. Dette supplerende Bygværk er gjort meget billigt, saa Huset er blet altfor lydt; vi hører dem gaa over Gulvet paa anden Sal. Og der er nu Pensjon! Saa kan Du tænke Dig til Resten, nemlig et Piano an- bragt ligeover Salonen, deri jeg arbejder! Paa det øver Pensjonisterne sig fra den tidlige Mor- gen. Min Datter har gjentagende bedt og bøn- faldt dem om i det mindste at holde op med Skalaer og de andre Tækkeligheder mellem ti og tolv; jeg selv har gjort det samme og det i meget pyntelige, for ikke at sige ydmyge Ud- tryk. Men der er en liden Satan, som ikke vil gi op. Hun har sin Fryd av at hindre og øde- lægge. Jeg gad vide, hvad Nation hun tilhører? Fransk er hun ikke, ti saa uhøflige er ikke

Franskmænd. Følgen er, at jeg næppe faar mit Arbejde færdist 9

Saa sort saa' det ud de sidste Dage af Februar, saa langt var Humøret nede (dog ikke længere nede, som man ser, end at der kunde blive Raad til smaa spøgefulde Ord og Vendinger). Men alle- rede den 2den Marts er Himlen atter blaa. Da afsender B. følgende Bulletin paa et af de aabne Brevkort, der er hans Specialitet:

«Jeg har idag fåt salonen nedenunder vor — og er fri arbejder!

Færdig med annen, meget lange handling; med hele stykket i mars. Det går fortrinlig. Stæmningen nu meget høj.»

Nu skrider Arbejdet støt, den høje Stemning holder sig, og den 11te April melder B.: «Kjære, — imorgen, annen påskedag, sender jeg stykket. Dét blev ikke av idag; folk er ute. Nu bér jeg dig sætte alt annet tilside, læse det i ét, og så sige mig din ærlige mening.» Derefter følger Forskrift om, at Stykket skal sættes op straks og med hans egen gamle Retskrivning (det vil interessere Læserne af denne lille Artikel, og ikke mindst Bjørnson selv, at se, at han bruger den danske Retskrivning, naar han er i daarligt Humør [jfr. Brevet ovenfor af 23de Febr.), men

den norske, naar Barometret staar højt). Endelig gives der Besked om, at han skal have to Korrek- turaftryk, et til eget Brug og et til Oversættelse. Brevet ender med en Fanfare: «Her er den aller- dejligste sommer!» Jeg skynder mig at notere, at jeg ikke lod mig narre af det med de to Korrektur- aftryk. Jeg forudsaa, af gammel Erfaring, hvad der vilde ske, og gav Ordre om ti Aftryk. Det viste sig, at der blev Brug for det tredobbelte.

Men altsaa: jeg fik Stykket den 15de. Jeg læste

det i Løbet af et Par Timer og telegraferede ud af

det første Indtryks Bedaarelse.

Allerede den 16de svarede Bjørnson med et Brev, som desværre er for privat til at kunne af- trykkes. Det sprudler af det lystigste Humør og det svulmer af en Livsfrodighed, som om det var skrevet af en Yngling. Det fortæller bl. a. om ikke mindre end fire Arbejder, som han nu vil tage fat paa. «Mit Alménbefindende er,» jubler han «rent fortrinlig. »

Vi havde, som sagt, Manuskriptet Torsdag den isde. Kl. 4 havde jeg læst det, og en halv Time efter var det i Bagges Trykkeri. Vore norske Bøger bliver ellers nu altid trykte i Norge, men jeg vidste, hvor Bjørnson længtes efter at se sit ny Arbejde paa Tryk og vilde ikke spilde nogen Time. Der er intet Menneske i Verden, der til den Grad som Bjørnson skønner paa, at man gør ham en lille Glæde, — han har den sjældne Evne at kunne takke, saa det føles som en stor Belønning. Alle, der har haft med ham at gøre, véd det: Ikke mindst hans Bog- trykker. Det Bagge'ske Trykkeri lagde derfor alt andet til Side og præsterede det Kunststykke at have de femten Bjørnson'ske Ark ikke blot sat op, men ogsaa omhyggeligt korrigerede fra Torsdag Aften til Mandag Morgen.

Fra nu af og indtil Bjørnson i Midten af Maj brød op fra Paris for over Berlin at begive sig hjem, bragte Posten mig mindst et Par Gange om Ugen Brev eller Brevkort fra ham. Sikkert aldrig bar man set en Mand, nær de Firs, til den Grad overdaadigt ødslende med godt Humør, med Fremtidsforhaab- ninger og den fineste, næsten ungpigeagtige Lyk- salighed over at modtage Hyldest og Komplimenter. Det gik, som jeg havde forudset. Oprindelig var det Meningen, at slet Ingen skulde kende det nve Stykke, før det forelaa offenligt. Men saa kom det jo saadan, at snart var der En, hvis Dom Bjørnson var længselsfuld efter at høre; snart var der en gammel (eller ung) Ven eller Veninde, som han kunde unde den Glæde at kende Stykket i Forvejen. Og en Flok af aabne Brevkort bragte mig Bud paa Bud: «Kjære, du får sende et avtryk til den og den».

—= Ht —=

aar

i hy HE"

KR

Å ty

Josefa (Gudrun Houlberg) Alberta

Hall: Dette er nydeligt! Jeg er svært taknemlig — — men hvad vil I mig egentlig?

«NAAR DEN NY VIN

Lindstrøm phot.

eorg

G

Helene (Bodil Ipsen)

inna Bloch) Hall (Nikolaj Neiiendam)

Anna (Frk. Fjelstrup

Gunda (Polly Schmidt

5% 1L»AKT

ILOMSTRER

Maria (Anna Petersen)

Fru Arvik: Tak! Aa, Tusind Millioner Tak! Årvik: Mindre kan det jo ikke være. Fru Arvik: Ja, det er skrækkeligt, som jeg er overdreven, Og det har

Børnene efter mig.

Fru Arvik:

Georg Lindstrøm phot. Arvik (Dr. Mantzius) Alberta (Anna Bloch)

Fru Arvik (Betty Hennings) Marna (Betty Nansen)

Årvik: Maaske de dog havde slaaet nogle Millioner af. De er jo saa

meget mere fuldkomne, Børnene. Skalk! .

«Naar den ny Vin blomstrer —», III. Akt (Slutningsscenen)

«Sæt ennelig på: discretion». Ind imellem kom andre Kort og Breve med snart alvorlige, snart de lystigste Overvejelser om, hvorvidt et Ord eller en Sætning burde ændres, ti nu havde Karoline (hans Hustru) faaet den Betænkelighed, og nu havde Bjørn og Dagny (Børnene) sagt, at det eller det kunde misforstaas. Jeg griber i Bunken af Bulletinerne og Dags- befalingerne og citerer. Nogle Dage efter at de første Aftryk var komne Bjørnson i Hænde, skrev han: «Ja, nu har jeg læst Stykket atter og atter. Jeg tror ikke, der fin's fejl i det. Men du kan jo, for trygghets skyll, sende et expl. til Karl Nærup. Vil du nu lægge mærke til følgende: Straks mine rettelser er intagne, så sender du ét expl. til Bjørn, Berchtesgadenerstrasse 37, Ber- lin, W., og ét til Dr. Elias, Matthåikirchstrasse 4, Berlin, W. På begge skriver du: Discretion! Samme påskrift på ét til docent Collin, Slem- dal ved Kristiania. Jeg gråt nu ved siste gjennemlæsning til slutt, og jeg moret mig kostelig under vejs. Og det må være et godt tegn».

Nogle Dage efter:

«Michaelson; kgl. dram. teatern Stockholm, har bedt mig om stykket. Du får sende ham et expl. med vanlig påskrift. Likeså Krag.» (Det norske Nationalteaters Chef.)

De sidste Dage af April kommer Sønnen Bjørn til Paris. Og 1ste Maj sender Bjørnson mig følgende ovenud lystige Kort:

«Bjørn, som desværre er her, sund som en hvalross og med al dennes uro, som ikke tillater ham å vælge, om han vil være i vannet eller paa lannet, og Dagny, som han overvælder med alleslags betænkeligheter, vil begge, at jeg skal klippe Halls") hår. Det får ikke være saa langt. Jeg tar min tilflugt til dig. Med langt Haar mener jeg, at det når ned i Nakken. Disse to

£) Hall, Provst Hall, en af Personerne i «Når den ny vin blomstrer —». Oprindelig havde Bjørnson angivet, at han havde langt Nakkehaar. Bjørnsons Børn var nu bange for, at dette kunde opfattes, som om han gik med «Kunstner»-Haar, hvad Meningen ingenlunde var.

— I4 —

mener med langt hår, at det når til..... Det

hele er altså et anstansspørsmål. Kan du finne en

betegnelse, som stopper alle disse konjekturer?» Den éte Maj kommer det sidste Brev fra Paris. Det omhandler bl. a., hvordan Bjørnson stiller sig overfor det danske kgl. Teaters Opførelse af hans Stykke. Det spøger derpaa atter med, hvordan hans Børn tyranniserer ham, og slutter:

«Jeg er nemlig kommen under tøflerne på mine gamle dage — hvad jeg ellers ikke kan få min garde malade til å inrømme.

I svært godt Humør er jeg forresten. Gid du var her!

din B. B. E.S. Kastanietræerne i blomster i avenuen! La- tuga romana og asparges hver dag. Og cider og vin og champagne i sælskaperne.»

I Midten af Maj er Bjørnson i Berlin. Her har han den Glæde, at Dr. Elias udtaler sig ligesaa begejstret som «Du, Bjørn, Herman Bang og Carl Nærup» om det nye Stykke, og at den bekendte Forlægger Fischer slutter Aftale med ham om en af Dr. Elias besørget litterær Folkeudgave paa Tysk af hans samlede Skrifter i Lighed med den, lige- ledes hos Fischer af Elias forestaaede Standard-Ibsen- Udgave. Midt i al Travlheden har Bjørnson Tid til at beskæftige sig med en stor privat Sorg, der har ramt Direktøren paa det Hotel, hvor han bor. Han skriver om det, fordi han véd, jeg plejer at bo paa samme Hotel og kender Direktøren, der er svensk.

Nogle Dage efter er Bjørnson i København. Han forbavser alle ved sin Ungdommelighed, han synes fornyet, forynget.

Saa rejser han til Larvik Bad og rammes pludse- lig af en alvorlig Sygdom.

Men hans Styrke, der er fænomenal, overvinder Sygdommen. Han rejser til sit gamle Hjem, Aule- stad. Han skriver nye Digte, han fuldender en Kantate, han planlægger nye Arbejder. Og Dagen oprinder, hvor Den ny vin udkommer og opføres.

Sejren ombølger den gamle Digter som saa ofte tilforn. Den ny vin blomstrer.

Hvor beundringsværdig, hvor misundelsesværdig

en Alderdom.

de, Page

mæ Premitren paa «Naar den ny Vin blomstrer — »tele-

graferede Redaktionen sin Lykønskning til Bjørnstjerne Bjørnson og bad ham overfor vore Læsere udtrykke sine Følelser i Anledning af den store Succes. Som Svar havde vi den Glæde at modtage nedenstaaende Telegram fra Digte- rens Hustru, Fru Karoline Bjørnson.

SKE STATS:

pan TE,

ELEGR. sa 1 flrr 3 HER gere > Te Fa > PFA

ar 70,

Sass VbI ved App. —— al

don rpm? til Stuen n

mere Fl a Ca T mi

at 2 =

im

PA TELEGRAM

elle haar rene br 1 EDER LØ po" Room d Adresse Pdirkræfkek Sad ril

De vil vite Virkningen paa Bjørnson av Op- Sd

førelsen 1 København.

Det første Telegram, han fik, var fra den danske Skueplads, og derom ytret han, at han regnet det blandt de største Hædersbevisninger, han hadde mottat. Senere kom der flere fra Interesserede, og hver Gang gav det os stor Glæde og fyldte hele Huset med Jubel.

Senere fik vi en liden Dusch fra «Verdens Gang» — ikke den første. Den danske Korre- spondent fandt, at Mottagelsen av Stykket alene var, hvad han behagede at kalde «velvillig», og han dadlede Kunstnerne.

Om Forfatteren hadde været den stærke Mand som før, hadde det ingen Virkning hat på ham; men det er han desværre ikke; hans Nervøsitet er lidelsesfuld med lange søvnløse Nætter og en Smerte for os alle at se på. Der behøves mindre end en slig Dusch for at øve en Tilbagegang 1 hans Bedring.

Kunde han selv tale her, vilde han vist gjerne sende hver især, baade Kunstnere og Publikum, sin bedste Tak over den Glæde, de gav ham. Mere kan jeg ikke si Dem.

Aulestad.

Fernande (Dagmar Orlamundt) Micheline (Frk. Thorberg-Sommer seorg Lindstrøm phot

Fru de Ligneul (Agnete Blom)

Micheline: Vil De ikke nok sige mig Navnet paa den Pige,

FOLKETEATRET «Buridans Æsel

EN gamle skolastiske Filosof Buridan D erklærede, at et Æsel mellem to lige gode Høknipper maatte sulte ihjel, da det ikke vilde kunne afgøre, hvilket det skulde spise først. — I de Caillavet og de Flers' Lystspil er Æslet en Levemand mellem to lige fristende Kvinder; men for at han ikke forsmædelig skal dø, trækker en ung giftelvsten Pige af med dette viljeløse Æsel. - Hr. Ringheim var morsom fortumlet som «Æslet», Frk. Thorberg-Sommer var naturlig og nydelig som dets Befrier.

Odette: Naa, hvad siger De saa til det Brev?

Georges: Ja — jeg — ja — hvem der sad paa Bloksbjerg.

Lucien (Johs. Ring) Odette (Marie Dinesen) Fernande: Hvorfor? Micheline: Fordi jeg gerne vilde have hende.

Georg Lindstrøm phot. Micheline (Frk. 'Thorberg-Sommer) Georges (Viking Ringheim)

Micheline: De er netop den Mand, jeg har drømt om at fiske med,

Georg Lindstrøm phot. Vivette (Nathalie Krause) Georges (Viking Ringheim) Odette (Marie Dinesen) Fernande (Dagmar Orlamundt)

Buridans Æsel

Johanne d'Arc (Augusta Blad

«JOMFRUEN AF ORLEANS

DAÅAGMARTEA FRET «JOMFRUEN AF ORLEANS»

LE rene rer: har næppe haft Schillers 150- Aars Fødselsdag, som indtræffer den rode November, i sine Tanker, da det besluttede at op- føre «Jomfruen af Orleans», en af de romantiske Indgangsportaler til det 1gde Aarhundredes Digtning. Men det blinde Tilfælde, som bestemte Valget, har været et af de lykkelige: derved fejres Tysklands store Nationaldigter ogsaa paa den danske Scene, som burde staa i langt større '"Taknemmelig- hedsgæld til ham end nu-for Tiden - Hans Ungdoms Flamme- Tragedier burde atter og atter tænde Begejst- rings Ild i unge Sjæle, hans Manddoms reto- riske og sententiøse Drama-Lyrik gribe ved sin Forms Ædelhed og sine rene Linier:

Dagmarteatret har villet hædre Schiller

med hans mystisk- romantiske Tragedie, som Nutidens Slægt alene erindrer fra Mei- ningernes effektfulde Opførelse for en Snes Aar siden med den skønne Amanda Lind- Corr linduampko MER Liteltollen: "Chi Dunois (Olaf Fønss) pad Det kgl. Teater har den kun i første Halvdel af det 1gyde Aarhundrede været en sjælden og lidet yndet Gæst. End ikke den unge Jfr. Heger — Fru Holst — formaaede at bære den over Scenen, og Rahbeks og Overskous Oversættelser savnede lyrisk Sving. I vore Dage har «omsider /ohannes Magnussen med den Omhu og Sikkerhed, som altid udmærkede hans Oversættelser, gengivet «Jomfruen af Orleans». Men Dagmarteatret benytter en Over- sættelse af Ernst v. d. Recke. I hans Vers taler en virkelig kongenial Digternatur.

Dagmarteatrets smukt forberedte Opførelse, der støttes af stilfulde Kostumer, men skæmmes af lidt for sammenstykkede Dekorationer og for tableau- mæssige Opstillinger — Trappeafsatsen, der er ufor- anderlig igennem alle elleve Tableauer, virker især

besynderligt — bæres i første Række af Fru Augusta Blads pompø- se, om end til Tider for udvendige Deklama- tion. Hr. Viggo Wiehe gør Tilløb til en inter- essant Karakterstudie som Kong Karl den ode: Hr… Olaf Fønss bærer som Dunois sin Rustning med statelig Mandhaftighed, men hans Diktion er uarti- kuleret, og Hr. Rostrups døende Talbot er dyk- ket i kraftige Farver. Forestillingen er i det hele seværdig — en Hyldest til Schillers Manes, som forhaa- bentlig heller ikke vil mangle paa Program-

Georg Lindstrøm phot. met den Tode No- Karl den yde (Viggo Wiehe)

vember.

Ogsaa Det kgl. Teater burde mindes Schiller, saa meget mere som to af hans Tragedier — «Don Carlos» og «Maria Stuart» — i de sidste Sæsoner har tilhørt Repertoiret. Fru Hennings er jo til Dispo- sition for Tiden og kunde saaledes spille en af sine Dronningeroller igen.

Forøvrigt har Det kgl. Teater et gammelt Løfte at opfylde, netop naar det gælder Schiller — at opføre «Wallenstein», hvis Forspil er det eneste Led af Trilogien, som har naaet den danske Scene, fraregnet Meiningernes uforglemmelige Opførelse. En monumental Opgave venter her ad Aare.

HR

Georg Lindstrøm phot.

(Robert Dinesen

( (

Philip den Gode (Alfred Møller) Lionel

aldemar Psilander

Johanna (Augusta Blad)

La Hire (V

de (Viggo Wiehe

Agnes Sorel (Oda Rostrup

Chatillon (Knud Levinsen)

i

Karl den

Skyer mine Fødder træde,

Paa lette

Johanna :

V. Akt 4. Afd. (Slutningsscenen)

Orleans»,

«Jomfruen af

Georg Lindstrøm phot.

Stu Unna Blod

fom Åedvig i J en Derden af ftøjende Gylp og Grin, grov Dellyft, fed Dinding, og luvflidt Ruin — ftod der et Barn. Øg den Derden blev tavs, og bange, og bluedes ved fit Snavs.

J en Stue, hvor Aand blev et flangfuldt Ørd og Uandsmod mæt ved et Smørrebrødsbord — der talte et Barn, og faa fig om,

helt barnligt, Det var Sandhedens Dom.

Og da £ivsfallenten føreg fit: Betal! (Defslen var falff, men ideal)

— gif, voffen ti et enefte Sfælv,

hun hen og betalte med fig felv,

»Dildanden”

Hvor funde det lyje faa lyft af en graa lille hverdags Pige med Kludeffo paa? Hvor fom de Coner af fejrrig CTrøft

og udødeligt Mod i faa fpinfelt et Bryft?

Saa frygtfom — og ubetvingelig ftærf? —

Helt Menneffe — hel — mellem halvgjort Dært! Barn, Kvinde, Dirfelighed og Drøm —

faa flar, og dog faa dyb en Strøm, —

Den Stue er vor, den Derden er vor,

Di fer af det Barn, hvad vi er her for.

Bagq vort briftende Dærf, bag vor Grublens Sallit hviffer Livet fin Dilje, enfoldigt og blidt.

'

i

Pernille (Anna Jacobsen)

Leander: Gunstige Hr, Patron, Mæcenas og Velynder! Saasom

Vielgeschrey (Emil Helsengreen)

Georg Lindstrøm phot.

Oldfux (Peter Fjelstrup) Leander (Viggo Friderichsen

og ligerviis som Paafuglen, naar den seer paa sine « Den Stundesløse > FØ TE Akt

Fiedre, skiemmer den sig ...-

WIELTANE BLOGH OG «DEN STUNDESLØSE»

R. WILLIAM BLOCH var lige bleven knyttet til

Det kgl. Teater. Det er altsaa nu nogle Aar siden. Der holdtes Prøve paa en Holberg-Forestil- ling og en ung Mand reciterede Replikerne i den hævdvundne Stil med mekanisk stigende og faldende Betoninger. Det passede ikke til Scenen eller Me- ningen; muligvis havde imidlertid Clementin eller Hortulan en Gang et eller andet Sted haft Succes paa denne Rythme, og det var altsaa bleven «Hol- berg».

— «Men det gaar jo dog ikke an paa den Maade. Der er jo ikke sund Sans i de Modulationer», udbrød Bloch.... Og da de to udmærkede Skuespillere Emil og Olaf Poulsen stod i Nærheden, henvendte han sig til dem: «Har jeg da ikke Ret?»

Naa—aa, de-trak lidt paa Svaret. Ogsaa de var bleven oplært i Holberg- « Traditionen». == Saadan plejede man virkelig at gøre det. Da svor Hr. Wil- liam Bloch ved sig selv, at dette «plejede» skulde han nok faa Bugt med. Og det var Begyndelsen til de Bloch'ske Holberg-Iscenesættelser, hvis Betyd- ning i kort Begreb er den. at han har tilbageerobret

Nationalteatret for «den danske Skueplads' Fader». Ved at slaa Holberg-Traditionen i Stykker.

Dette lyder som et Paradoks — og er det. Man kunde synes, det modbevistes allerede derved, at kun Det kgl. Teater har evnet at fremføre de udødelige Komedier i en værdig Skikkelse og saa- dan, at Folk kunde holde ud at se paa dem. Var Aarsagen da ikke netop den, at de andre Scener sav- nede den Tradition, som paa Det kgl. Teater levede, nedarvet fra Skuespiller-Slægt til Skuespiller-Slægt?

Ogsaa af den Grund var det et saare interessant Forsøg, som Folketeatret gjorde med Opførelsen af «Den Stundesløse».

Men det blev en Sejr paa Hr. Johannes Nielsens Teater — skønt Hr. Helsengreen til en vis Grad skuffede Forventningerne. Han var ikke nær stun- desløs nok, snarere sølle og forfjamsket end kolerisk og ivrigt farende fra det ene til det andet: paa sin Vis dygtig gennemført, men ikke Holbergs fantastiske Farce-Karakter. Til Gengæld lykkedes det med Hr. Fjelstrup. Han tog sig for en Gang igen at vise, at han virkelig kan spille god Komedie. Det var

— 21 —

Oldfux, som stod der kløgtigt lyttende med det underfundige Blink i sit agtbare Galgenfjæs: den Fyr havde været ude for lidt af hvert, og klaret det med sit fifige Hoved; Luven var det naturligvis gaaet ud over; men han saa da ikke værre ud, end at Leander nok kunde gaa sammen med ham ned ad Gaden. Og som han saa siden slog sig løs paa Advokatens Diktatscene og i det drastisk larmende Skriver-Optrin !

Sagen er jo den, at «Den Stundesløse» virkelig indeholder en svær Mængde muntert Teater. Da det mislykkedes paa Det kgl. Teater, havde ikke blot Prof. William Bloch lige opgivet sin Virken der, men Schram stred sine sidste Teateraar uden Humør, og Olaf Poulsen følte Phisters navnkundige Stundesløse over sig som en Spændetrøje: Dragten var i sig selv festlig, men syet til en anden Figur; den passede ham elendigt; dog krænge den af sig formaaede han ikke. Fader Holberg kunde med god Grund være stolt af sin rare Komedie — han roste sig da ogsaa bravt af den baade i selve Stykket og paa Plakaten og skrev udtrykkelig til sin tyske Oversætter Professor Detharding om at tage sig af det, for det var et af hans bedste Stykker. Naar han understreger dets sjældne Originalitet, er det ganske vist mere end noget andet Tegn paa, hvor let man tog sig med de litterære Laan i de Tider, for Paavirkningen fra Moliéres' «Indbildt Syge» er umiskendelig, og Scenen mellem Leonore og Per- nille ganske direkte hentet fra Tartuffe (saa præcis, at Prof. Bloch her kunde benytte sit Scene-Arrange- ment fra Det kgl. Teater). «Den Stundesløse» hol- der unægtelig ikke Maal med Holbergs Mester- komedier, — dertil er selve det unyttige Arbejds- delirium et for letvindt Lystspilmotiv, — men der føles jo virkelig en personlig Indsats i det fra den mangesidigt optagne Professors Side, og Dialog som Scenegang lyser af den kaade Ungdoms-Fart i Karak- teristik ikke mindre end i den lette og lystige Ud- formning af Intrigen. Denne Komediens lystige Ungdom virkede netop rent umiddelbart paa Folke- teatret. Men Holberg-Stilen, Holberg-Traditionen -…… hvorledes gik det med den?

Her maa vi først se at klare os, hvad den saa meget omtalte Holberg-Tradition vil sige. Paa Det kgl. Teaters Skræddersal eksisterer de gamle Holbergske Dragter, som syes om fra Bærer til Bærer. En tilsvarende kwnstnerisk Garderobe findes naturligvis ikke. Der er end ikke, saa mærkeligt det lyder, brugbare Optegnelser med tidligere Tiders mise en sciner. Man har kun en Jeppe-Bog, i hvil- ken en Holberg-Elsker, saa nøjagtig han kunde, har antegnet de Phister'ske Udtaler og Virkninger: de

anvendtes delvis paany af Olaf Poulsen, som i Kritiken for et og andet netop heraf fik den Dadel, at det kunde være meget morsomt, men det var dog virkelig for overdrevet. Iøvrigt var det tidligere Hr. Kolling og Fru Hilmer, der var Teatrets Spe- cialister i at huske, hvordan «man gjorde det før». Og saa selvfølgelig Olaf Poulsen, der opdrættet i de Phister'ske Henrikroller havde sin haarde Kamp med at komme gennem Traditionen til sin egen Kunst. Som han maatte altsaa Professor William Bloch brydes med meget af denne Tradition, der undertiden er vanskeligere at sy om efter de nye Bærere, end Dragterne er det.

Saadan stiller Sagen sig meget nøgternt set, og for saa vidt kan man sige, at Professor Blochs grundlæggende Betydning var at bryde den gamle Tradition. Nøjere undersøgt bliver der alligevel en uskatterlig, om end ikke altid lige haandgribelig Værdi ved Teatrets stadige Fastholden ved det Hol- berg'ske Repertoire. Det er ikke netop Modulatio- nerne eller de enkelte Tricks, men Tonen, Aanden, hele Opfattelsen af vor store Komediedigter, hvis Værker til syvende og sidst har væsentlig andre Forudsætninger end et moderne Skuespil. Baade de sirlige Snirkler og de saftige Løjer har en anden Tone i Rokokotiden end siden hen. Netop denne Tone maa bevares i Kendskab og Kærlighed til Tiden — men ganske vist benyttes saa frit, at Ko- mediernes stedse gyldige Menneskelighed og Kunst- nernes egen Personlighed uhæmmet faar Lov at hævde sig.

Denne Traditionens Fornyelse paa vor National- scene er netop Professor William Blochs uforgæn- gelige Indsats. Holberg-Kender og Holberg-Elsker, som han er, turde han tage sig «den Holberg'ske Aand» let — for han kom dog aldrig helt udenfor den. Netop derfor kunde han give sig i Lag med at bryde de ganske unødvendige Holberg'ske Skab- loner og i Stedet gennemarbejde Iscenesættelsen af Komedierne med Videre-Udvikling der, hvor Hol- berg kun meddeler Antydninger, eller Forklaring og Sammenknytning, hvor han nøjedes med de løst sammenheftede Scener. — Mange Steder digter han til — viser os undertiden Kulturhistorie- Komedie eller Interiør-Skuespil nok saa meget som Fader Holberg selv, paastaar den mindre velvillige Kritik.

Og da han saaledes selv skaber Tradition, var det ham selvfølgelig ikke vanskeligt at medbringe den fornødne Stil til Folketeatrets Udførelse af «Den Stundesløse», selv med Hr. Fjelstrup i Oldfux' Rolle. Lad mig indskyde den fornødne Rettelse: netop med Hr. Fjelstrup. Thi just for Professor Bloch med hans Hang til en noget forfinet og overciseleret Iscene-

== —

IV III '<esøjsapung. uagq>

(udsyn api] 05214, (asnvry ae yen) vI0U03T

(tuvpuamIN 21aqoYy UaSUDIIT IapPIJ (wepuanaN plugs) auojap3rW (uuvwo]J9H 7H) uaspe

UuasIv”

W Wu

I3pPUY>'T

i Jonuvwuwgd )

(u3918uas]

)

a

pivuoaT (uasqodef vuuy) 3/1] H [nug) Aa1y2s93pat aA (dnns]

UI alg 1919

[s

"907 S149443H

D xrypP1O

PA 39] Susune) ;x1/p10

sættelse har paa Det kgl. Teater Olaf Poulsens bredt svulmende Kunst været en uvurderlig Modvægt og Støtte — og her gjaldt noget lignende for Fjelstrups uregerlige Fantasifuldhed.

En udmærket William Bloch var denne Iscene- sættelse, selv om ikke en af de allermest karakte- ristiske.. Man maatte her som altid beundre den Maade, paa hvilken han holder Handlingen levende udenom Situationen. Hvor f. Eks. Oldfux (i IL Akt I. Scene) kommer som Lakaj — for at forberede den følgende Scene — glemmer Prof. Bloch intet Øjeblik, at Vielgeschrey kan ventes naarsomhelst, og arrangerer den i et Jag henne ved Døren, mens Pernille stadig har sin Opmærksomhed i Retning af Spisestuen. Og paa den anden Side, hvorledes han opfindsomt levendegør Situationen indenfor Handlingen: som i det Optrin da de to Unge, fal- dende ud af deres Roller, taknemmeligt kysser Viel- geschreys Hænder, og denne, der imidlertid er bleven optagen af andre Ting, ser bort — og bliver staaende med fremstrakte Hænder, indtil han opdager det og ikke begriber, hvad det var han havde i Hæn- derne.

Scenen var det nydeligste Holberg'ske Interiør med Svalegang udenfor Huset, hvor de forskellige Personers Komme iagttoges og anmeldtes med al mulig Rimelighed. Det har øjensynlig været Pro- fessor Bloch om at gøre, at understrege Komediens lyse Lune. Der var ogsaa muntert Solskin, skønt Barberen udtrykkelig jamrer over det elendige Vejr. Iscenesætteren kan udmærket forsvare det med, at den Slags toges ikke saa nøje hos Holberg, der selv lader det være Efteraar i første Akt og April i sidste, faa Timer efter. Men det er et Spørgsmaal, om ikke netop Sus og Slud vilde staa i Farven bedre til den hele stundesløse Ilfærdighed. Der var vist ikke videre hyggeligt i Hr. Vielgeschreys Hus.

Sligt er Smaating overfor det Faktum, at Pro- fessor Blochs Folketeater-Iscenesættelse af «Den Stundesløse» blev en ny Sejr — et nyt ærefuldt Afsnit af den Bloc/r'ske Holberg- Udgave, som i sin Smag er beslægtet med den Tegner'ske, i sin Ten- dens med den fortjenstfulde, men næppe endegyldige Martensen'ske. Vil den Bloch'ske blive en Standard- Udgave for Holbergs Hus? En senere Tid maa af- gøre det. Udenom den kommer den ikke, saa sandt som Professor William Bloch har skabt Holberg ny Interesse og nyt Liv paa den danske Skueplads.

CGATALANI OG GOETHE

IR

DE verdensberømte italienske Sangerinde Angelika Catalani

traf ved en Hofkoncert i Weimar den alderstegne Goethe. Hertug Karl August vilde — som Adolf Kohut fortæller i «Bihne und Welt» — vise hende en særlig Opmærksomhed og placerede hende ved Siden af Olympieren. Da hun blev forestillet for ham, var Digterens Navn blevet udtalt saa utydeligt, at hun ikke forstod det. Hidtil havde hun ikke læst noget af ham, men hans majestætiske Personlighed og den almindelige Opmærksomhed, han tildrog sig, var hende paa- faldende, og hun spurgte derfor sin Nabo paa den anden Side:

«Hvad var det, han hed?»

«Det er den berømte Goethe.»

«Naa saadan! Hvad for et Instrument spiller han egentlig?»

«Han er ikke Virtuos, Madame, men den berømte Forfatter af «Werther».»

«Aa, nu husker jeg det», sagde hun. Derpaa vendte hun sig til Digteren og bemærkede paa sin livfulde Maade:

«Min Herre, jeg er en stor Beundrer af «Werther».»

Goethe bøjede takkende Hovedet, smigret over hendes Kompliment.

«Jeg har aldrig», vedblev Catalani i samme elskværdige Tone, «læst en morsommere Bog. Den er ikke til at staa for».

Goethe vilde næppe tro sine egne Øren.

«Jeg har aldrig læst noget saa morsomt», vedblev hun uforstyrret, og lo højt ved at tænke derpaa.

Hun tænkte nemlig paa en Parodi paa «Werther», som hun havde set paa et Pariserteater, hvor «Den unge Werthers Lidelser» var bleven forvandlet til en Farce.

IE:

Det Stykke, Madame Catalani tænkte paa, har rimeligvis været «Werther ou les égarements d'un coeur sensible», historisk Drama i en Akt med Kupletter af Georges Duval og Roche- fort.”) Det opførtes første Gang i Paris paa Thédtre des Variélés den z29de September 1817, blev trykt samme Aar og senere optaget i 18de Bind af «La France dramatique au dix-neuviéme siécle», Paris 1842.

Handlingen i dette Stykke foregaar i en Landsby i Nær- heden af Minchen, hvor Albert er Krovært. Selvfølgelig skyder Werther sig ikke i denne ægte franske Farce. Men han gør alle Slags Anstalter til at tage Livet af sig, og for at komme i den rette Stemning dertil drikker han sig en ordentlig Rus. Tilsidst fører hans Ven Volmar ham, til Trods for hans Indvendinger og højtidelige, forelskede Klager, med Magt bort i en Karet fra den tilbedte Lolotte.

Goethes Sjælemaleri er blevet travesteret til en barnlig og harmløs Farce, som hvis Ophavsmand Madame Catalani altsaa forestillede sig den imponerende Digterskikkelse ved sin ene Side. B.

=) Se I, W, Appell: Werther und seine Zeit. Zur Goethe-Litteratur (Leipzig 1865), P, 30.

— Bf —

Nuri (Margrethe Lendrop)

Pepa: Du er saa bleg, Antonia: Lider Du?

Rosalia: Er Du ej rask?

Antonia (Frk. Nørregaard-Hansen) Rosalia (Frk. Krarup-Hansen)

Georg Lindstrøm phot.

Pepa (Ida Møller) Pedro (Peter Cornelius)

«Dalen», II. Akt

«DALEN» («TIEFLAND»)

Musikdrama af Eugen d' Albert

ÆSTEN al den nyere dramatiske Musik, Ope- raer, Musikdramaer, 0. s. v. smager af Fabri- kation.

De store aandelige Syner og Ideer fra Fortiden er ligesom føjet helt bort fra den moderne Musik- produktion. Daarlige Kopier er traadt i Stedet for Regler, Love, Modulationsbegreber eller Ikkebegreber, Disputatser for at slaa fast, hvad man mulig kan bruge eller ikke bruge af Riemann's kunstigt fabri- kerede Systemer, Rytmelære, «Monisme» af Dur og Moll 0. s. v. træder ogsaa i Stedet, men viser til-

lige tydeligt, at al dette «teoretiske», — hvormeget det end skrider frem i Raffinement og udvikles i sig selv — dog ikke kan frembringe den mindste

Funke af Aand. En Aandslære er det eneste, som man endnu ikke har fundet paa at konstruere. Det kan nemlig kun Aanden selv præstere og skaber udelukkende i denne baade «Rytmelære» og al an- den «Lære». j Om ogsaa der hist og her i moderne Produk-

— 25

tioner kan forekomme i og for sig tiltalende og ret smukke Ting, der kan have Anstrøg af Personlighed eller Originalitet, er dog denne Musiks Kendetegn og Karakteristik i Hovedsagen: maskinforarbejdet, — ikke haandsyet, langt mindre med en karakteri- stisk Haands Ejendommeligheder eller med specielle Haandtegninger i Syningerne.

Af disse i forskellige Nationer opstaaede moderne Musikprodukter, der geschåftmæssig baade er im- portable fra Udlandet og eksportfåhige fra Indlandet — thi Geschåft passer bedst her, — Kunsten har stik modsatte Formaal — kan jo f. Eks. nævnes Leoncavallos «Zaza», Puccinis «Bohéme», Høebergs «Et Bryllup i Katakomberne» 0. s. v. og ligeledes d Alberts «Dalen», som nylig er kommen til Op- førelse herhjemme. Alle tilhobe. gaar mere eller mindre ind under sidstnævntes Kategori «Tieflån- dere». De smaa Enkeltheder og Stænk af Originali- tet — disse undertiden, som sagt, kan indeholde, betyder kun saare lidt og drukner i ethvert Tilfælde i

Eg å føle i, re & x É ss Sag sæ ls 3 Georg Lindstrøm phot. Nando (Jørn Nielsen) Tommaso (Max Miller) Pedro (Peter Cornelius) Sebastiano (Helge Nissen) Marta (Emilie Ulrich)

Sebastiano: Just fordi jeg vil din Lykke,

«Dalen», Forspillet

et Hav af Upersonlighed, iblandet med søg? Originali- tet eller ogsaa omarbejdet Originalitet fra Tonekun- stens «Hochland». En fatal men træffende Ironi, at d' Alberts Musikdrama netop skulde hedde « Tiefland» !

Jeg bemærkede før, at disse Musikdramaer var opstaaede i Lande af forskellig Nationalitet. Jeg vilde derved nærmest fastslaa, at de netop ikke var prægede af nogen særlig Nation, men var ret udviskede i saa Henseende paa Grund af Sammenblandingsmetoden i sammes Anlæg og Tillavning.

Og desværre, man ser jo paa Grund af det glimrende Resultat i Anklang, som nogle af disse Musikdramaers Opførelse har opnaaet, fornemmelig i Tyskland, at netop denne Art høres og modtages med særlig Velkomst af Mængden. Og Komponi- sterne til samme kan godt tjene Formuer ved dem. Genierne er det som Regel gaaet anderledes. (Mo- zart og Schubert var saa fattige, at de knap kunde spise til Middag, og Mozart maatte begraves i en Fællesgrav, hvortil ingen fulgte ham.)

Angaaende de ovennævnte Operaer vil jeg be- mærke, at Høebergs «Et Bryllup i Katakomberne» i før nævnte Samling og i Sammenligning med de andre, indeholder flere kønne og tiltalende Ting end disse, uden dog at denne Musik viser noget- somhelst Særpræg.

d'Albert's «Dalen», der altsaa ogsaa er blevet importeret til Opførelse i vor Nations Land, lader ogsaa til at skulle slaa lidt Mønt af sig her. I Berlin er den vist gaaet allerede over 300 Gange og trækker nok stadigt fuldt Hus. Det er vel baade den raske Handling med sine ret spændende, betagende Optrin og Vivacitet i Udførelsen, og Musikens behændige, men ydre Tilslutning til samme — snarere Paahæng med sine grovkornede og ret blændende Udtryk og Effekter —, der fanger og frapperer Mængden. En behagelig Adspredelse for en Aften, hvor man bliver fri for at samle sig i musikalsk Henseende. Fordi man i Teatret nødigt vil samle sig med An- dagt om eller belæres af den hellige og sande Tonekunst, er det netop at //agners ophøjede Mu- sikdramaers Herlighed, — opstaaet fra Kunstens inderste og sjælfuldeste Dybder og født ved selve Toneaandens Sublimitet og Kraft, — langtfra forstaas som den skulde i dens inderste Grund og Skønheds- idealers Maal. Og derfor er der just heller ikke noget stort Begær eller stor Trang til at høre og modtage disse Musikdramaer, og drage større Ud- vikling af disses enorme Helhedsvirkninger gennem Tonernes og Ordenes inderlige Sammensmeltning i den dybe og symbolske Handling. «Nibelungens Ring» gaar jo paa vor Scene kun et Par Gange

aarlig. «Mestersangerne» ligeledes. De fortrænges

af «Bohéme», «Paa Sicilien», «Bajadser», «Carmen», — naar Herold kommer.

«Dalen»s Musik hører altsaa til Mellemklasse- regionerne og lokker sit store Publikum netop fra samme Sfære, hvortil Musikens store Bourgeoisi henhører — de fleste: i Tallet.

Dygtigt behandlet, som den er paa adskillige Punkter, fiffigt og godt lagt tilrette baade for Or- kestret med ikke uefne Klange og slagfærdige Stro- fer men uden høj Velklang, der former sig efter Hjertets Tilskyndelser, ligeledes undertiden ikke lidt flatterende sat op for Sangerne med traditionelle Vendinger, lavet til med lidt nye Tilsætninger og Forandringer, saa at de let glider ned i Folk — disse Vendinger er jo tygget om igen i mange Tiders Løb — og hvorom Komponisten paa Forhaand kan vide, at de ville gøre sig, alt flot serveret af en kundskabsrig, studeret, dygtig og praktisk Musiker, der saavel er fremragende Pianist som rutineret, skrivefærdig og paa sit Felt perfektibel Komponist, hører denne Musik præcis til den Kategori, hvis hele Gehalt bestaar af en godt fremstillet Blanding, der klinger saavel af egen Mønts som ogsaa af an- den Metals tidligere hørte baade lødigere og uædle Reminiscensers Klang, saasom af «Carmen», «Paa Si- cilien», Wagner med horribel Udviskning og Karri- katur 0. s. v. — tilsammen som klingende og skin- nende Talmi. Dette «tilsammen» maa alligevel klinge i Musikbourgeoisiets Øren af god Mønt, der saa trækket deres -mange Penge i Kassen dernede i Berlin. Hos os- herhjemme er det vel nærmest Handlingen, der bedaarer og fanger Interessen, men rimeligvis ogsaa og fremfor alt den mønster- værdige, ja ganske ypperlige Udførelse, som jeg straks skal omtale.

Emnet er jo i og for sig baade smukt, godt og sandt, og indeslutter ikke saa lidt af Livets virkelige Tildragelser, dets Tragik og Symbolik. Hyrden Pedro, der har bedt Gud om en Hustru, tror samtidigt, at hvor den Sten falder, som han har udkastet fra sin Slynge, derfra skal hans tilkommende Hustru komme. Og ganske rigtigt, hun kommer ogsaa fra dette Sted, men ikke paa den Maade, som han havde ventet det. Thi opreven, forpint og gennem- slidt i Gemyttet og Sjælen, som hun er ved den Medfart, der er bleven hende tildelt og paatvungen i hendes Liv, maa hun hade den Mand, der bliver hende tilbudt, selv om hun elsker ham af sit hele Hjerte. I sin Fortvivlelse begynder hun altsaa med at flygte langt bort fra ham. Men for den troende opfyldes alligevel alt tilsidst efter det Tilsagn, han fra først af har faaet, omend han foreløbig maa føres gennem Livet dernede i Dalen med al dens

== OM —

olie” ers .: E g E å a

Pedro (Peter Cornelius) Marta (Emilie Ulrich) Antonia (Frk. Nørregaard-Hansen) Hebr aan er

Pepa (Ida Møller) Rosalia (Frk. Krarup-Hansen) |

Sebastiano : RE FREE, min elskte, træd Dansen let, Sebådene (Helge Nes Mig til Glæde! v i: Drej dig i Takt til Sangen smukt, øt «Dalen», IL Akt

i Og vug dig i Hoften med dristig Flugt. | | Pedro: Hold op! Og Du, Marta, kom med! |

kulsorte Mørke og alle dens Rædsler. Solen skinner dog blot dobbelt skøn ovenpaa og oppe paa Tinderne. Altsaa et tiltalende og sympatisk Emne, som først og fremmest Tonerne kunde have forklaret, uddybet og udformet, hvis disse var udsprungne fra en vir- kelig genial Tonedigter og Mester. Men en saadan savnes desværre her. Der savnes netop Musikens rene, uforfalskede Guld i Forbindelse med det højere Vingesus fra en levende Aand, der har noget paa Hjerte. Men dette noget udebliver, saa at disse Toner, langtfra at forklare Emnet dybere for den indre Sans, snarere lyder af udvendig, nymoderne italiensk Parademusik, der baade er fortysket, for- fransket, forspansket og jeg havde nær sagt fordansket med, thi der er Reminiscenser og Vendinger ogsaa fra Horneman, om han nu har kendt ham og hans Musik eller ej.

Udførelsen er som sagt ekscellent. Lad mig i første Række nævne Fru Ulrich. Denne højt stemme- begavede Sangerinde, der godt kunde være evro- pæisk berømt, hvis hun lod sig høre paa de store Scener i Udlandet, har i Marta skabt en af sine mest fremragende Skikkelser. Man lever og aander fra først til sidst med hende i denne oprørende Tildragelse. Man lider, føler, harmes, græmmes og — sejrer med hende. Ja, saa levende og naturligt fremtoner alle Enkeltheder og Forskelligheder hos hende i denne gribende og mørk tragiske Præstation! Der er sorgmættet Tragik over hende, og man føler denne Ydelse som en virkelig Livstildragelse. Liden- skab, Fyr og Flamme, Sindets Betagethed og Rystelse, blandet med sart Ømhed i Gemyttet, præger hele hendes Fremstilling. Stemmens store Pragt, iblandet med Finhed og Gratie"i dens Skønhedslinier, slutter sig i en inderlig Forening til hele hendes dramatiske Fremstillings Flugt og Oprør. Paa sine Steder ligeledes til Resignationens rørende Blidhed.

Hr. Cornelius som Pedro vækker Interesse og Sympati ved en vindende Troskyldighed og Naivetet i Fremstillingen af Naturbarnet, der er vokset op paa Bjergets Højder uden at lære Verden og Men- neskenes Beregning og Ondskaber at kende. Men saa lærer han det tilstrækkeligt i Dalen, fra hvilken Afgrund han da atter higer og længes bort, efter at have gennemgaaet dens Lavland, — tilbage og højt op igen til Bjergenes. Højland, hvor han da kommer sikker i Havn med sin vundne Kærlighedens Triumf, tilkæmpet gennem Dalens Trængsler og Mørke frem til Lyset. Hr. Cornelius” Stemme klinger fortrinligt her, smukt følt, — mod Slutningen sejrende, gennemgaaende givende sig helt hen i Opgaven.

Hr. Nissen virker højst effektfuld med sin Seba- stiano, fremstillet paa dæmonisk og infernalsk Maade.

Som altid, fremtræder ogsaa her hans dramatiske Evne med fremragende Personlighed, der saavel som hans Stemmekraft rammer træffende, decideret og skarpt skaaret i store Liniers Omfang.

Hr. Max Miiller virker, i fuldstændig Modsæt- ning til Nissen, som rolig afdæmpende, harmo- nisk, fredeligt og mildt velklingende. Hr. Carl Madsens Stemme og hans dramatiske Ydelse som Møllersvenden Moruccio er brav, paalidelig, respekt- indgydende.

Man ved ikke rigtigt, hvad egentlig Nuriskikkelsen (Fru Lendrop) skal til her. Er det for at lade det uskyldigt barnlige virke som en stærk Kontrast til Verdens Ondskab og infame Foreteelsers Resultat, for at dette skal virke saameget grellere? Men Fi- guren kan nemt blive utroværdig og virke stik modsat af, hvad den skulde. Det skal jo ikke være nogen Trine Rahr. Ingenlunde let er det for en Dame, af anseelig Højde og «en bon point» i det rent ydre, at skulle forestille en ganske ung, naiv, halvvoksen, godlidende lille Tøs, selv om hun stry- ger sit Haar glat tilbage og ifører sig korte Skørter — en ret mærkelig «enfant-Figur». Men sin Stemme fordrejer Fruen forøvrigt ret illuderende til pippende Uskyld for denne halvtudfoldede Knop- eller «je ne sais quoi-Alder», saa at der til syvende og sidst alligevel fremtoner et meget pudsigt Sammensurium af hverken Fugl eller Fisk.

Orkestret yder det fortræffeligste, det kan, under Hr. Rungs: Ledelse. Alt i alt en Udførelse, der mageligt kan maale sig med Præstationer paa de store udenlandske Scener.

JOHANNES. POULSEN

I HOLBERG

RØDRENE Adam og Johannes Poulsen tilhører B altsaa nu Det kgl. Teater. Til en Begyndelse har ingen af dem faaet Lejlighed til i fremtrædende Grad at gøre sig gældende. endogsaa været sat paa ret vanskelige og farlige Poster. Det store Opsving, som Det kgl Teater har haft i Sæsonens første Maaneder, skyldes altsaa ikke dem. Den nye Styrelse har formentlig villet, at de nye unge Kræfter lidt efter lidt skulde glide

Adam Poulsen har

— 29 mæ

ore NV SEER

' ' (i

Henrich (Johannes Poulsen) Henrich: (ædende paa et Smørre-Brød)

Serviteur, Mester Antoni! Hvem vil I tale med?

«Den politiske Kandestøber», I. Akt

Georg Lindstrøm phot.

lempelig ind i Repertoiret. Det ældre Personale vilde føle sig beroliget derved. Et efter Populari- teten paa den private Scene muligt Tilbageslag fra Publikums Side vilde klogelig blive undgaaet. Til- fældet vilde ikke en Gang, at Johannes Poulsen paa Sæsonens anden Aften kom til at optræde som Hol- bergs Henrik, en Rolle, om hvilken man paa For- haand kunde vide, at Meningerne vilde være delte.

Havde Direktionen straks villet slaa et stort Slag med de to unge Skuespillere, vilde den selvfølgelig have ladet dem optræde sammen, f. Eks. som Erik og Abel, Axel og Sortebroder Knud eller hvilken kunstnerisk Konstellation, man nu vil nævne. Skønt begge Brødrene paa Dagmarteatret har spillet ud- mærket moderne Komedie, er der dog ingen Tvivl om, at deres væsenlige Betydning for Det kgl. Teater vil blive at søge i Tragedien og det store Drama overhovedet. Den Dag, vor nationale Skueplads gør Alvor af at indfri sine Løfter ogsaa paa dette Om- raade, vil Brødrene Poulsen af sig selv træde frem i første Række. Allerede nu paa Oehlenschlågers Fødselsdag staar de som Correggio og Guilio Romano Ansigt til Ansigt paa Scenen. Det var den store Uforstandighed af Direktør Martinius Nielsen, at han fra «Kalanus» til «Axel og Valborg» som oftest skilte Brødrene ad i Stedet for at føre dem sammen.

Det kgl. Teater kunde endvidere have skabt en stor historisk Aften, hvis det havde ladet de to Brødre optræde første Gang i Forening med deres berømte Farbroder. Olaf Poulsen har jo lovet atter at ville spille Falstaff, og som Prins Henrik og Percy vilde det unægtelig have været af Interesse at have set Adam og Johannes Poulsen ved hans Side. Forhaabentlig oplever man ogsaa en Gang denne kunstneriske Konstellation, siden det nu en Gang ikke skulde være, at de to Sønner kom til at staa sammen paa Scenen ogsaa med deres Fader. For Aarenes Skyld kunde det dobbelte Kunstnerpar fra to Slægtled godt tænkes. Overensstemmelsen mellem Slægtens kunstneriske Evner vilde maaske ogsaa være traadt stærkere frem i Tragedien end i Komedien.

I «Den politiske Kandestøber» var der nemlig ikke meget Blodsfællesskab mellem Onkel og Nevø. Olaf Poulsens svulmende Kunst, der i Mester Her- mans Rolle nu og da stiger til Voldsomhed, gør i sin komiske Fylde og impulsive Styrke næsten et improvisatorisk Indtryk overfor Johannes Poulsens af Intelligens prægede Forsøg paa at gennemføre en ny typisk Kandestøberdreng. Vel kunde man hist og her af en Betoning af de enkelte Ord tydelig høre, at den yngre ikke havde været uden Paavirk- ning eller rettere Instruktion af den ældre, men i det store og hele tilstræbte Johannes Poulsen aaben-

bart en Fornyelse af Figuren. En Fornyelse behøver imidlertid langt fra at være noget Brud med den Holberg'ske Tradition, som man fra forskellige Sider i de sidste Aartier har haft saa travlt med at und- sige, uden dog nogensinde at have været i Stand til at sætte noget bedre i Stedet. Den i Særdeleshed for Hovedpersonernes Vedkommende stilløse Opfø- relse af «Den Stundesløse» paa Folketeatret har jo paany slaaet fast, af hvor afgørende kunstnerisk Betydning det er, naar man paa Det kgl. Teater bygger paa den gode Tradition, paa den fornuftige Overlevering. Paa den Tradition, der kun bevarer den ydre Skal, den døde Maske, holder vel ingen. Derfor kan ogsaa indenfor den givne gamle Ramme og uden noget Brud med Omgivelserne en Fornyelse finde Sted, som naar Nikolaj Neiiendam f. Eks. understreger Bondestudenten i «Erasmus Montanus» i Modsætning til tidligere Opførelsers mere akade- miske Fremstilling. Og Johannes Poulsen skal i hvert Fald have spillet sin Kandestøberdreng i Aar og Dag, før nogen endelig Dom om Resultatet kan eller skal fældes. De, der oplever den store Aften i 1922, naar «Den politiske Kandestøber» paa To- hundredeaarsdagen for sin første Opførelse gaar over Det kgl. Teaters Scene, vil bedre end vi kunne skønne om denne Henrik. Phister spillede Drengen i et betydelig større Spand af Aar.

Det gamle Spørgsmaal, om vi da nu virkelig har faaet en ny Holbergs Henrik, kan endelig heller ikke her bésvares. Intrigestykkernes, Maskekome- diernes Henrik er af en helt anden Støbning end Mester Hermans Læredreng, om end Reutendieneren peger fremefter. Nu venter Henrik i «Maskerade» og i «Henrik og Pernille» paa Johannes Poulsen, ligesom Jeronimus venter paa at blive optaget i Olaf Poulsens udødelige Holberg-Galleri.

Men hvad enten Johannes Poulsen bliver det længe ventede nye Led i den lange Kæde af Hen- rik'er, der er vort Teaters Stolthed, og som fra Henrik Wegener strækker sig til Londemann og Gjelstrup, og fra Lindgreen til Phister og Olaf Poulsen, eller den unge Kunstner bryder sig andre Veje, vil hverken han eller Teatret glemme den Aften, da Onkel og Nevø for første Gang prøvede Kræfter i selve Holberg. Ved en Førsteforestilling som denne, hvor der i det udsolgte Hus vel fandtes det meste af, hvad Hovedstadens kunstneriske og

litterære Verden ejer af Navn og Ry — og hvor den gamle Holberg-Skuespillerinde Fru Louise Phi- ster sad paa første Række paa Gulvet — fik man

et levende Indtryk af, hvor dybt Holberg bunder hos os, hvilken Nationalskat vi ejer i hans Komedier. Hver anden Replik i «Den politiske Kandestøber»

— 31 —

er jo blevet vingede Ord i vort Sprog, staaende Vendinger i vor daglige Tale. Man kunde formelig høre paa Huset, hvorledes det nød at genfinde Dia- logen under dens oprindelige Omgivelser. Med Holbergs Karakterer maaler vi fremdeles den Dag i Dag vort offentlige Livs Skikkelser. De er evige som Jerusalems Skomager, sagde en Gang en gam- mel dansk Digter om dem. Men det er rigtignok Gengangere af den fornøjelige Art, selv om vi med Skam at melde endnu kan spejle vore Lyder og Laster i dem, og de altsaa ikke har været de store Opdragere for vort Folk, som Digteren tænkte sig. Kan en Kunstner i det hele taget komme i mere levende Rapport til sit Publikum, end Olaf Poulsen var det, da han traadte frem for Rampen for at sige de kendte «moralske» Slutningsvers? Det var ikke alene en Hyldest til den udmærkede Kunstner, en Tak for denne Aften som for saa mange andre Holberg'ske Aftener, et Haab endelig om endnu i lange Tider at se ham paa den Scene, der ikke kan taale at miste ham — det var tillige et Vidnesbyrd om, at Holbergs Vid og Satire fremdeles øvede sin tohundredaarige Mission: at rense gennem Latter.

Om Johannes Poulsens Kandestøberdreng vil vel sagtens altsaa Meningerne vedblive at være delte, og spiller han en Gang Henrik i «Maskerade» -— saa- ledes som en Oplæsning af ham lader formode — med større Eftertryk paa det gode Hoved og den skarpe Tunge end, som de tidligere Fremstillere, med Traditionens Gratie og Gemyt, Lune og Elsk- værdighed, vil Striden blusse op paany. Men den ældre Slægt, der i saa Fald vil lovprise svundne Tider, skal dog ogsaa indrømme, at der i det hele har fundet nogen Forskydning Sted i vore Holberg- Øpførelser. For en Menneskealder tilbage var en Forestilling som «Den politiske Kandestøber» præget af større Beherskethed. Der var færre stærke Virke- midler, mere indre komisk Festivitas end ydre Støj. Som Barn af sin Tid træder Johannes Poulsen ind i et nyt Scenebillede. Han har Krav paa at blive maalt med vore Dages, og ikke med Fortidens, Maalestok. Hans rige kunstneriske Evner forpligter ham til fremdeles at gøre Forsøg paa at blive vor Henrik. Man bliver ikke en stor Holberg-Skuespiller ved det første Tilløb. Alle hans berømte Forgæn- gere har ogsaa staaet i Lære. Og Det kgl. Teater er en god Skole for Holberg. Til alt Held er Johannes Poulsen nu i denne Skole.

ae ERE

KAREN ODERW ALD-LANDER

Masses Syngestykke,

«Jeannettes Bryllup», hvori Fru Litken en Gang fejrede Triumfer med sin overbroderede Koleratur-Nattergale- arie, har nu Frk. Oder- wald-Lander haft en vel- lykket Debut paa Det kgl. Teater. Den unge Da- me vakte forrige Vinter straks Opmærksomhed paa sin første Koncert. Hendes dramatiske Ev- ner synes visselig end- nu at ligge i Svøb, og hendes Diktion trænger med Syngestykket for Øje til en dygtig Af- slibning, men Stemmen

er ung og frisk, rund og fast, der er Natter- Elfelt phot. galekvidder i den — hvad Under da, at Publikum er meget henrykt!

«Jeannettes Bryllup»

«TATERBLOD»

E" Frugt af skandinavisk

Samarbejde er det Sang- spil, «Taterblod», som Cen- tralteatret i Kristiania nylig har opført. Den danske For- fatter er Sten Drewsen, som med lige Lethed synes at bevæge sig mellem Negere og Tatere.

Paa Modsætningen mel- lem de omstrejfende Tatere og de landlige Samfunds- støtter var der opbygget et virkningsfuldt Teaterstykke, og dettes sceniske Held blev forøget ved, at der til Hovedrollen raadedes over en saa temperamentsfuld

Fremstillerinde som Fru

Bokken-Lasson, hvis livlige

Sangforedrag var en vigtig Del af det brogede Kaleido- skop, Forestillingen frembød.

Rude & Hilfling, Kristiania, phot.

Eldri (Fru Bokken-Lasson)

Georg Lindstrøm phot.

Hertugen af Mantua (Ellen Aggerholm

&RØVERNE»

Fiorella (Gerda Krum)

«Røverne»

Georg Lindstrøm phot.

OFFENBACH — FØR OG NU «RØVERNE»

ki be ældre man bliver, jo mere skeptisk nødes man til at stille sig overfor den absolute Dom, den inappellable Kendelse — i Kunsten, som i Livet.

Thi for hver Dag, der gaar, ser man jo, hvor- ledes det forkættrede ender med at forherliges, det overroste med at nedsables — ja, at det sorte bliver hvidt, det hvide sort.

Hvorfor skulde det gaa anderledes i Musiken? Der var dem blandt Mozarts samtidige, der fandt hans «ny» Musik altfor overlæsset og uforstaaelig, — Wagners «Fremtidsmusik» blev af titusinder ud- skreget som umelodiøs.

Hvorfor skulde saa Operetten danne en Und- tagelse? Det gør den heller ikke. Vi kan se det i

denne Sæson, i disse Dage. Med en vis — men ogsaa kun en vis — Ret har der allerede nu, efter

kun et Par Aars Forløb, herhjemme dannet sig en Opinion imod den moderne Wiener-Operette, repræ- senteret hos os, som den har været, med «Enken», «Valsedrømme», «Manden med de tre Koner», «Dollarprinsessen» og «Den fraskilte Kone». Navn- lig de to store Succes'er, «Enken» og «Prinsessen», har — som det altid gaar — reageret med at sætte ondt Blod. For Øjeblikket lyder Parolen, at « Wiener- Operetten» er lummer, indestængt, kynisk, fuld af Sove-Kammer-Musik, med milde Ord: letfærdig og usædelig.

Og da Casino sætter Audrans «Lykkebarnet» op, Det nye Teater Offenbachs «Røverne» — jubles der i vilden Sky. Folk styrter til i store Skarer, Succes'erne er fastslaaet, solide og længevarende — her er endelig Frelsen og Hjælpen mod Lummer- heden og Usædeligheden fra Wien. Navnlig Offen- bach — hil ham, den store Mester, den sande Klassiker, Geniet!

Med Glæde istemmer jeg Raabet: Hil Offenbach, Mesteren, Geniet! Fra min tidligste Ungdom var han min Fryd, fra jeg tog Pen i min Haand har jeg skrevet til hans Ære . . . men jeg maa smile, ja, jeg maa le! For da jeg var ung, da var Offen- bachs Musik den forkættrede, lumre og letfærdige. Da blev han udskældt i de drøjeste Ord, ja, sablet ned som Slibrighedens musikalske Apostel. Grav- alvorlige Tyskere skrev hele tykke Bøger imod ham, for at vise, hvorledes han besudlede Tonekunsten, ja, trak den ned i Gemenhedens Dynd.

De fleste Musik-Leksika nævnede end ikke hans Navn, og gjorde de det, var det i affejende, haa- nende Udtryk. Selv «Mendel og Reissmann» kalder

«Orfeus i Underverdenen» for liderlig, ja, vor egen «gamle Schytte», der jo ellers ikke var snerpet, finder, at de fleste af Offenbachs Operetter har «frivol Tendens», ja, at «Kaadheden og Parodien drives ofte saa vidt, at den originale Musiks Spiritualitet og Me- lodirigdom næppe kan forsone os dermed».

Saa sent som i 1887 skrev den paa Bergmanns Forlag udkomne anonyme «populære» Musikens Hi- storie: «Den lette for ikke at sige letfærdige Tone, der i Midten af dette Aarhundrede efterhaanden var bleven almindelig hos den komiske franske Operas Komponister, og som i sine Bestræbelser for at synes vittig og aandfuld ofte tilsidesatte Kun- stens Fordringer, kulminerede i Offenbach, hvis halvt frivole Opera-Burlesker i lang Tid gjorde umaadelig Lykke, indtil Frankrigs Nederlag i 1870—71 fuld- stændig forandrede det letbevægelige Publikums Smag. I hvert Tilfælde høres Offenbachs Arbejder nu kun undtagelsesvis, og da kun paa Sekondtea- trene». :

Men, som sagt, nu er Offenbach Frelsen. Jeg

smiler — men jeg glæder mig derved. For bedre og skønnere og finere «let Musik» er ingensinde skrevet. Tag en Dans som Menuetten af «Orfeus» — gamle Gade sagde en Gang til mig, det var den næstbedste Menuet, der overhovedet var skrevet, den bedste var af Gluck — tag den rørende Brev- Sang af «Storhertuginden» — en af de ædleste og jævneste Melodier i al Tonekunst — tag de glim- rende, farvestraalende Kor og Ensembler i «Røverne», Sangen til Venus i «Skønne Helene» . ... men hvorfor ramse op? Man blev jo aldrig færdig.

At overvære en Opførelse af «Røverne» er som at tage et forfriskende Styrtebad i ren, livsglad, ja, saltholdig Musik! Den aabner som med ét Slag alle den musikalske Sundheds Porer.

Men jeg maa smile, jeg maa le: nu staar du der altsaa, glade, store Offenbach — ikke blot som Klassikeren, men som Renhedens, Sundhedens Apostel.

STC TRANS s—=e

Det er jo da altid en Oprejsning.

Georg Lindstrøm phot.

Fragoletto (Else Frølich)

«Røverne»

Georg Lindstrøm phot.

Pietro (Charles Wilken) Fragoletto (Else Frølich) Fiorella (Gerda Krum) Barbavano (Valdemar Lund) Falsacappa (Poul Reumert)

«Røverne», I. Akt

din Fange;

Fiorella (Gerda Krum) Falsacappa (Poul Reumert) Fragoletto (Else Frølich)

— sy 7 N Geors Li dstrøm >hot. Trascacaraffa (Knud Lumbye) NE NE” pæn

Campotasso (Marius Berggreen

Campotasso: Det civile Element maa blandes med det militære, « Røverne NR TI Akt

Trascacaraffa: Jeg er det militære!

DAGMARTEATRET-CASINO

Ludwig Thoma: «Moral» Jiirgen Jirgensen: «Sandkjøbing Badehotel»

ELLEM Ludwig Thomas «Moral» -og. Jirgen Jirgensens «Sandkjøbing Badehotel» er der adskillige Miles Afstand, netop Vejlængden fra den erketyske Stad, «Emilsburg», hvor «Moral» foregaar, til den gode danske Fjordby, «Sandkjøbing», saa «made in germany» er hint, saa pæredansk dette. «Moral» er blot en Farce, der harcellerer lidt over Sædelighedsforeninger, og for saa vidt kunde den passe ganske godt ind i Dagmarteatrets Planer. Den ny Direktør Hr. alter Christmås angiver selv, at disse kun skal være: blot til Lyst. Men af dette tyske Stykke, der var Direktør Christmas' Arv efter de Oda Nielsen'ske Repertoire«planer», bør han drage den Moral, at hans gode Hensigt, at gøre Dagmarteatrets Scene lunefyldt, vil have mere Udsigt til Virkeliggørelse ved danske Lystspil, og i saa Henseende er hans første Valg af Hertz' og Heibergs Vaudeviller det rigtige. Det har da ogsaa vist sig, at «De Uadskillelige«s bidende Ironi over lange Forlovelser stadig har Værd, fordi denne af Digterne før saa besungne Periode

— 37 —

Georg Lindstrøm phot.

Ninon (Antoinette Winding) Strøbel (Egill Rostrup) Strøbel: Hold nu op med Deres Udflugter.

«Moral», II. Akt

i Menneskenes Liv endnu attraaes af dansk Ung- dom som en yndig, uforglemmelig Tid, man bør forlænge ud i det urimelige.

I Modsætning til «Moral» har «Sandkjøbing Bade- hotel» en dejlig dansk Handling.

I første Akt ser man en begavet, men uprak- tisk — altsaa rigtig en dansk — Arkitekt lide Sult og Nød med sin Familie. Han har lavet Planer til et Badehotel, faaet en rigtig dansk Guldmedalje for dem — men Byggeriet kan han ikke komme til at begynde paa, idet han holdes hen med Snak af Bygherren, Købmand Pallesen, fordi denne mangler et Stykke Markjord, der er nødvendig for Hotel- planerne.

I anden Akt foregaar Forhandlingen om denne Jord, der ejes af en Gaardejer, hvis Sagfører holder Jorden i en Pris, der er ti Gange Værdien — ikke skulde dette være dansk? — Men det viser

sig, at den gode danske Bonde har solgt Jorden bag Sagførerens Ryg til en hjemvendt Dansk-Afri- kaner, der i tredje Akt afslører sig som Arkitektens Svigerfader og Redningsmand, og samtidig aaben- barer sig som det eneste udanske i Komedien. Thi hvor ofte løses ikke Knuden i Alverdens Teater- Georg Lindstrøm phot. stykker af den savnede og begrædte Fader, der i Beermann (Peter Fjelstrup) . Strøbel (Egill Rostrup)

Beermann: Jeg indser jo, at her nu intet mere er for mig at gøre. —

tyve Aar ikke skrev hjem, optaget som han var af Jeg skal ikke længere forstyrre Dem.

at grave det Guld, der i sidste Akt kan frelse hans «Moral», II. Akt ulykkelige Børn og den uopfindsomme. Forfatter.

Georg Lindstrøm phot Lisbet (Paula Qvist) Unge Pallesen (Richard Christensen) — Brandt (Viking Ringheim Jackson (Albr. Schmidt)

Karen (Marie Dinesen Fru Pallesen (Maria Ring Jensen (Hr. Rassow)

Anna (Frk. Thorberg-Sommer)

Brandt: Naar man kan gøre hinanden en Glæde, « Sandkjøbing Badehotel » inng Akt n 2 $ y

hvorfor skulde man saa ikke?

(Slutningsscenen)

—= 38 —

"uap pawu 1

JYV TI "<< Oyapeg Burqølypurs > - sysueg ud 32

(oyosiug "1H) uasaddaf (mossey "1H) uasuaf uasuasuyD "yrg) uasa eg 28un (uaalguos79H [mug) uasoa eg 15) Sun (1prwyas "1qTv) uosy2ef

(1aunuog-81oq1oy J, 417) PUUV 4) Jpurig (uasqoef vuuy) uadsiapolg nig (Bun vue) uasaeg nig (uasieT Jonuvunug) UdSI3pOIg (uasauAT "IH) UaSIBJag (THMdg

(wroygung gun,

(uds APN) UaPy "soyd mø.

| | || | |

Lad nu dette Teaterfif være, hvad det er, «Sand- kjøbing Badehotel» er morsom, alle de Optrædende — ikke mindst Hr. Ringheim som Arkitekten — udmærkede, og dette Lystspil, der begyndte saa

sørgeligt i Sult og Savn, kan slutte med, at alle

Hovedpersonerne langer til Madkurven med det gode danske Smørrebrød. — Og saa begynder Julemaaneden, hvor Teatrene værsaagod har at arbejde paa 2den Juledags Eventyr- og Folkekomedier: Scenekunstens mandelfyldte Honningkager til lækkersultne Munde.

LUDVIG HOLBERG OG SKUESPILLERNE

Et teaterhistorisk Bidrag ved Robert Neiiendam

ie over det berømte Straffebrev, som findes i Teaterhisto-

rien, kender vi kun lidt til Holbergs personlige Forhold til Skuespillerne ved Teatret paa Kongens Nytorv. Han var med et moderne Udtryk Scenens litterære Konsulent, «han havde lovet at gennemse Stykker og at dømme om deres Capacitet som antoges til at agere, men selv kom han der kun ganske sjelden». Kun nogle Maaneder i Efteraaret 1752 var han egentlig Leder, medens Overdirektøren, Generalmajor Rappe, var paa Rejse i Norge.

Overensstemmende med Sandheden fortæller Overskou, at Holberg «tog Lejligheden iagt», og lod udbetale Ducører for at forbedre Skuespillernes elendige Kaar, men han tilføjer, at Holberg kun for Londemanns Vedkommende vilde udstede skriftlig Ordre; man aner derigennem et særligt Hensyn mod Henriks ypperlige Fremstiller.

Men af nedenstaaende Rekvisition og Ansøgning, hvortil Originalerne findes i Rigsarkivet, vil det ses, at Holberg tværtimod gik udenom Personalets urolige Hoveder, Londe- mann og Rose.

Hr. Holm") er saa god efter aftale at give det tillægg til de tvende acteurs Clementin og Hortulan item til Mad. Lincktweed”) saaledes at en hver af de tvende faaer denne første halve termin 15 Rdl. og Clementin 20 og den anden halve termin til Paasche 1753.

L Holberg.

Den 24de Oktober 1752 kvitterede Skuespillerne for Pen- gene. I Hovedbogen staar Beløbet opført som udbetalt «for viist Flittighed». Men ved Regnskabets Slutning gøres den Bemærkning, at for Fremtiden bør skriftlig Ordre fra selve Overdirektøren fremlægges, inden saadanne Udbetalinger fin- der Sted. Man kan deraf slutte, at Holbergs Forstaaelse af Skuespillernes Trang ikke har behaget Generalmajoren efter Hjemkomsten.

Da Londemann omsider hørte om den Sølvstrøm, der havde delt sig mellem hans Kammerater, skrev han dette indtræn- gende Brev, som fortæller om de ublide Kaar selv en ud- mærket Skuespiller den Gang maatte døje, og om det Svælg der var mellem Teatrets Ledere og Kunstens Udøvere.

1) Kassedirektøren, Brygger P. S, Holm.

2?) Saaledes staver Holberg Magdelones Fremstiller, Utilia Linckwitz" Navn,

Deres Excellence

Høy og Velbaarne Hr. Geheime-Raad og Ober-Præsident Directeur for det Danske Skue-Spil.

Naadigste Herre!

Da jeg er bekiendt at saavel Mons. Rose som Mons. Clemmentin udi forrige Directeurs Tiid har af Cassen bekommet hver 70 Rdl som en Douceur til een Klæd- ning for deres fliid paa Theatro; medviidere er bemelte Clemmentin, tillige med Hortulan og Mad. Linckwitz udi Deres Excellences fraværelse ved Hr Baron Holbergs gunstige for Gotbefindende af ermeldte Cassa liigeledes skinket hver so Rdl.

Deres Excellence naadige Herre! Jeg giør mig det underdanigste Haab og faste forsiik- ring, at Deres Excellence lættelig selv naadigst kand overveye hvorledes mine Omstændigheder nu kand være, der sidder med Hustru og Børn, i henseende Vi nu udi saa lang een tiid ey har faaet noget til ophold"), men des Aarsag har maattet sætte mig udi Gield imod min Villie, Jeg har indtil og med største Undseelse endt- holdet mig fra at søge Hielp, men som den høyeste Nød nu tvinger mig dertil, vil jeg underdanigst bede at Deres Excellence imod mig ville viise samme Naade som Mons. Rose er Vederfaret, hvor imod jeg under- danigst hermed forsikrer, at jeg ikke udi noget skal efterlade at viise min pligt, saa vel til De Høye Herrer Directeurers som til Tilskuernes fornøyelse.

Jeg som giør mig Haab om Deres Excellences naadige Bønhøring (om) een forvented Resolution, lever og forbliver stedsee med allerunderdanig estime

Deres Excellences Høy og Velbaarne naadige Herres underdanigste Tiener Geert Londemann. Kiøbenhavn d. 27. Septbr 1753.

Direktør Rappe opfyldte Londemanns Bøn, idet han gav ham — «uden Conceqvence -for andre — so Rdl. til en Klædning, i henseende til den fornøyelse han paa Theatrum tilbringer Publicum, hvorpaa han mere og mere bør beflitte sig».

1) Paa Grund af «begangne Excesser og Gield» var Teatret det Aar lukket mellem 23. Juni—25. Septbr.

— 40 —

Antonio (Johs. Poulsen) Giulio (Adam Poulsen) Giulio: Selv Eders Værker, min Antonio, Beundrer han, naar Stormen sig har. lagt.

Gak. ind i Eders Huus! — der kommer han,

re

lg me

| |

—

Georg Lindstrøm phot.

Mikel Angelo (Nikolaj Neiiendam)

«Correggio», III. Akt

DET KGL-TEATER

«CORREGGIO» — «HELLIG TRE KONGERS AFTEN»

OVEMBER Maaned viede Det kgl. Teater til Klassikerne. Oehlenschlågers Fødselsdag den r4de November blev højtideligholdt med «Correg- gio» og Skuepladsens store Tragediedigter saaledes atter indsat i de Rettigheder, den foregaaende Direk- tion under sit IO-aarige Styre havde berøvet ham. Ja, den tidligere Ledelse foer sandelig haardt frem med Oehlenschliger. Man behøver blot at tænke paa forrige Efteraars Opførelse af «Erik og Abel» for at være klar over, at den ikke havde det ringeste tilovers for denne Digter. Eller erindre, at i de foregaaende Sæsoner var Oehlenschliågers Bidrag til Repertoiret Hr. Jerndorffs Deklamation af «Guld- hornene» ved nogle Eftermiddagsforestillinger — Oehlenschlåger blev end ikke anset for værdig til at figurere paa de aftenlige Programmer — samt en enkelt overraskende Opførelse af «De to Armringe», som i Virkeligheden er første Akt af en to-Akts Tragedie.

Men den nye Direktion hædrede straks Digteren paa hans 130-Aars Fødselsdag med «Correggio». Valget var dog ikke heldigt. Denne Tragedie er uimodsigeligt en af Oehlenschligers svageste. Ver- sene savner den. lyriske Flugt, som ellers præger

hans Ungdomsværker — de er ofte saa kantede, at man ligefrem kan mærke paa dem, de først har været nedskrevet paa Tysk. Handlingen er ogsaa tung — især de to sidste Akter, som man ved de senere Genoptagelser i 70-erne og g90-erne med Rette udelod. Maaske havde det været klogt, om det samme var sket nu, da det gjaldt om forsigtigt at introducere Oehlenschliger paany efter lang Tids Vanrøgt, klogest dog, om man i Stedet havde spillet «Tordenskjold» eller «Dina».

Teatret havde imidlertid indset sine Forpligtelser og iscenesat «Correggio» smukt og rigt, med ægte italiensk Kolorit. Sceneinstruktøren Hr. Henri Na- thansen syntes at have opfattet sin Opgave med stort Alvor, og selv hvor man ikke kunde være enig med ham i hans Arrangementer — jeg finder enkelte af hans Forkortelser, f. Eks. Udeladelsen af Battistas Slutningsreplik i 3die Akt urigtig og hans Tilføjelse af Komparseri i 4de Akt upaakrævet —, maatte hans energiske Arbejde og tydelige Interesse for Sagen dog varmt anerkendes.

Det kgl. Teater kan nu spille Oehlenschlåger — det blev Forestillingens glædelige Overraskelse. Med Skuespillere som Neiiendam, Liebman, Ådam

SR vr

Maria (Gudrun Houlberg) Antonio Allegri da Correggio (Johs. Poulsen) Mikel Angelo (Nikolaj Neiiendam)

DID

Giovanni (Solveig Bang-Edelmann) Battista (Lars Knudsen)

er der saa flittig?

«Correggio», II. Akt

DS

saa ædel i Kunst

oyd mot spuvT 54025)

IYV "AT "<019821107)

(Z1aqua3ue7 piusy) eunsaqI0T) aS00%Y PIN Ioy,L) OUYpPI0INT

uasTnog 'syof) oruouv

uarH up la Jajøj j uwrg

: ounp40dy

og Johannes Poulsen findes der en fast Stamme til Tragediefremstilling. Den voksende Øvelse vil skabe Mestrene — husk, hvor den tragiske Stil er bleven tilsidesat. Først nu skal et Kunstnerkuld opdrages til at føre Opgaverne ud i Livet.

Som en saadan første Begyndelse var Opførelsen af «Correggio» i enhver Henseende anerkendelses- værdig. Oehlenschlågers skønne Kunstbegejstring meddelte sig ogsaa til hans Fortolkere, medens Publikum især blev grebet af 3die Akt, da det er, som om «Correggio»s Skæbne vender sig mod Lykken, som om et Paradis aabner sig for ham her paa Jorden.

Nu gælder det om at forfølge det vundne Resul- tat videre, Oehlenschlåger maa fremtidig ingen Vinter savnes paa Nationalscenens Repertoire. Lidt efter lidt vil saa Publikum nok opdage, at hans Værker er en Skat, som Møl og Rust ikke kan fortære, og at den almindelige Dannelse kræver, at man kender dem og har set dem paa Teatret.

Tilegnelsen af Shakespeares «Hellig tre Kongers Aften» gik selvfølgelig straks lettere fra Haanden. Her forenede Lyriken sig med Komiken til den Blan- ding af sværmeriske og burleske Optrin, der allerede

i det gamle, muntre England betegnede Glædens Toppunkt, og som ogsaa i det yngre og mindre muntre Danmark har sine oprigtige Beundrere.

Og hvem maa ikke beundre O/af Poulsens Tobias Hikke, en Falstaff-Type saa blodrig, renæssance- frodig, struttende af rigt Lune, at den fylder Scene og Tilskuerplads med en rislende, klukkende, klin- gende Latter, en Kaskade af Livsglæde, af vegetativ Tilfredshed med Tilværelsen. Selv den mest inkar- nerede Sortseer maa kunne faa et lysere Blik paa Livet ved at følge denne Figurs Krumspring. Og ved Siden af denne Ridder af Bordets Glæder staar en herlig, blegsottig Andreas Blegnæb, som Dr. Mantzius spiller med en komisk Spinkelhed og Forsøg paa Friskfyragtighed, som tager sig virk- ningsfuld ud paa Baggrund af Olaf Poulsens eksplo- sive Fylde.

Hr. Johannes Poulsen er som Narren en middel- alderlig Jonglør, der baade kan spille Guitar og danse og synge, men i hvis Ansigt Kandestøberdrengen endnu undertiden grimacerer. Malvolio gav Hr. Jerndorff med fin komisk Karakteristik.

Med Lyriken kneb det derimod. Shakespeare fordrer alt af sine Fremstillere. Og af den mo-

Malvolio (Peter Jerndorff) Tobias Hikke (Olaf Poulsen)

Georg Lindstrøm phot.

Fabian (Valdemar Møller) Andreas Blegnæb (Dr. Mantzius)

Malvolio: Saa sandt jeg lever, det er Hendes Naades Haand! det er

hendes C'er, hendes W”er, hendes T'er; og saaledes skriver «Hellig tre Kongers Aften Sy II Akt 3 3 Res

hun sine store P”er, Det er uden Spørgsmaal hendes Haand.

"Joyd utøtjspuvT $.4025)

mV "II "<uayy stoguoy 3 SPH?

(uasJnog JelQ) 24!H SYIqOL (snimuvw Iq) qæeugajg svalpuy (UasTnog 'syof()IvN ug

pay sapjoy I

derne Scene kræver han en fantasifuld Indfatning, et Eventyrland Østen for Sol og Vesten for Maane, hvor Broder og Søster kan forveksles og en Hertug sværme i maanesyg Forelskelse. Det kgl. Teater burde en Gang vove en saadan Shakespeare'sk Iscene- sættelse. — «Stort Besvær for ingenting» er et gammelt Løfte, der passende kunde indfries paa saa ny en Maade, uden at Titlen derfor vilde blive symbolsk for Forestillingen.

Peter Elfelt phot.

Eleonora (Ellen Price de Plane)

«Kermessen i Brigge»

«KERMESSEN I BRUGGE»

Medens «Den lille Havfrue» omsider forberedes for Alvor — 2den Juledag vil denne i de sidste Aar forgæves imødesete Ballet omsider naa frem i Scenens Belysning —, har Balletpersonalet vundet en sikker lille Sejr med Bournonvilles «Kermessen i Brigge». Dette Arbejde ejer en ejendommelig Friskhed i sine Situationer, og dets Danse har

Mesteren præget med sin rige Fantasi. Finalens Trylledans er et af disse lykkelige Fund, som kun den fødte Teaterdigter formaar at gøre.

Udførelsen paa Det kgl. Teater staar maaske ikke for alle Rollers Vedkommende Maal med forrige Tiders. Men Fru Price de Plane er i hvert Fald overordentlig indtagende som Eleonora, i hvis Dragt hendes yndefulde Personlighed ligner et nederlandsk Portrætbillede, og hun udfører Soloen i første Akt med en saa umiddelbar Glæde ved selve det at danse, at Dansens Poesi vanskelig kan finde et mere overbevisende Udtryk.

Ballettens Ungdom fører i de øvrige Solo-Partier Beviset for, at der stadig arbejdes med Iver og Be- gejstring i Rækkerne — den længe ventede Nyhed vil forhaabentlig komme til at betyde det store Op- sving for denne Kunstart.

CASINO

Andreas Winding: «De blanke Facader»

FE vil være uhyre nemt at paapege Fejl og Mangler i Hr. Andreas Windings, som det synes, alt for hastigt henkastede, næsten skitseagtige Stykke: «De blanke Facader». Den første og største Fejl laa i Etiketten: københavnsk Lystspil. Hr. Win- ding havde i ungdommelig Ærgærrighed drømt skønne Drømme om Lystspil-Succes og Lystspil- Berømmelse og ganske overset, at hans Stykke, hvis det var blevet signeret Folkekomedie, havde. mange Betingelser for at slaa an paa Amaliegades Operette- og Valsescene. Nu blev det strengt retfærdige Casino-Publikum lidt krænket over denne falske Etikette, og den i dette Tilfælde rørende lydhøre Direktion skænkede Stykket en altfor tidlig Hen- læggelse i Arkivets evige Fred.

Der findes i «De blanke Facader» en Række Scener, hvis lette Tone røber baade Iagttagelse og Lydhørhed, og i Skildringen af to saa vidt forskellige Skikkelser som Etatsraadens produktive Faktotum og den livslystne Fru Strand aabenbarer den debu- terende Forfatter en Sikkerhed og et Lune, der synes helt oprindeligt, helt udsprunget af en særegen Evne til at karakterisere gennem en levende Replik og klart udtænkte Situationer. Hr. Winding viste sig her som mere end den talentfulde Journalist, alle

SY ER

|

Georg Lindstrøm phot.

Erik Wiebe (Henry Seemann) Thora Strand (Gerda Christophersen) Halfdan Gram (Holger Reenberg

Thora Strand: Den gik op, vil De se Hr. Gram, Hjerter Dame med Klør Knægt paa højre Side og Hjerter Konge paa den rigtige. Erik: Til Lykke, Hjerter Konge!

Halfdan: Tak, Klør Knægt

ved han er. I disse to Figurer og i deres Dialog, som, hver paa sin Vis, var bitter og underfundig laa Stykkets Løfter.

Hr. Winding bør ikke græde over den Skæbne, der blev hans første Forsøg til Del. Teatret viste ham den Hensynsfuldhed at opføre hans Arbejde i en Maaned, hvor ingen har Tid til at gaa i Teatret, og viste ham yderligere den Opmærksomhed at spille Stykket indenfor en gammelkendt Dekoration fra «Amatørtyven».

Ak! der var — kunstnerisk set — altfor ærlige Amatørtyve at finde paa den lange Personliste.

«De blanke Facader» fik en kort Levetid. Dog lang nok til at vise, hvad alle ved, hvilken kunst- nerisk Værdi Teatret besidder i dets Instruktør Hr. Herman Bang, og hvad færre vidste, at Hr. Winding ejer Evner for munter og vittig Karakterskildring.

I Fru Strand og Sewaldsen fejrede den vidun- derlige Gerda Christophersen og den meget talentfulde Hr. Holger Madsen store Triumfer. De to ydede Aftenens Kunst.

«De blanke Facader», IV. Akt

Georg Lindstrøm phot. Agnes Lystrup (Ellen Diedrich) Halfdan Gram (Holger Reenberg

Agnes: Jeg gør det ikke, jeg tør det ikke.

Halfdan. Jeg gør det, fordi jeg elsker dig.

«De blanke Facader», II. Akt

FRA "TEATRETS "FORTID

Spredte Smaa-Bidrag til Belysning af den danske Skueplads'

Forhold og Personer ved Arthur Aumont. II | PRIMADONNA-BREVE | Breve fra Jfr. Møller — den senere Mad. Frydendahl — |

| til Kammerherre Warnstedt.

Underdanigst P. M.

Jeg tager mig herved den underdanige Frihed, at lade Hr. Kammerherren vide, at det ikke er efter Deres naadige Løfte til mig, at jeg skulde faa det at vide 8 Dage førend, naar jeg skulde spille en stor Rolle, og da «Venskab paa Prøve» er ikke liden, og jeg desforuden ingen Parti har eller nogen Tid har haft, saa kan jeg ikke sige det til visse, om | De kan faa det paa Tirsdag, førend jeg faar Partiet og deraf | kan se, hvor meget jeg kan erindre deraf fra ifjor, da det er enhver saavelsom Hr. Kammerherren bekendt, hvor elen- dig jeg har sunget det før den Tid og i lige Maade udbeder jeg mig, at Hr. Kammerherren vilde være saa venlig at erindre Dem Deres Løfte angaaende de tvende Partier i «Uventede Møde» og «Rosenbruden», at de blive afskrevne med Violin-Stemme. Jeg udbeder mig saa snart som mulig | Partiet til «Venskab paa Prøve», da det ingenlunde skal mangle paa min Side at gøre mig al Flid dermed.)

3. Januar 1783.

Deres underdanige ærbødige Tjenerinde C. E. Møller.

2) 2.)

Det er mig ikke muligt at tro andet end det [er og] maa være en Fejltagelse, at jeg er bleven tilsagt til at spille Val- kyrie-Rollen i «Balders Død», da jeg tror, at det aldrig kan have Sted, at naar man har gjort sig saa megen Umage for at spille Hoved -Roller, og, da jeg tør smigre mig med det, tror at have været saa lykkelig at have haft Bifald, man da vil have, at jeg skal spille Second-Roller, og en Rolle, hvor man skal gaa ind med blottede Fødder og et besmurt Ansigt.

Jeg beder Hr. Kammerherren altsaa, at jeg bliver befriet én Gang for alle for at spille saadanne Roller; jeg tror ikke andet end, at Hr. Kammerherren jo indser det selv, at jeg ikke bør spille dem.

8. Maj 1784. Underdanig

C. E. Møller.

1) «Venskab paa Prøve» blev med Jfr. Møller som Coraly opført Tirsdag 7. Januar 1783.

2) Et Brudstykke af dette Brev er allerede trykt hos Overskou, III, 291.

Underdanig P. M.

Dersom Deres Højvelbaarenhed naadigst havde beæret mig med en skriftlig Ordre ved en saa usædvanlig Befaling som den, at jeg skal spille en Rolle, som Valkyrien, da jeg ved to til tre Aars Brug og Sædvane ikke at spille andet end første Partier er rent fritaget fra at spille nogen Second-Rolle, og da i samme naadigste Ordre havde angivet den Omstæn- dighed som Deres Højvelbaarenhed: i Deres P. M. fra Dags Dato melder, nemlig, at «Balders Død» skal efter Kongelig allerhøjeste Befaling opføres som Festslykke, naar Hendes kongelige Højhed Kronprinsessen efter sin Barselseng igen første Gang be- søger Skuespillet, saa skulde jeg med største Glæde, som jeg nu gør, straks imodtaget Rollen, da jeg meget vel véd, hvor stor og af. mig aldeles ufortjent Naade, Hans Kongl. Majst. har ladet mig og mine vederfares, og da jeg føler den mest levende Erkendtlighed, som jeg ved alle Lejligheder er det høje kongelige Hus skyldig, uden at Hr. Kamh. havde haft nødig at gøre sig den forskrækkelige Umage at opregne det ene og erindre mig det andet. :

Jeg erkender, at jeg er Hr. Kammerherren som min Fore- satte undergiven og i den Henseende har jeg altid været beredt at imodtage Hr. Kammerherrens Erindringer med al skyldig Taknemmelighed og skal vist heller ikke efterlade at efterkomme de mig paaliggende Pligter. Jeg tilstaar ogsaa, at mine Mangler, som dog ikke flyder af Uvillighed eller ondt Sindelag, og som Deres Højvelbaarenhed som sædvanlig paa det ømpfindligste igen bebrejder mig, er store og mang- foldige, men de Uhøfligheder, for ikke at sige Grovheder, som De mere eller mindre indklædte stedse har krænket og bedrøvet mig med, har i Sandhed været langt større og utal- lige; jeg er nu endelig vant til dem og agter dem derfor slet ikke, og de skal da heller ikke gøre den ønskede Virk- ning paa mig.

Hvad min Opdragelse angaar, som Hr. Kammerherren ligeledes for at krænke og ydmyge mig forekaster mig, da kan jeg med al Underdanighed have den Ære at forsikre Hr. Kammerherren, at jeg langt foredrager en enfoldig, men skik- kelig Opdragelse, saaledes som jeg har faaet den, for den, der lærte mig at skjule et ondt Hjærte under Venskabs og Dydens Maske.

løvrigt forbliver jeg med al den Ærbødighed, jeg er Deres Højvelbaarenhed skyldig, Deres Højvelbaarenheds

underdanige

9. Maj 1784. 'Tjenerinde

C. E. Møller.

1) Ogsaa af dette Brev findes enkelte Sætninger trykt hos Overskou anf. St,

Georg Lindstrøm phot.

Lizzie (Oda Rostrup)

«ÆRTEHALM »

Momme (Hans Neergaard) Lizzie (Oda Rostrup) Bille (Olaf Fønss)

«Ærtehalm», III. Akt

Willmer: Vær De rolig, Hr, Ingenieur. De skal

ikke blive fritaget for Deres Ansvar.

Georg Lindstrøm phot.

Willmer (Viggo Wiehe)

FEATER-OVERSIGT

| rr Maaned var ond imod os. Julens milde Fred og Forsoning blev splittet af Kiv og Strid. Dr, Cook, Universitetets Æresdoktor, der skulde kaste Hæder og Glans over Landet og spredt Rygtet om dansk Kyndighed og Forudseenhed over Verden, svigtede saa ganske. Og det gik, som det maatte gaa: de Lærde blev uenige og i Videnskabens tomme Baas bedes de ædle Dyr og gav hinanden drøje Spark, medens de højlydt vrinskede paa Kritik, Kritik! Ak, hvorfor lagde vi ikke Nationens kendte kritiske Alen paa Dr. Cooks Rygstykker, før vi hædrede ham? Hvordan i Himmelens Navn var det muligt, at en Forsamling af Danske een Gang kunde gøre noget kritikløst?

Og medens den videnskabelige Kritik saa heftigt efterlystes, forkættredes den dramatiske.

Under ædel Selvforglemmelse af at være Forfatter- inde til «Fruens Politik» slog Fru Emma Gad Dørene op til Kritikens Augiasstald, og ledte Vandene ind, at de kunde skylle Surhed og Svamp, Mug og Gnavenhed bort, og under denne Herakles' Ledelse gik Bølgerne højt. Troligt hjulpen af andre Lyst-

spilforfattere af Aarets Høst, bebrejdedes Kritiken Overbærenhed, Lune og god Vilje. Man bad d'Herrer Critici erindre det store Arbejde, der laa til Grund for moderne Lystspil (at digte er nu til Dåssset Arbejde; man digter, ikke fordi man har noget særligt paa Hjerte, men fordi man skal tjene Penge, og en Digters Arbejde maales ud i den Tid, det tager at «hitte paa» og at skrive Paahittet ned). Og ikke mindst burde d'Herrer erindre sig Teater- direktørernes pekuniære Risiko og disses store Ansvar for de mange Munde, de har at forsørge.

Men Kritiken blev ikke Svar skyldigt. De hen- viste Forfatterne til Ordet Kunst — om de ikke fandt det i deres Værker, var det at finde i et Leksi- kon — og dette Ords Begreb følte Kritikerne sig kaldede til at værne om. Havde Teaterdirektørerne og Lystspilforfatterne Næringssorger paa Grund af en skarp Teaterkritik, blev det d'Herrers egen Sag; de havde blot at yde Kunst, saa skulde Kritiken gerne blive anerkendende.

Saaledes pegede Tegnene mod hinanden.

Og i December Maaned valgte Teaterdirektørerne

NR DE "deg 1 124 2pag [8 Aa apta ag JYV TIT SPY IT > 1paog (9219/2254 52437 244 sjag ved Sol ven 742044 dnnsoy epO) 212217 (pejq visngny) Aqiø UDNØLJ (1opuepisg 1eruap[t aA) UN y T, Surypoag (e]021N) wojg (2y2r MA 05314) BIM (ssuøg JY7O) Flg (uds JOIN PINDE) Wwogqe mM muepew (Baoqew 4HU2H) seH- U3S1219g BIUØW pP2AVv) Vast [qepuem went Av) 98U1pur A-U9S1apuy

"oyd møl spuvT 8409£)

834 slag

VINTEREN )

morer REED

Georg Lindstrøm phot.

Madam Most (Mathilde Nielsen) Peder Most (Robert Dinesen) Klenow (Hans Orlamundt) Tante Malle (Alma Wandahl)

Else (Oda Alstrup) Brummer (Alfred Møller) Frits (Knud Levinsen) Brummer: Det bliver en Tur Jorden rundt. Luk Gluggerne op, og

skulde Du en Gang faa Tag i Lykken, saa hold fast! « Peder Most», im Akt

et Repertoire, der i sørgelig Grad var egnet til ret indstændigt at understrege Kritikens Fordringer. Dagmarteatret lagde for med Gustav Wied og Karen Bramsons «Ærtehalm». Nu var Meningen, at Stykket i en ætsende Satire skulde klarlægge Embedsmænds Bestikkelighed og Politikeres «Ben- gnaveri». Det skulde være Albertis Regimente stillet i Rampelys. Men ak!. Vel gav dets første Akt en ypperlig Disposition for en tilspidset Handling, men

>

denne gled bort under anden Akts lette Samtalestof, for helt at forsvinde i tredje Akts kedsommelige March paa Stedet.

Det er derfor misvisende, naar Gustav Wied har anbragt sig midt i « Teatret»s Scenebillede af tredje Akt, thi netop midt i denne Akts Fladhed og Ked- sommelighed lyser hans Satyrsmil ellers ikke op.

Bliver «Ærtehalm» reddet fra Forglemmelse, vil det skyldes Ægteparret Rostrups Spil.

Og klogeligt opgav Dagmarteatret Samfunds- Satiren for at give sig Julen og Barneglæderne i | Vold. Kun en Rigsdagsmand og Broder til en af Dagmarteatrets tidligere Direktører følte øjensynligt dette som noget saa forfærdeligt, at han absolut

i i C. Ferslew & maatte være ond, og holde Dagmarteatret dets Tra-

Mara-Onga (Peter Fjelstrup) 'Tagra-Sah (Clara re lasekke Varde bi É Mara-Onga: En Ballon, Gud hjælpe mig; se der, den store Aand Guru kommer ! dition og SA SSI SKE SALGET dighed for Øje. Som om «Peder Most», III. Akt Direktør Christmas havde Grund til at tage sig af

— 52 —

Kada-Wai (Olaf Fønss) Mara-Onga (Peter Fjelstrup) 'Tagra-Sah (Clara Wieth) Peder Most (Robert Dinesen)

«Peder Most», III. Akt

Kada-Wai: Han vaagner; men Kada-Wai skal snart faa ham til at sove igen. Peder Most: Skal Du det, din Negertamp!

netop disse to Begreber. Han, der midt i en Sæson, som blev ødelagt af en tidligere Direktørs Tradition og Værdighed, sprang til for at redde Teatret med de forhaandenværende Kræfter, kunde dog gøre Krav paa at have Ro dertil. Mener han at kunne klare Vanskelighederne i denne Sæson ved at dramatisere sine Bøger, bør ingen Bebrejdelse lyde.

Man skal ikke være ond imod «Peder Most», blot gengive nogle Billeder og saa lade Folk om at more sig.

Formodes Dagmarteatret at have svigtet ædle Begreber, saa er Casino blevet sig selv tro, og lader sine Skuespillere fægte sig gennem «De tre Muske- terer», og paa Folketeatret røres Folk til Taarer over Walter Christmas” «En Julegave». Men op over alle Julens dramatiserede Ungdomsbøger lyser Fol- keteatrets Opførelse af «Karen Borneman». Endelig en Gang et Stykke ærlig maalbevidst Kunst.

Thi hvad er dette Stykke andet end et ærligt Arbejde af en Mand, der vidste, hvad han vilde, og som derfor skrev sit Stykke. Havde det dumme Censorforbud, der tidligere hindrede Stykkets Op- førelse og derved reklamerede dets Bogudgave op i syv Oplag, været undgaaet, vilde det have været en Gevinst for Hjalmar Bergstrøm. Det vilde have understreget, at netop han skrev ikke for Pengenes

Skyld.

Georg Lindstrøm phot.

Georg Lindstrøm phot. Madam Most (Mathilde Nielsen) Else (Oda Alstrup

Peder Most (Robert Dinesen/ Madam Most: Nej, er det virkelig min Peder; det skulde salig Most have set.

Co. phot. Kristen Borneman (Johs. Nielsen) Cecilie (Maria Ring) Karen (Bertha Forchhammer)

ve

«Karen Borneman», IV. Akt (Slutningsscenen)

nyt ser Dagen uden $

iz

Folketeatrets Opførelse glimrede paa Baggrund af de to slette og stilløse norske Opførelser, det Fahlstrøm'ske Selskab gav her i Fjor. Johs. Nielsens Sikkerhed og Kunstforstand maatte springe enhver i Øjnene. Og hans Gengivelse af Professor Borne- man gør denne helt menneskelig, trods Strenghed og Snæversyn næsten elskelig. Dog heri ligger en Fejl. Thi Interessen flyttes for meget fra Stykkets Titel- person over paa ham. Urigtigt var det ogsaa, at lade Karens Selvstændighed gengive af en Debutantinde,

hos hvem netop Uselvstændigheden — i Stemme- føring og Følelsesudbrud — maatte skurre. Herved

styrkes yderligere et letvakt Publikums Følelser for Faderen, medens Medlidenheden med Datteren svin- der bort.

Men kunde Teatrene altid give Stykker som Bergstrøms og spille dem, som Johs. Nielsen gør det, vilde Kritiken aldrig høre ondt, og Fru Gad kunde roligt tøjre sin Stridshingst.

Ikke mindst af denne Grund være Kunsten Teater- direktørerne anbefalet.

TO BREVE

FRA

JOHANNE LUISE HEIBERG til P. HANSEN

1:

Tillad mig at takke Dem for Deres orienterende Bemærk- ninger i Anledning af «Valgerdas> Gjenopførelse efter en Deel Aars Hvile. Disse Bemærkninger af Dem have ikke lidet bidraget til, at Publikum paany har kunnet modtage et Arbeide, hvor de i sin Tid lokale Forhold spiller en saa stor og væsenlig Rolle.

De ældre Forfatteres Virksomhed følges kun saa svagt i vor Tid; man har saa travlt med Nutiden og Fremtiden, og Glemselen er saa stor for alt det Forbigangne, at det rører, idetmindste mig, at see En, der i levende Erindring bevarer, hvad en forbigangen Tid har frembragt og levet i.

Under den nuværende Indstuderen af Stykket opsteeg det Ønske saa ofte hos mig, at En vilde gjenkalde Erindringen om, hvad der i den Grad havde varmet en Digters Hjerte; at det lod ham ingen Ro, før han satte sig ned og paa sin Viis skrev et Mindedigt om den unge Pige, der fra sit Skjul

Bel oe SER

bebreidede den tydske Professor sin Vildfarelse om vore na- tionale Forhold.

Jeg mindes endnu saa levende en Morgenstund, at Heiberg udbrød: «Nu vil jeg skrive et Stykke om Valgerda! I Drømme har det Hele faaet Form og Skikkelse for mig», og inden kort Tid var Stykket skrevet.

Der knytter sig desuden saa mange andre private Erin- dringer for mig i Anledning af Valgerda, at dette Stykke er et af mine Hjertes Børn, og derfor kan jeg ikke lade være at takke Dem og enhver, der bidrager til, at dette Barn paany seer Lyset og modtages som en gammel kjær Bekendt.

Det er ikke første Gang, at De har bidraget til, at holde Heibergs Minde ilive, og derfor er der mellem Dem og mig et fiint Baand, som jeg fremdeles vil bevare i et taknemme- ligt Hjerte.

Deres forbundne

d. 12 April 1871. Johanne Luise Heiberg.

Til Hr. cand. Hansen.

2

Tillad mig at bringe Dem min dobbelte Tak, først og fornemmeligst for Deres Trofasthed mod Heibergs Minde, dernæst for Deres Opmærksomhed at sende mig Deres Artikel. Det kan nok være, at Heibergs Vaudeviller maa hvile nogle Aar, for atter at- komme friske frem. Hvem der da skal give dem nyt Liv i Fremstillingen, hvem der da skal tage det som Heelhed i sin Haand, vil Tiden vise.

En virkelig Digter er, som De siger, ikke død for bestan- dig fordi Publicum for en Tid vender sig fra ham; Holberg er, tiltrods for, at man nu gjerne vil faae Folk til at tro det Modsatte, et Exempel 'herpaa. Det rette Kjendetegn paa et Genie er, hvor ofte det kan dødes, begraves og opstaae paany. At leve eengang er ikke saa svært endda, men paany at fødes og leve op igjen i Tidernes Løb, det er Sagen, dette bliver kun de faa Udvalgte tildeel. Jeg haaber paa flere Gjend()- fødelser for Heiberg.

Panoramaet af de 50 Aar, passerede forbi mig ved at læse Deres Anmeldelse, Farverne forekom mig ikke afblegede, det stod der Alt endnu friskt og nærværende, men rimeligviis — og naturligt er det jo ogsaa — at jeg er den Eneste for hvem dette gjelder.

Endnu engang Tak fordi De huskede, at af alle Læsere, maatte den inderligste være

Deres forbundne

d. 23 Nov. 1875. Johanne Luise Heiberg.

Til Hr. Candidat P. Hansen

Frigg Em

TO- OPERADEBUTANTER EF «Dalen»s Opførelse har vor Opera vege-

teret, og der forlyder intet om, at Sæsonen vil bringe nogen anden Nyhed. Til Gengæld har Nibelungens Ring» atter samlet Wagner-andægtige Skarer, og to Debutanter har med Held paakaldt Publikums Interesse for den kommende Generation af Operasangere.

I «Carmen», Bizets uopslidelige Værk, som nu efter 23 Aars Forløb nok kunde fortjene en ny Iscenesættelse paa Det kgl. Teater, har Frk. Astrid Elsted sunget Titelpartiet og vakt Opmærksomhed baade ved sit heldige Teaterydre og sin Stemmes mørkladne, varme Klang. Et mere fordringsfuldt Parti end Carmen skal man lede længe efter —

det forlanger af Fremstillerinden en Forening af

temperamentsfuld Sang, lidenskabeligt Spil og æg-

Carl Clausen phot.

Rodolphe (Niels Hansen «Bohéme

Georg Lindstrøm phot.

Carmen (Astrid Elsted) «Carmen»

gende Dans. Frk. Elsted havde omhyggelig forberedt sig til denne vanskelige Opgaves Løsning, og hvad hun ydede, var mere end en talentfuld Elevpræsta- tion: der var Teaterblod i hendes Fremstilling, og baade i Sang og Spil fandtes de personlige Accenter, som giver Løfter om en fremtidig Kunstnerbane.

Rodolphes Parti i «Bohéme» er ogsaa fordrings- fuldt, ikke mindst, fordi en ny Fremstiller maa kæmpe med Mindet om Herold, som her nylig fejrede en af sine største Triumfer. Men Hr. Niels Hansen, som allerede paa sin Koncert i Fjor Vinter vakte usædvanlige Forhaabninger, gennemførte sin Præstation saaledes, at ingen Skygge stillede sig mellem Publikum og ham. Nogen Herold er han visselig endnu ikke, men han ejer i sin Stemmes lyriske Tenorklang en Naturgave, som under fortsat heldig Udvikling maa kunne bringe ham frem i første Række.

HE

Valborg Borchsenius

Elna Lauesgaard

Grethe Ditlevsen

Et utryft Digt

== ca elffer Børnene, det veed Enhver; EN Og at de holde lidt af mig, jeg gjetter Deraf: at, naar man gv'er Balletter,

Jeg fer i £ogerne en Englehær,

Der fom en Krands af lyfe Amoriner Belønner miq med Klap og glade UTiner,

Du lille Barn, fom paa din UToders SFjød

3 Kunftens Tempel drømmer dig en Himmel; Du unge Pige, fom i Ballets Drimmel

Uf Bjertensgrund dig danfer varm og rød,

Wiaaffee du mig en blid Erindring ffjænfer,

Hvergang du paa din ffyldfri Glæde tænfer,

Kbhn. d. 10. Sebr. 18435. Unguft Bournonville.

Emilie Smith

Ellen Tegner

Gustav Uhlendorff og Ellen Price de Plane

Elna Lauesgaard

Valborg Borchsenius

Emilie Smith

«Pas de trois»

DEN ”DANSKESBARLCET

IF vil have en Udtalelse af mig om Balletten. — De er kommen til den Rette!

Det er idel Glæde at tale om vor kongelige Ballet. Den staar nu saa højt som aldrig før. Præ- stationer som Dansen i Elysium i «Orpheus», som «Kermessen i Brigge» og nu «Den lille Havfrue» er saa fuldkomne, at de staar ved Siden af det Bedste, som overhovedet præsteres paa Teatre.

Men Publikum er ikke nok med.

Applausen er absolut nødvendig for de Dansende. Det gjør En ondt, ofte at se dem ende deres Dans i de bekjendte Slutstillinger foran Lamperækken og vente paa Bifaldet og saa maatte «sjokke» tilbage, uden at en Haand rører sig.

Publikum skal være med, sidde som paa Naale og bryde ud i Applaus, imedens de danser, det sporer dem, og de danser livligere, lidenskabeligere. En Primadonna, som jeg engang talte med derom, sagde: «Ja saa bliver vi ganske vilde.» Det saa vi ogsaa i Sommer i Tarantellen ved Teaterforestillingen under de franske Parlamentarikeres Besøg; da blev

8

Franskmændene revne med, og man klappede hele Tiden under Dansen — tænk paa Beck! — men der er heller aldrig blevet danset paa Teatret med saadan Ild som den Aften.

Da spillede Publikum med.

Dog, vil Du vide, hvad Dans er, saa maa Du se den i Spanien — helst i Sevilla; al anden Dans er bleg ved Siden af denne, som Maanen imod Solens Lys.

Jeg vilde ønske, at Andreas Weis vilde give Balletdanserne Stipendier til at rejse til Andalusien; ikke Lidenskab her. Saa kunde de ogsaa lære at slaa Kastagnetter, det kunde de i Bournonvilles Tid — nu kan de ikke mere.

Men nobel, fin og stemningsfuld er Dansens Kunst paa vor Scene, og skjønnere og mere ind- tagende end nogensinde tidligere er vore Danser- inder nu.

Ja, de fortjener visselig at applauderes.

Men det er Tilskuernes Rolle i Stykket.

Carlsberg 3—1—10. CARL JACOBSEN.

vi har nok

Elna Lauesgaard

Grethe Ditlevsen

X Nøj

Emilie Smith

«Tro, Haab og Kærlighed»

Vi har forelagt Teaterchef WEIS ovenstaaende Udtalelser af Dr. Jacobsen, hvortil han bemærkede:

«Savner Carl Jacobsen med Rette noget i Styrke- graden af Publikums Bifald over for vor Ballet, skal han i alt Fald se/v have et energisk «Hør» og en kraftig Applaus for sine begejstrede Udtalelser om Balletten.

De andalusiske Balletstudier maa vel af finan- sielle Grunde desværre henregnes til de blaa Fan- tasier —, med mindre der da et eller andet Sted uventet skulde vise sig et gyldent Kildespring at øse af!?»

«Den danske Ballet», med sit Særpræg, fore- kommer mig at staa og falde med Bournonvilles geniale Kompositioner, hvilke jo fordrer Udførelse af Kunstnere — ikke Teknikere!

Fru VALDEMAR PRICE.

Der er sikkert ikke noget Land, som ejer en Balletdigtning med mere farverige og festlige Billeder end Bournonvilles; og dens Danse er efter min Me- ning de skønneste øg sandeste Udtryk for Glæden, der findes i Kunsten.

Det er der dobbelt Grund til at paaskønne her, hvor Himlen altid er graa, og hvor Menneskene bestandig er gnavne.

HAAGEN FALKENFLETH.

Ballettens Livsbetingelse er aandelig Kultur hos de udøvende og hos de modtagende. Dansens Publikum har kun Interesse for det mest bragende Fortissimo. Tredje Akt af «Napoli» er et underfuldt Kunstværk, men saa længe den betragtes som den danske Ballets ypperste Frembringelse, har Bour- nonville simpelt hen ikke noget Publikum. Vi lader som om vi applauderer Klassikerens Mesterværk, men i vore Hjerter ved vi alle, at de samme, der jubler over Tarantellen, vilde vrinske, hvis det vår en amerikansk Kadet, der faldt ned af Trapperne. Nationalscenens sjælfuldeste Danserinde har (Himlen maa vide, hvorfor) trukket sig tilbage fra «Napoli», og Balletmesteren har gjort de ærligste Anstrengelser for at gøre Tabet saa iøjnefaldende som muligt, men bortset fra Bournonville, der maa antages at have vendt sig i sin Grav, er der vist ingen, der har anet Uraad. Genoptagelsen af «Kermessen» og Opførelsen af «Den lille Havfrue» har paany vist, at vore Kunstnere kan danse, ikke blot med Benene, men ogsaa med Sjælen. Nu er det snart Publikums Tur til at udmærke sig. Naar vi er kommet saa vidt, at Teatret kan udføre og Publikum værdsætte anden Akt af «Napoli», uden at tredje følger efter, kan vi saa smaat begynde at være stolte af dansk Ballet og dansk Smag.

OVE JØRGENSEN.

Den unge Prinsesse (Frk. 'T. Andersen) Prinsen (Gustav Uhlendorff) Den lille Havfrue (Ellen Price de Plane)

«Skuffelsen »

Fyrstinden (Fru Beck) Prinsen (Gustav Uhlendorff Narren (Chr. Christensen) Ceremonimesteren (H. Holm)

«Den lille Havfrue»

En NE:

Eee REE ERE st

JU SSR RRS 2 4 PEDERS ET RET TY, fe PROS

Af Fru Ellen Price de Planes Stambog.

ØE]

i Uren la sele BES be FI. EST eg are ZR (ASLE Sar re MØedurrsrdert ale Por HEE BED hale &: T JER Jam LA: PEDE EET IEEE: ir SB Lava;

Årre 4 fririe, dele ERE N REBEL 2, sg FA fm ir CARE bliu ALhE

FRE sån cd tird BA:

Brtrisrbini« tav Ale År. de Tofte

de ddled cer tas ske Pla

BREDE. 7 EF "4

ERE ER Es KEE begge Fie

tud 204 deres SE Passes PÅ

ere Døre oe alle fert de dt KERES] ræ ave VÆ VEDLESE D HEE Lees "SLG SAGER ib TEE SAGE 22 LD KE DE Llew aar de Lugt; lt berige Derses Feng: Ve vat sirkes LE TE URO

yder Sk rÆ red Fog ALE SE keg W rt 17 2 de v2 FLED, AE: 5 st: boven tyv TPI PIET Grid Li kers VRED DET VED SX. 3 rer” BEL lrdliin, Får hentes ester 3% DE HØR: ben: STEL GEL S nj rele fy herr blev G

(ed mn e

FÅ bræt 525

ar

Jer fl red cor Eg REE SEES DEDE

pa tr ladt ned da

tecrr e Ga ved,

DSE ”SPES: SR ey ES EA ser ellcsn SR i Le ER BER nr ev mad

7 BP, ESS: I 4k odT 55 JAA 7 SE

BØSSE BBR 38 BER TA eg

BA SD REE Eg VEG 1 SPRE SE,

Ler 2 rheds LÆR 535 iel lire tlears dd

SM UNBE REE 2 fanme sf SEJ Liv: ÆRES, Ze KE ECN

SE: vier SETE SE 2 Ae nl

DØ sne Ole

7 æres Hr 4

I%De« 1409

Ellen Tegner Richard Jensen

«Fristelsen »

«Livsglæden >

«Den lille Havfrue»

Dk —

Hans Beck

Ek n æg hoeee. gå - ed «

k = ng std

Frk. Breitenau Hr. Eiby

«Narredans»

R

Hans Beck Valborg Borchsenius Prinsen (Gustav Uhlendorff) Den lille Havfrue (Ellen Price de Plane)

«Livsglæden » «Den lille Havfrue»

Dekorationen til II. Akt

Dekorationen til III. Akt

«Den lille Havfrue»

Man hører stundom Folk sige: Hvem har egent- lig den største Andel i en Ballets Tilbliven, Forfat- teren eller Komponisten, og hvorledes gaar Sam- arbejdet for sig?

Denne Samvirken er ganske vist af saa intim Art, at den vanskelig lader sig forklare; men den lader sig maaske antyde, naar jeg meddeler, hvad ]. P. E. Hartmann engang har fortalt mig (og maaske andre): Naar Bournonville havde leveret mig en Ballettekst, det vil sige, en kort affattet, 1 Scener inddelt Forklaring over Handlingens Gang, kompo- nerede jeg Musik til nogle Scener deraf, saaledes at Musiken fulgte den angivne Handling, men ganske frit og ubundent, saaledes som Handlingen fore- svævede min Fantasi. Jeg spillede derefter Musiken gentagne Gange for Bournonville; under den sidste

Gjentagelse rejste han sig, og jeg saa nu i et stort Spejl, der hang ligefor Flygelet, hvorledes han, der stod bagved mig, illustrerede Musiken ved Gestikula- tioner, mimiske og dansemæssige Bevægelser 0. s. v., der viste mig, at i hans Fantasi begyndte allerede det hele sceniske Billede at danne sig i Enkeltheder, et Billede, der saa ved senere Gentagelser fæstnede sig helt. Man vil heraf se, at Forfatter og Komponist maa siges at have lige megen Andel i Værkets Til-

bliven, og at der her Samvirken i

Ordets egentlige Forstand.

foregaar en OTTO MALLING. En lykkelig Konstellation af to saa fremragende

Begavelser som J. P. E. Hartmann og A. Bournon- ville har formet vor Ballet og skabt den en Tradi-

SNE

Dekorationerne malede af Teatermaler

Thorolf Petersen.

tion, som det bør være os en hellig Pligt at værne om og føre videre.

Man har fra Tid til anden overvejet, hvorvidt vi «havde Raad» til at holde Ballet som selvstændig Institution. Gaa en Tur gennem Byen, betragt Livet, som det rører sig paa Gader og Stræ- der og se saa, om vi i vor af Nærings- slid og Businessfeber, triste og forgrim- mede Tilværelse har Raad til at und- være blot den mindste Del af, hvad der kan vække og skærpe vor Sans for Skønhed og Ynde og lyse op i denne

Baggrund, og Kostumer, der var bro- gede for Øjet.

Musiken viste sig at være Illustra- tionsmusik, som gnistrer af Talent, med Repliker næsten accentuerende, hvad der foregaar paa Scenen. I Dan- sene udfolder Fini Henriques dog især sin smidige Evne. Der er Klang og Fart over dem, Ynde og Lidenskab, Livsmod og Sorg, Triumf og Fortviv- lelse — en hel Skala af Stemninger.

Men foruden Fini Henriques” Musik og Hans Becks opfindsomme og sind-

graa Tilværelse. — rø rige Danse er der en Faktor af Be- — Som Skuespillet forklarer, saa- tydning, som har skabt Balletten den ledes forskønner Balletten. Sejr, der allerede betegnes af en Række VILHELM ROSENBERG. DEDE le Haynes røde Lygter — det er Fru Ellen Price

(Ellen Price de Plane)

Den danske Ballet? Himmelsk!!! FINI1 HENRIQUES.

sDENSEICLE FTAVERUE

ET var nærved at blive en Myte, at

Julius Lehmann, Hans Beck og Fini Henriques i Forening havde komponeret en/Ballet om den. bille Havfre, H.C. Andersen saa rørende har skildret. Ved hver Sæsons Begyndelse bidrog hun til at lokke Abonnenter i Teatrets udspændte Garn, men de fik aldrig det daarende Syn indfriet i Form af en Opførelse. Og selv i denne Sæson strandede Havfruen

de Planes Udførelse af den lille Hav-

frue. Fin og sjælfuld Kunst, støbt i den sikreste Form. Balletpoesi, som ikke kan tænkes nydeligere eller mere ind- tagende. Saaledes maa Juliette Price have danset og udtrykt Sorg eller Glæde, sagde alle vi, som ikke har set hin store Kunst- nerinde.

Men ogsaa Fru Borchsenius og de unge Frøkener Lauesgaard, Ditlevsen og Smith maa rosende nævnes for deres elegante Medvirkning i en Række Solodanse. Fru Ellen Tegner udførte den symbolske Dans «Fristelsen» med den Aplomb, hendes mørke Skønhed allerede giver hende mel-

netop, da hun i September mentes at være Den lille Havfrue lem saa mange blonde unge Damer, og dansefærdig. (Ellen Price de Plane) Hr. Hans Beck. kastede sig med ung-

.…… For først til Julen at. træde fra Mytens Verden over i Teatervirkelighedens, iscenesat med pragtfulde Dekorationer, med malerisk Søgang og en praktikabel Galej, der kunde sige Sparto til selve Hollænderens Skude, som hidtil havde været Det kgl. Teaters Stor-Bedrift paa Marine-Sceneriets Omraade, med blændende elektriske Lyskastere fra Galleriets

dommelig Elasticitet ind i Livsglædens elektricerende Dans.

En Sejr for Balletten: thi snart vil nemlig «Aske- pot» yderligere vise, at dette Navn ikke mere be- tegner Ballettens Stilling mellem Kunstarterne paa Det køl. Teater:

CARL BEHRENS.

Alle Kostumebillederne er udgaaet fra

Georg Lindstrøms fotografiske Atelier,

Georg Lindstrøm phot.

Havkongen (Hr. Iversen) Den lille Havfrue (Ellen Price de Plane

«Den lille Havfrue», I. Akt, 1. Afd.

Havheksen (Emilie Walbom) Den lille Havfrue (Ellen Price de Plane

«Den lille Havfrue», I. Akt, 3. Afd.

GE

Georg Lindstrøm phot.

Prinsen (Gustav Uhlendorff) Den lille Havfrue (Ellen Price de Plane)

Havheksen (Emilie Walbom) «Den lille Havfrue»

is Als 2. Afd:

MøsspuvT 84095)

JAV I "4QUG»”

(uvwqorT 1snåny) søH (UasavT epQ) uns (uvwjoH 19$70H) Suuurvy i, uq

Jægermester Hvarre (Dr. Mantzius) Dr. Tlianning (Holger Hofma

Jægermesteren: Enten er man Jægermester, eller man er det ikke! Jeg

vil være Bankør een Gang — og saa ikke mere!

Georg Lindstrøm phot n)

Høg (August Liebman)

«Sne», III. Akt, 2. Afdel.

DELTKGE TEA PER

Sophus Bauditz: «Sne».

k "ie at overvære Opførelsen af Sophus Bauditz «Sne» faar man et stærkt Indtryk af, hvor nær denne Forfatter er i Digterslægtskab med Hostrup: den samme Elskværdighed — ikke en overfladisk, men hjertelig og ukunstlet —, den samme lune Hygge og frem for alt den samme danske Tone. Saaledes som Sophus Bauditz har formet sit Lystspil, er det vel nok blevet en mindre haandfast og virkelighedstro end romantisk Hand- ling, der løber gennem det; men hvor nydeligt og tilforladeligt er ikke Historien fortalt om den unge Løjtnant, der en smuk Vinterdag kommer til «Nord- skov», vinder sig en Hjertenskær og bringer Rede og Orden i Forholdene paa den gamle jydske Herre- gaard.

Sophus Bauditz har med megen Sindrighed spundet Traadene i dette Motiv, men i og for sig er det ikke Lystspillets Handling, eller hvad man i gamle Dage kaldte dets «Intrige», som er blevet

det væsentlige. Stykkets Charme ligger fuldt saa

Lystspil i 4 Akter

meget i den Stemning, der mærkes som dets Under- strøm, og som er blevet Forfatterens Udtryk for hans Samfølelse med al den Poesi, der kan være over dansk Herregaardsliv og dansk Natur ikke mindst ved Vintertid, naar Sneen falder.

At omplante denne Stemning indenfor Rampens gækkende Lys, gøre den paa en saa stærk, at den meddeler sig til Tilskuerne, er en alt andet end let Sag. Det er givet, at jo kraftigere og haandgribeligere et Skuespils Skikkelser og Situationer er formede, desto nemmere vil de faa Tag i Publikum. Hvor derimod et Stykke hovedsagelig bæres af Tone og Stemning, maa alt, fra først til sidst, have den ægteste Klang og Farve, hvis det skal faa Magt over Tilskueren og enten røre eller glæde hans Sind.

Det tjener derfor til Ære baade for Digter og Skuespillere, at Forsøget er lykkedes saa fortræffe- ligt med Sophus Bauditz' Lystspil. Den Vinterens Poesi — om man maa kalde det saaledes —, der

Gang saa sart og

kunne

miGerer

==

Bue sst Er ud usle ==

Ellen (Anna Bloch)

D

August Liebman

K n

Høg

Jægermester Hvarre (Dr. Mantzius) Dr. Thanning (Holger Hofman)

Harriet (Astrid Zangenberg)

IV. Akt.

«Sne»,

den!

som fandt

ig,

Men det blev dog m

en:

Doktor

| | | |

Jægermester Hvarre (Dr. Mantzius)

Tante Anna: Behold Du kun Nøglerne — jeg bruger dem dog ikke

mere, Men giv mig din Arm, Harriet! God rolig Nat,

Harriet (Astrid Zangenberg)

Georg Lindstrøm phot.

Ellen (Anna Bloch) Anna Hvarre (Sophie Walleen) Høg (August Liebman)

Allesammen ! «Sne», IV. Akt.

lyser gennem det, i lige høj Grad fra Situationer og Dialog, finder den modtageligste Sangbund fra Tilskuerpladsen, og en ypperlig Støtte til det vundne Resultat har Forfatteren haft i Teatrets Kunstnere.

Det er rent ud en Nydelse at se Dr. Mantzius som Jægermester Hvarre. Ikke en Streg for lidt eller for meget i Billedet af den havarerede og ikke overbegavede, men brave og godmodige Herremand, der trods alt Havari dog har bevaret Baseret af god gammel Slægt. Det ser ud, som om Direk- tør Mantzius spiller ganske con amore, men paa samme Tid giver han i denne Rolle — ogsaa den betydeligste fra Forfatterens Haand — en Menneske- skildring af gediegneste Art. Med henrivende Skælmeri og det sikreste Udtryk for en Ungpiges Væsen og Tale spiller Fru Anna Bloch den seksten- aarige Ellen Hvarre, medens Frk. Zangenberg er rank og statelig som den selv stændige og Hage Harriet. — Løjtnanten, paa én Gang Stykkets Elsker og deus ex machina, er i de bedst mulige Hænder hos Hr. Liebman, der ser brillant ud og virker i høj Grad indtagende ved sin friske og ægte Naturlig- hed. Som den halvgamle Pedant, Dr. & Than der er kommet til «Nordskov» for at finde den

berømmelige Knudskrønike, nusser Hr. Hofman om- kring med al fornøden Snurrighed og et meget fornøjeligt Lune; Fru Walleen repræsenterer baade sikkert og fonte ldt Lystspillets halvt romantisk- mystiske Element som den gamle Frøken, «Nord- skovs onde Samvittighed», og blandt Birollerne bør fortrinsvis nævnes Hr. Reumerts morsomt an- lagte Skolelærer og Frk. Oda Larsens «Stations- kone».

Dertil kommer en ligesaa omhyggelig som vel sammenstemt Iscenesættelse ved Hr. Poul Nielsen, der har ladet hver Enkelthed komme til sin Ret, fint og nænsomt forstaaende, hvad der er dette Lystspils særegne Stemning.

Intet Under da, at Professor Bauditz" «Sne» tegner til at ville drysse Guld i Teatrets Skød ligesom Lindebladene i den skinnende Vintersol, da Ellen Hvarre vinker Farvel og paa Gensyn til sin Løjtnant.

har. dy se |

EA

— 70 —

3

Georg Lindstrøm phot. Emma Thomsen (Privatbillede)

EMMA THOMSEN"

Nie gode, prægtige Kammerat og Ven! hvor vil vi savne dig, og mere og mere alt som Tiden gaar; thi her er et Tomrum, som ikke saa let vil fyldes. Og dog — mon vi egentlig helt forstaar at maale din sjældne Evne til at sammen- knytte og opretholde Kammeratskabet.

Hvor ofte hørtes ikke disse Ord: «Spørg Emma», «Tal med Emma», «Véd Emma det ikke?» Men først nu føles det rigtigt hvor ofte.

Hendes Paaklædningsværelse var nærmest som en lille Foyer. Her mødte vi op, ja lige fra hendes egen Generation og saa nedefter til de aller yngste, for at faa Hjælp eller Raad eller Trøst eller — Skænd. Ja, for alle Dele faldt lige velment og i lige kærlig Overflod, men før eller senere maatte man forstaa, at man havde ingen bedre Ven end netop hende, der havde Kærlighed nok til at være haard, selv om hun kunde synes saarende, naar det gjaldt at rykke Ukrudtet op; thi hun elskede alt, hvad der var sandt og godt og ret.

For alle os, der kom paa hendes Værelse, stod altid Bordet dækket med Frugt, Konfekt og Kager;

) En Værdsættelse af Emma Thomsen som Skuespillerinde af Dr. Edvard

Brandes har «Teatret» bragt i I. Aargang, 1. Hefte.

— 1

sendt til hende selv fra Venner. Rigeligt delte hun ud af alt til alle. Aa, hvor vi mindes godt de kendte Ord til Velkomst:

Engang var jeg i længere Tid hos hende som Rekonvalescent. Hun kom en skønne Dag og hentede mig og hele Elendigheden ud til et lille yndigt Gæsteværelse, til alle mine Livretter, til

Spis Børn»!

Opmuntringer af enhver Sort, — ja, hun havde endogsaa meldt sig ind i et Lejebibliotek for min Skyld, og derfra hentet alle de grueligste Detektiv- romaner, hun kunde finde. Det var nu hendes bedste Fornøjelse, at sige kun naar hun var syg, saa kunde hun læse, saa hun glemte baade Tid og Sted, Pine og Ærgrelse, jo mere bloddryppende og haarrejsende des bedre, — og saa skulde altsaa jeg ogsaa have godt af det samme. Da der tilsidst ikke var flere at faa fat paa, maatte jeg selv opdigte nye, som vi saa kunde sidde og lege med til langt ud paa Natten, altsammen af Trang til at faa mig til at tænke paa alt andet end Sygdom, og det hjalp virkelig. — En anden Gang købte hun et Jernpræ- parat og tyllede i mig med samme Overbevisningens Varme. Jeg maatte slet ikke faa Jern den Gang, men den Kærlighed, hvormed hun havde søgt efter det bedste, hun kunde tænke, var ikke til at mod- staa, saa jeg nænnede ikke at sige et Ord, men drak Vædsken i Haabet om, at det, der var givet

med saa stor Kærlighed, kunde ikke skade, og Haabet beskæmmedes ikke.

Stærkere og stærkere vælder Minderne frem, alle vil de med, men Pladsen tillader det ikke, alle disse smaa Træk, som viste os, der kendte hende, hvordan hun som Menneske var, stor i de smaa Ting, kærligt tænkende, energisk handlende, altid med et Maal — ædelt og retfærdigt — frem foran sig.

Gode Kammerat og Ven! saa kan vi da ikke hædre dit Minde bedre end ved at stræbe, at vokse os stærke til med samme Kærlighed, som du, at tage tugtende fast paa det urette og elske det rette.

PRA TEATRETS FORTID

Spredte Smaa-Bidrag til Belysning af den danske Skueplads' Forhold og Personer ved Arthur Aumont. II PRIMADONNA-BREVE Breve fra Jfr. Møller — den senere Mad. Frydendakhl — til Kammerherre /arnstedt. 4. Underdanig P. M.

Det gør mig meget ondt, at jeg maa lade Hr. Kammer- herren vide, at jeg alt i to Dage har været meget syg i mit Hoved og er meget værre idag, saa jeg frygter, jeg ikke skal gøre det saa godt imorgen, som jeg saa gerne ønskede, men jeg haaber, at det høje kongelige Herskab er saa naadig at tage Viljen i Stedet for Evnen. Da Hr. Kammerherren har været saa god, at jeg maa vælge i et af de to Stykker, enten «Bødkeren» eller «Landsbypigen», saa udbad jeg mig den Naade af Hr. Kammerherren, at det maatte blive ved «Bødkeren» paa Tirsdag. Jeg beder Hr. Kammerherren, ikke at være vred, fordi jeg ikke straks svarte i Aftes skriftlig, men da jeg ikke besidder megen Færdighed i Pennen, saa vilde jeg ikke lade

Budet vente saa længe. Underdanig

17. November 1785. C. E. Møller.

5% Underdanig P. M.

Jeg har i dette Øjeblik faaet en Befaling, at Stykket skal gaa paa Tirsdag”), jeg igentager,”at det er mig ikke muligt, naar det skal gaa i mindste Maade godt. Det er min Pligt at spille, naar det bliver mig befalet, men jeg vil bede Deres Velbaarenhed vil have den besynderlige Naade for mig at

1) Tirsdag d. 19. Sept. 1786 gaves Syngestykket «Den foregivne Lord»

» hvori Jfr. Møller havde Datteren Irenes Rolle,

men om hun udførte Rollen den nævnte Aften, lader sig ikke afgøre, da Jfr. Northørst allerede tidligere havde dubleret den,

give mig denne Befaling skriftlig eller ogsaa naadigst erindre, at det ikke bliver mig regnet til Onde, naar det gaar mere end slet; mit Bryst er slettere end igaar, og Ordren, jeg har faaet, har gjort mig ganske forvirret, jeg frygter for, at man vil begynde dette Aar med de sædvanlige Chikaner!); jeg kan sikkert kalde det saa, for naar man vil, at jeg skal fremstille for det høje Kongelige Herskab og Publikum og ikke at kunne synge en Node rigtig. Underdanig Is. Sept. 1786. C. E. Møller.

N.-PYNIELSENS

GÆSTESPIL I BRAUNSCHWEIG meddelt af Operasanger Edvard Agerholm

EN store Skuespiller Nicolai Peter Nielsen, der var knyttet

til Det kgl. Teater i henved 40 Aar, foretog i 1824, fire Aar efter sin Debut, med Understøttelse af Teatret en Studierejse til Paris, hvor han stiftede Bekendtskab med Talma og Mademoiselle Mars. Paa Tilbagerejsen optraadte han som Gæst paa Stadtteatret i Braunschweig og spillede paa det tyske Sprog, med overordentligt Bifald, Titelrollen i «Correggio» og Ferdinand i «Kabale og Kjærlighed». Takket være sin Ungdoms Lærer, Holsteneren Neiling, talte han Tysk som sit andet Modersmaal, saa det ikke voldte ham Spor af Besvær at tolke sine to Yndlingsdigtere paa et fremmed Sprog og i et fremmed Land.

Tre Aar senere optraadte Nielsen i Minchen og paa selve Burgteatret i Wien i de samme to Roller samt som Axel i «Axel og Valborg» og Baron Viburg i Beaumont og Fletschers Lystspil «Det stille Vand har den dybe Grund».

I Det kgl. Teaters Bibliotek findes opbevaret en Adresse til Nielsen fra Skuespillerne i Braunschweig. Af denne frem- gaar det, at den unge danske Kunstner gjorde Lykke ikke blot hos Publikum, men ogsaa hos sine udenlandske Kammerater.

Adressens Ordlyd er følgende:

In Anerkennung des Verdienstes, aus Achtung und herzlicher Neigung finden Unterzeichnete — Mitglieder des Nationaltheaters in Braunschweig — sich bewogen, dem geborenen Dåne Herrn Nicolay Peter Nielsen, hiemit das ehrenvolle Zeugniss zu ertheilen, das Derselbe auf der hiesigen Buhne, in deutscher Sprache, als dramatischer Kunstler mit dem besten Erfolge sich produzirt. Er gab Correggio in dem Drama gleichen Namens von Oehlen- schlåger, und den Ferdinand in «Kabale und Liebe», von Schiller, und beurkundete in Seinen Leistungen den Mann von Kopf und Herz. Als Kinstler und als Mensch gleich braw — gewåhrte uns Sein persånlicher Umgang einen Genus, den wir dankbar anerkennend der Erinnerung bewahren. Måge es auch Ihm, dem wackern Nielsen gefallen, in der Zukunft auf Seiner fernen Insel Seiner deutschen Collegen bisweilen freundlich zu gedenken.

Braunschweig, am sten im Oktbr. 1824. Carl Bachmann. Friederich Wehrstedt. Carl Giinther. Metzner. J. L. Garbow. C. Wiirttenberger.

1) Jfr. Møller staver: sikkaner,

— 72 —

d'Artagnan (Holger Reenberg)

«DE TRE MUSKETERER»

Georg Lindstrøm phot.

Fru Baumberg (Antoinette Winding) Henrik (Arne Weel)

Fru Baumberg :

Baumberg: Lad mig saa bare faa Ma

Aldrig faar han de Skeer.

iet da,

Baumberg (Henrik

«Menneskenes Børn»

Malberg

3

/

Georg

Lindstrøm phot.

En Politibetjent (Peter Nielsen)

BILTEBTEKST

| faren Maaneds første Halvdel bragte intet særligt nyt frem paa de københavnske Scener.

Dagmarteatret spillede en «Idyl» i en Akt, «Men- neskenes Børn» af Gustav Wied, der heri stiller et gan- ske ungt Kærestepars Kærlighedsfantasier i Modsæt- ning til et gammelt Ægtepars dagligdags Skænderier.

Casino fortsatte med sin Januar-Succes, «De tre Musketerer», hvori Hr. Holger Reenberg spillede d'Artagnan legende let og indsmigrende, og genop- tog derefter «Kean» med Professor Martinius Nielsen i sin gamle Glansrolle.

Under disse Forhold har Tidsskriftet «Teatret» ønsket at præsentere for sine Læsere en berlinsk Skuespillerinde, der har gjort sig fortjent af nordisk dramatisk Litteratur.

«Teatret» har lovet i Aar at klarlægge, hvad der paa udenlandske Scener foregaar af Interesse for os. Begyndelsen kan næppe gøres bedre end ved at lade en begejstret dansk Skuespiller gengive sine Indtryk af et moderne tysk Digterværk og en i Tyskland beundret ung «Ibsen -Skuespillerinde». Berlinerrejsende vil kunne gøre sig bekendt med Ida Orloff, der for Tiden spiller paa Lessingteatret i et nyt Lystspil af Hermann Babr, «Koncerten», som Det kgl. Teater agter at opføre.

Georg Lindstrøm phot. d'Artagnan (Holger Reenberg,

$ HE ØR "|

Georg Lindstrøm phot.

Line (Clara Wieth) Henrik (Arne Weel

Henrik: Ja, men Du er dog selv min fagreste Blomst.

«Menneskenes Børn

IDA ORLOFPF

(«Und Pippa tanzt»!) K NIET NIEDER! Betet! Das ist Poesi!» hviskede en tysk Kritiker til mig ved Generalprøven paa Gerhart Hauptmanns Lessingteatret i Berlin. Og dette Udtryk af ægte

Und Pippa tanzt» paa

tysk Følsomhed gjaldt baade Hauptmanns skønne Stykke, og Legemliggørelsen af dennes Tanke: Ida Orloffs poesirige Udførelse af Hovedrollen.

Sjældent har vel Digter og Fremstiller gensidig faaet saa megen Støtte hos hinanden, som her var Tilfældet. Begge lige naive, lige umiddelbare, oppe i det sublime uden selv at vide det, eller forstaa. at andre lægger andet i «Eventyret end netop Eventyr.

Et Forsøg paa en Fortolkning af dette Stykke giver da maaske Grundtonen i Ida Orloffs Talent: Den skønne Fantasi!

Tilmed vil et saadant Forsøg maaske yde sit ringe Bidrag til en livligere Forstaaelse og mere handlekraf-

tig Værdsættelse herhjemme af Hauptmanns Arbejde. — I en Kro, begravet mellem Graner og Snemasser ved en vældig Bjergkam, sættes vi ind i et Liv fuldt af Farver og Modsætninger af en saa eksplosiv Art, at vor Forventning spændes til det yderste. Her spiller Malere, Støbere, Italienere fra Glaspusteriet deres surt erhvervede Dagløn bort. Her kommer Fabriklederen i den iskolde Nat betaget af den blonde, zarte Pip- på, en italiensk Glaspuster Tagli- azonis + helt jom- fruelige Datter. Tagliazonispil- ler, spiller falsk og slaas ned som en Hund af den op- bragte Høb. Hererviendnu i et Virkeligheds- billede, som hører til ét af -Haupt manns. bedste. Saa — plud- selig — endnu i samme Akt — kommer Eventy- ret over os og hele dette raa Menne- skebillede med sin første duftende og berusende Sødme. Uvilkaarligt ind- sniger der sig hos os en Følelse, som siger, åt Fabrik lederen ikke blot er Fabrikleder, Pippa ikke blot et henrivende Barn, som fordrejer Ho- vedet paa alle Mandfolk. De « be- tyder» begge noget! Ogsaa det gamle halvdyriske Skovmenneske, Glaspusteren Huhn, der lunter afsted gennem Skænkestuen som en Bjørn, «betyder» noget, og en forunderlig Betagelse — noget ubeskriveligt, sittrende, hemmelighedsfuldt, falder over os. da det plumpe Udyr giver sig til at danse med den æggende, bøjelige, fnisende Ungpigeskikkelse, som ustandselig flygter for Alt. Ogsaa Haandværkssvenden Michel Hellriegel, der forfrossen slæber sig ind og beder om Nattekvarter, har en hemmelig Mission for Dig-

Ida Orloff (Privatbillede)

teren! Men hvilken? — Og endnu mere anspændte følger vi Handlingen, ser hvorledes Elskovens første Gnist springer mellem de to Unge. Ser den gamle Huhn benytte Forvirringen i Skænkestuen ved Tagli- azonis Mord, idet han kaster den af Skræk besvimede Pippa paa sin Skulder og løber bort med hende. Et pragtfuldt Billede! Faunen som røver Nymfen!

Første Akt er forbi; vi sidder midt i Even- tyret. Vi er bleven troende. Selv det

Usandsynligste tager vi imod, naar blot det varmer og rører os.

— Langt borte gennem Eventy- rets Slør øjner vi i Virkeligheden Pippa, som «den skønne Fantasi i Livet», Michel er «Kunstneren» og Fabriklederen «den halvraa san- selige Lyst». Den gamle Huhn staar som Oldtidens vilde Barbarkraft, han er Forsvare- ren for den uslebne Hedningetid, der røver Skønheden som Forsonings- middel, tilsinelen- dige Hytte, og ved Morgensolens første Straaler of- rer den til den gamle, blodige Gud, Jumala, hvis Billede ingen ser uden at gaa til

Grunde.

Og atter lægger Eventyrets Slør sig fastere om Skikkelserne, og vi drages af en voldsom spejlende Kraft ind i den letflydende Handling.

Scenen er Huhns Hytte og Pippas og Michels Elskovsmøde.

Siden Shakespeare talte paa sit forvirrende og

døvende Elskovssprog — krydret af tusinde Blom- sters Duft og Sødme — er der næppe skrevet — og spillet — en saa berusende poesi- og virkelig-

hedsfuld Scene som denne.

FE 4]

Det var en Leg af kaade, kække og — sværme- riske Amoriner, til Tider med egen hjertefrisk Vittighed, altid fulde af Elskværdighed! — Syngende og frysende i det iskolde Rum, nærede og varmede de sig med Brød fra deres umættelige Indbildnings- kraft og deres Hjerters I hede Brande.

Og vi følger dem paa deres Flugt fra den lave Hytte, højt mod Himlen, til Huset, hvorom Vindene synger deres veks- lende Melodier,ind til den ældgamle vise Wann. Og her paa de høje- ste Tinder møder de deres Skæbne:

— Den gamle Wann lærer Fa- briklederen — den sanselige Lyst.—, som ogsaa har søgt Pippa heroppe, at hun ikke tilhører ham, men Michel,

og med magisk

Kraft leder han den unge Kunst-

Skøn-

hedens Drømme-

ner ind

verden og forener ham der med Pippa — med Fantasien ! == Or medens Michels Selvtillid vokser, mærker han ikke, hvor- ledes Blindheden kommer over hans

Øjne,

paadenForsagelse,

som Tegn

enhver Kunstner

altid maa øve. HansLykkefølelse bliver saa stor, at han ikke aner, hvor stort et Martyrium han gaar i Møde, naar han skal synge sine Sange for den

store Hob; at han endnu tror at holde Pippa fast i Haanden,

og såa levende bliver hans Illusioner,

da hun allerede ligger stiv og stum paa Gulvet. — Og medens Kunstneren drømmer, kommer Huhn — Aanden fra det gamle Helved, som ogsaa er klavret til Vejrs, — for at røve Pipy Wann, den rene Aand, slaar ham ned, ikek trygler han

Pippa om at danse med ham en eneste Gang. Og

Da igen.

SI

Ida Orloff som Hedvig i «Vildanden

MI

hun danser! Der er noget i hende, som tvinger

hende — med eller mod sin Vilje — til at være den raa gamle til Vilje. Ogsaa Fantasien stiger — af og til — ned til

e, men den betaler — Pippa dør!

I denne vidunderlige Blanding af Realisme og

og i det lav det dyrt — den dør!

Romantik, som Hauptmann her har mestret til Fuldkommenhed, er Ida Orloff Le- gemliggørelsen af «den skønne Fan- tasi» i et Barns Skikkelse. — Fra den første til den sidste Dans er det Barnets Tillid og Munter- hed og Hengiven-

Renhed,

hedmed hendesin- stinktive ægte Ud- faar Til-

Hjerter til at banke omkap

tryk, der

skuernes

med Digterens.

Og her som i hendes andre Ung- pigeskikkelser: Hedvig, Hilde Wangel og Lux fejrer hendes føl-

somme Evne overalt Digterens Tanke.

Hun siges nu at være i et Over- gangsstadium — hendes medfødte umiddelbare In- stinkt i Færd med at blive sig selv bevidst, en gammel Hi- storie: Romantikken, der rødmende og forvirret modtager Realismens Bejlen! —

Men for den, der saa hende som Jomfru, blev hun Indbegrebet af den skønne Fantasi, der altid i

evig Dans snor sig om enhver ægte Søn af Jorden.

nlater

Pippa i «Und Pippa tanzt» af Gerhart Hauptmann Lux i «Die Jungfern von Bischofsberg» af Gerhart Hauptmann

IDA ORLOFF

Hilde (Ida Orloff

«FRUEN FRA HAVET»

DE NAVNLØSE

Træk af Skuespilleres Livsvilkaar i det attende Aarhundrede,

ved Robert Neiiendam.

1:

se unge Jomfruer, Anna Margrethe og Sophie Hedvig Glad,

Døtre af Teatrets Snedker, pippede for første Gang med i det tidligste danske Syngestykke «Den tvivlraadige Hyrde».”) Det gjaldt for Direktionen at fremelske Sangerinder til det nationale Syngespil, for derved at kunne tage Kampen op med Frederik den Femles kostbare italienske Opera. Information udi Musikken. Men ak! Aaret efter døde Jomfru

Sophie Hedvig, og med hende var den bedste Stemme tavs.

De unge Piger fik hver én Rigsdaler?) om Ugen og fri

Saa stod Anna Margrethe alene tilbage.

Hun var lille og spinkel som en Statuette af Rokoko- porcelæn. Hendes spæde Skikkelse svarede til Ingenuen hos Moliére. Men hun naaede ikke at vinde et Navn. Det gik hende som hendes Samtidige Actricen Rose og Figurantinden Anna Cathrine Beuthack, en Person af Stand krydsede hendes Vej. Men medens den sidste nogle Aar efter genopstod ved Christian den Syvendes Side, og med ham gik over i Historien som Sløvlet- Kathrine, blev Anna Margrethes Skæbne mere dagligdags. Hun forsvandt — og søgte snart efter at faa «sit Brød» igen. Direktør v. d. Lihes Afslag er et helt lille Tidsbillede:

Deres Excellence.

Tør jeg vel efter at jeg paa saadan en overiilende, frem- fusende og ubetencksom Maade har forladt det Brød jeg ved Theatret har haft, inu understaa mig at aspirere end ydermere at blive bønhørt i denne min underdanigste Bøn, at opnaae samme Forretning igjen som Actrice? Deres Excellence, Høy- velbaarne og naadige Herres medfødde Naade, Ædelmodighed og Tienstfærdighed at hielpe, giør mig hertil dristig og for- sikrer mig om een naadig Bistand og Bønhørelse, i Besyn- derlighed, da jeg tør flattere mig af at have viist at jeg til den Forretning ey er uduelig, men tvertimod haver nogle Gaver, som i fremtiiden kunde bringes til viidere Fuldkom- menhed, det giør mig mere end ondt, at jeg af Uforstandighed har forsømt mit bedste, jeg erkender det og beder ydmygst Deres Excellence, vil have den Naade og særdeles Godhed for mig at forhielpe mig til mit forrige Brød igen, saa skal jeg derimod stedse i Gierning vidse at min Fliid skal kuns ene være i fremtiiden at være Publicum til Fornøjelse og Theatret til Nytte, for Resten at anvende den øvrige Tiid at beflitte mig paa en taknemlig og erkentlig Gemyt imod Deres Excellence, Højvelbaarne og naadige Herre, som min eeneste Velgiørerer.

Jeg henlever med største og ydmygste Soubmission og Veneration Deres Excellences

underdanigste og ydmygste Tienerinde Kbhvn. 2 Maj 1763. Anna Margrethe Glad.

1) 13. Februar 1758.

?) I moderne Penge c. 6 Kr.

Direktørens Afslag:

Mademoiselle G/adt, denne Persohn, var antagen til Actrice ved det danske Theatro; Vii lod hende med bekostning underrette i det Theatraliske, lod hende informere i Musiquen, for de smaa Operetter som der blef giordt Forsøg med i det danske Sprog, og brugte hende ogsaa i Commodierne, hvortil hun siuntes at have Genie, men da mand tenckte, at hun ret skulde komme Os til Nytte, løb hun fra Theatro, og gjorde Campagne i Holstein; nu da Campagnen er til Ende, og hun er Maitresse af Hr. Lieutenant Hanson”), søger hun at komme til os igjen, hvoraf man maae slutte, at hun enten maa være forstøed, eller ogsaa at Omstændighederne ere saa, at hand ey kan kand holde hende — i hvad det end er, saa er hun i saadant Stand, enten hun er endnu Maitresse og kand blive Fru Lieutenant, at jeg af Ærbødighed ey tør raade til at engagere hende paa nye igjen ved Spectaclerne, pocito hand fik tilladelse at gifte hende, saa tror jeg intet at det blef Os tilladt at bringe en Persohn af denne Stand og metier paa Theatro, og om en kort Tiid var Vii forlegne igjen; disse ere Miine Tancker ved denne Ansøgning.

8 Majus 1763. v. d. Liihe.

DE KØBENHAVNSKE FORSTADSTEATRE

Eiler Nystrøms paa G. B. N. F. nys udkomne Bog «Casorti

og Forstadsteatrene» — egentlig første Bind af en større, med Carlsbergfondets Understøttelse udgivet Værk om «Of. fentlige Forlystelser paa Frederik den 6tes Tid» — er det

lykkedes Forfatteren paa en overordentlig livfuld Maade at skildre, hvorledes energiske Folk som Pricerne, Casorti og Pettoletti opnaaede at grundlægge de første Privatscener i København paa et Tidspunkt, da Det kgl. Teater skinsygt vaagede over sine højhellige Privilegier.

Om Morskabsteatret overfor Skydebanen paa Vesterbro, om Nørrebros første Teater paa det gamle Blaagaards Grund og om Vesterbros nye Teater, der først nedbrødes i Som- meren 1875, bringer Nystrøms Bog en Række Oplysninger, der ofte er nye og af den flittige Forfatter hentede frem af Blade og Arkivalier. Enhver, der interesserer sig for Hovedstadens Teaterhistorie i de trange Tider, da Privatscenerne alene taaltes udenfor Voldene og kun med Nød og næppe kunde holde sine Forestillinger oppe om Vinteren paa Grund af Kulde og Mørke, vil blive fængslet af Interiørerne i denne Bog. Den indeholder desuden værdifulde Bidrag til Price-Familiens Historie, samt Oplysninger om Casortis Herkomst og hans Betydning for Pantomimens Fremstilling paa københavnsk Grund.

En Række Illustrationer forøger Bogens Betydning. Den er paa sit Omraade et Kildeskrift, som ofte i Fremtiden vil blive

adspurgt, naar Kulturforholdene i det gamle Kongens Køben- havn skal rekonstrueres. B.

1) David Isaac Hansen, Løjtnant, senere Kaptain i holst. Infatterireg. blev

1764 gift med en Datter af Kantoren ved Garnisonskirke i Kbhvn.

Treszka (Fru Fritz Petersen Lårenty (Holger Reenberg

Lårenty: Kom her, Trezska, skal vi to danse, danse til Gulvet er slidt op durk igennem?

Treszka: Ja kom, lad os to danse!

«EFTERAARSMANØVRER», II. Akt

phot.

7.

Georg Lindstrøm phot.

NAAR «TEATRET» FOTOGRAFERER

Fra Casinos første Generalprøve paa «Efteraars- manøvrer» — I Parkettet ses fra venstre Direktør Fritz Petersen (staaende), Kapelmester Hemme, Teater- maler Carl Lund, Komponisten Emmerich Kålmån (dirigerende), Sceneinstruktør Herman Bang og Over- sætteren Charles Kjerulf; paa Scenen: Holger Reenberg.

Foroven ses tre Reflektorer med Magniums- bomber, en Bombe er anbragt midt paa Scenen,

men er i Reproduktionen bleven malet om til et Lejrbaal. Yderst til venstre staar Casinos Belysnings- mester Schmidt og forbinder Fotografens elektriske Ledningsnet med Casinos, Kontakten sluttes, Bom- berne eksploderer — og Fotografiet er taget.

I Feltet. øverst til venstre ses Fotograf Georg Lindstrøm, hvem «Teatret»s Læsere skylder Tak for mange fortrinlige Scenebilleder.

GASINO: «EFTERAARSMÅANØVRER»

GTE ungarsk Musik i kunstnerisk Udformning

lyder sjældent fra Scenen udenfor selve Stefans- Kronens Rige. Af de nationale ungarske Operaer og Operetter er saa godt som ingen naaet til vest- eller nordeuropæiske Byer; kæmpemæssige Buda- pesther-Sukces'er som «Janos Vitez» (et magyarisk «Elverhøj», spillet ustandseligt Aften efter Aften Aar igennem) har, saa vidt vides, aldrig været fremme De Operaer, der har

ladet sig eksportere, f. Eks. Goldmarks og Hubays,

andre Steder end i Ungarn.

har været kosmopolitiske i Karakteren. — Bortset fra enkelte, forbigaaende Prøver paa ungarsk Musik i f. Eks. Bøhmeren Lehårs Arbejder, har kun Johan Strauss anvendt dette karakteristiske og smidige Tonesprog i en Operette, der gik viden om — ogsaa til os — og satte sig fast i Bevidstheden, nemlig «Ligøjnerbaronen».

Indtil nu for et Par Sæsoner siden Emmerich Kålmån kom med sine «Ffteraarsmanøvrer». Den unge Komponist havde vist ikke tænkt sig, at dette

Georg Lindstrøm phot.

Lindstrøm phot.

Georg 1ristophersen)

Lårenty (Holger Reenberg) Risa (Gerda Chr

Risa (Gerda (

>r Reenberg

satte Foden indenfor

alt

I. og II. Akt

«Efteraarsmanøvrer»,

gøre Kur til Fruentimmerne,

og

retop

Georg Lindstrøm phot.

Lårenty (Holger Reenberg) «Efteraarsmanøvrer», I. Akt

Lajos (Holger Madsen)

Låre nty: Du gamle, Du kære gamle Fyr, hvordan har Du det saa?

Lajos: Somme Tider daarligt, somme Tider bedre. Men nu, naar De taler saadan til mig, saa har jeg det godt, rigtigt godt.

Georg Lindstrem phot. Marosi (Edith Buemann) v. Lohonay (Vald. Kolling v. Lohonay: Hvad i Alverden gaar der af Dem? Jeg er ikke Deres Barnepige.

Marosi : Ja, men jeg er saa ulykkelig, saa ulykkelig!

specifik-ungarske Stykke skulde faa bedre Skæbne end saa mange andre, der mellem Aar og Dag dukkede op i Budapesth. Naar det alligevel blev den store europæiske Sukces, skyldtes det en Række sammenstødende heldige Omstændigheder.

Først og fremmest vel Tidens Trang til at høre det usædvanlige. Man havde Wiener-Valsens blødt vuggende Rytme i den Grad i Øret, at man for en Gangs Skyld kunde have Lyst til at lytte til Melodier og Rytmer fra den anden Side af Leithafloden. Og her mødte Kålmån netop med baade Czardas-Vildskab og elegisk Hulken i sit Partitur. Endvidere var selve dette Partitur rigt paa, ikke blot karakteristisk, lokalfarvet, men ogsaa ualmindelig iørefaldende og smuk, snart stemnings- fuld, snart fejende flot Musik, der straks maatte vinde Fagmandens Respekt og Sympati saa vel som det brede Publikums ureflekterede, uforbeholdne Yndest.

Og saa blev man oven i Købet ikke snydt for den Vals, man — trods alt, hvad der paastaas — dog holder saa meget af! Kort sagt: Kålmån havde skrevet en Musik, der besad Nyhedens eller i hvert Fald for de fleste det uvantes Interesse, og som samtidig havde let iøjnefaldende Tilknytning til det kendte og yndede.

Kor: Naa, giv mig saa det Kys!

Og denne Musik var knyttet til et Skuespil, der havde mere af den gammeldags Folkekomedies stærkt bevægede, det tragiske tangerende, end af den moderne, kælne eller varietéagtige og vovede Operettes Habitus. Her var, hvad Masserne be- gærer: ulykkelig Kærlighed og ung Forelskelse, krænket Stolthed og Mands Standhaftighed, en længe udebleven Forsoning, en aabenbar Kamp imellem Pligter til to Sider, en Række raske Sol- dater- Optrin, nogle stemningsfulde Scene- Billeder, som den ungarske Smag for det romanagtig-senti- mentale har paatrykt sit Stempel, og som ogsaa har deres Publikum overalt andetsteds end i Un- garn, — og saa endelig en enkelt Type, der maaske ikke er ganske ny, men som her er udformet saa konsekvent og saa virkningsfuldt, at det bliver den, Flertallet af Tilskuere husker længst af hele Person- listen: den indkaldte Løjtnant Wallerstein, Folke- komediens eneste komiske Figur.

Hvad der i Udlandet har gjort «Efteraarsmanøv- rer» til et Kassestykke, har nu altsaa ogsaa paa Casino bragt det Sejren hjem. Til dette Resultat bidrog yderligere en Udførelse saa omhyggelig for- beredt og gennemført, som Teatret saa sig i Stand til at yde med en Instruktør som Herman Bang.

Til den ærekære, stolte, ridderlige ungarske Premierløjtnant, der er Hovedpersonen i Folke-

«Etteraarsmanøvrer», IIL. Akt

Georg Lindstrøm phot. Marosi (Edith Buemann

Treszka (Fru Fritz Petersen)

Georg Lindstrøm phot. Lårenty (Holger Reenberg) Risa (Gerda Christophersen Lårenty: De stjal fra mig Troen paa Kærligheden, Troen paa Mennesker. Men nu vil De have mere endnu, min Ære, min Stilling, ogsaa

det er lykkedes Dem. Værs'god, der har De det altsammen.

nå

: Min Ven, min Ven Lewy!

Risa (Gerd

dskyld, Ekscellense, min Ven er kommen !

a Christophersen)

«Efter

W

allerstein (Peter Fjelstrup)

Treszka (Fru Fritz P

etersen)

v. Lohonay (Vald. Kolling) Marosi (Edith Buemann)

aarsmanøvrer», IIL. Akt

Georg Lin

lstrøm p

hot.

Risa (Gerda Christophersen)

Treszka (Fru Fritz Petersen)

«Efteraarsmanøvrer »

komedien, var Hr. Reenberg som skabt. Han havde, med sin mærkelige Evne til at gribe det centrale i en Figur, faaet frem alt det tunge, drømmende, men i et givet Øjeblik, naar Czardas-Tonerne begynder at klinge, pludselig lidenskabelig opbrusende, vildt flammende i Magyarens Naturel, saa det virkede fuldkommen illuderende paa den, der kender Un- garerne, passende fremmedartet paa de andre. Hans Selvforglemmelse under den dobbelte Rus af Czardas og Champagne var et Mesterstykke.

Overfor ham stod Frk. Gerda Christophersen som den sentimentale Baronesse, hvis eneste Opgave i Stykket er: at se at faa gjort den dybt krænkede Ungdomselskede god igen. Hun spillede kønt og rørende og sang saa musikalsk, som hun jo ikke kan lade være med. — Som det er blevet Mode nutildags, optræder der ved Siden af dette «voksne» Elskerpar et andet, mere barnligt: Officersaspiranten og den purunge Generaldatter. Fru Buemann og Fru Fritz Petersen gengiver disse to forelskede nydeligt; de klæder hinanden i Ydre, Spil, Sang og Dans. Af alle de andre Kræfter, som Teatret har mobiliseret til sine «Efteraarsmanøvrer», bør endnu nævnes Hr. Holger Madsen for den Fantasi, hvormed han af-en lille bitte Rolle, en gammel, trofast Forkarl med et

Hjerte af Guld, har skabt et levende Menneske, som man husker.

Og saa er der Gæsten, Hr. Peter Fjelstrup, hvis blegfede Maske, selvglade Vrøvletale med de stadige Improvisationer og jomfrunalske Bevægelser tilsam- men danner det Billede paa uhjælpelig Forfjamskelse og stadig Løben Panden imod Disciplinen, som udgør den indkaldte Løjtnant med det uudryddelige civile Blik paa Livet. Er han Stykkets eneste komiske Moment, formaar han til Gengæld at more Folk, lige fra han kommer ind, til han gaar ud. Og naar han synger sin Vise om den kære Ven" Hr. Lewy, ryster Salen af Bifald, og idet man da græder af Latter, tager man Revanche for de lange Scener; under hvilke man af og til blev vaad i Øjnene af Rørelse.

Iscenesættelsen af 1. Akt, hvis Slutning er ual- mindelig stemningsfuld, er særlig smuk. Der er Fart over Ensemblerne, og Musikken kommer til sin fulde Ret, ogsaa efter at Komponisten, der selv dirigerede de 3 første Opførelser, har efterladt Takt- stokken i Hr. Hemmes kyndige Hænder.

SØE

284 ==

DISCIPLINEN: VED BALLETTEN

Aktstykker, meddelte af Edv. Agerholm Ey EN Strenghed, hvormed Bournonville behandlede Ballettens Medlemmer, saavel høje som ringe, synes ingenlunde at have været ugrundet, naar man ser, hvor ganske magtesløse hans Forgængere har staaet overfor Dansepersonalet. I Det kgl. Teaters Bibliotek findes adskillige Skrivelser fra Chefen, Kammerherre Frederik Conrad Holstein”), hvori han idelig maa irettesætte Personalet og true med de strengeste Straffe, hvilke Trusler dog ikke synes at have frugtet meget, siden de atter og atter maa gentages.

i

Hr. Balletmester Galeotti?) har for mig angivet, at adskillige af Dandsepersonalet paa nogen Tid forsømmer deres Pligter ved Efterladenhed i at møde paa de ansatte Prøver, hvilken strafværdige Forsømmelse, naar den vedblev, vil hindre Op- førelsen af Balletten Romeo og Giulietta.) I den Anledning tilkjendegives: at den, eller de, som fra i Dag af forsømmer Prøverne, eller ikke møde til fastsatte Tid, ikke alene kan vente alvorlig Straf, men, vil endog, efter min Forestilling til Hans Majestæt Kongen, miste Andel i den Fordel de ved Saisonens Slutning vare tiltænkte.

Kbhvn d. 20 Maj 1812. F. Holstein.

2:

Jeg har med megen Mishag erfaret igiennem Vedkommen- des Melding til mig, at alle de Fruentimmer af Dandse Per- sonalet som det er befalet, og som stedse have gaaet over Theatret i Slutningen af 1ste Act i Baletten Romeo og Giul- lietta udeblev i Aftes d. 10 May undtagen Jfr. Olsen.7) Det er endvidere indberettet mig, at uagtet det er Pligt ukaldet at indfinde sig, de end forskiællige Gange opfordrede af Regissieuren, dog ikke desto mindre udeblev.

Idet jeg yttrer min største Uvillie over den Egenraadighed og Forsømmelse i Kongens Tjeneste, paalægger jeg herved Hr. Regisseur Fredstrup? ved Oplæsningen af dette for samt- lige skyldige Personer at indkomme med Beretning til mig om de have noget at fremføre til deres Undskyldning, da jeg i Følge heraf skal kundgøre dem min videre Bestemmelse.

Det kgl. Theater, F. Holstein,

d. 11 May 1813. Schneider.&)

1) H, var Theaterchef fra 1811—1840.

2?) Vincenzo Tomaselli Galeotti f. s Marts 1733, ” 16 Decbr, 1816, Ballet- mester 6 Oct. 1775,

Romeo og Giulietta, tragisk Ballet af Galeotti.

Danserinde, senere Skuespillerinde,

Hans Carl Jørgen F, Dandser fra 1799—1852. Regissicur,

, Capitain, Inspecteur ved Theatret (Chr. Frederik).

— 88

Formedelst indløbne Klager over Jfrne. Sannes,7) Bruun og C. Weile,?) der have undslaaet sig for at dandse i Zemire og Azor'%) efter Hr. Balletmesterens Befaling, seer Direktionen sig nødt til at bringe Dandsepersonalet, saavel de Solodand- sende som de Figurerende, herved i Erindring, at Hr. Ballet- mesteren i Følge sit Embed ene er berettiget at bestemme den Plads, som enhver i Dandsen skal indtage, og at det er enhvers Pligt heri at vise ham en ubetinget Lydighed. Direk- tionen tør haabe at slig Gienstridighed ikke oftere finder Sted, da den ellers seer sig nødsaget at tage Forholdsregler, som kan have de alvorligste Følger.

Ved denne Leilighed skulde man tillige indskiærpe Dand- sepersonalet den Lov, at enhver Sygeanmeldelse skal være skriftlig, ledsaget med behørig Doctorattest, da den ellers ansees for ugyldig. Hr. Regisseur Fredstrup paalægges at bringe denne Skrivelse til Vedkommendes Kundskab.

Direktionen for det Kongelige Skuespil den t2te Oct. 1815. F, Holstein. Rahbek.) G. H. Olsen,"”)

Printzlau.'?)

4.

De i Begyndelsen af denne Maaned paa Dandseskolen forefaldne Optrin ere et nyt Beviis for hvilken slet Tone, der sammesteds hersker. Istedetfor ved Flid, Lærvillighed og Omhu, samt ved Lydighed og Ærbødighed mod deres Fore- satte at vinde retsindige Menneskers Yndest og Bifald, spilde ikke faa af Dandsepersonalets Medlemmer Tiden med Leeg og Støj, og glemme aldeles den Agtelse, de skylde dem, der af Kongen ere satte som deres Lærere og nærmeste Øv- righed.

Alvorligen vorder derfor hver og een, som ønsker at for- blive ved Theaterdandsen, tilholdt, saavel ved Øvelser som Prøver at være flittig, lærevillig og rolig, og i det Hele vise sømmelig og anstændig Opførsel, da Direktionen ellers ved

andre Midler maa søge at overholde Orden, og faae Tienesten vedbørlig besørget.

Direktionen for det Kongelige Skuespil den 24de Novbr. 1821. F. Holstein. K. L. Rahbek. G. H. Olsen. Collin?Y).

Printzlau.

7) Elisabeth S, Danserinde fra 1801—21,.

8) Charlotte Amalie (senere Md. Bauer) Solodanserinde,

9) Syngestykke af Marmontel, Musik af Grétry,

10) Rahbek, Meddirektør fra 1809—30.

11) Godske Hans Olsen, Notarius publicus, Meddirektør 1811—29 12) F, C.B, d. æ, Comptoirchef og Hovedkasserer. 13) Jonas C. Meddirektør, 1821—29. 1843—49.

Georg Lindstrøm phot.

Aksel (Robert Dinesen) Amtmanden (Viggo Wiehe Mathilde (Augusta Blad) Laura (Clara Wieth)

Amtmanden: Derfor beder jeg; jeg har aldrig før bedt nogen om Jeg; 168 8 s

Fruen (Elisabeth Rosenberg

noget; men nu beder jeg Dig: vær barmhjertig ! «De Nygifte», E Akt

Jeg er en gammel Mand. Jeg taaler det ikke.

GAMMELT OG NYT

E københavnske Teatre har i de sidste Par

Uger baseret deres Repertoire paa den gode gamle Leg: at bytte Gaarde. Det kgl. Teater har af sit rige Arvegods udlaant baade til Dagmarteatret og Folketeatret, men til Gengæld selv sikret sig et af de Skuespil, som paa den førstnævnte Privat- scene tidligere dannede en af dens mest helstøbte Forestillinger. Det gamle blev ikke nyt, men det havde dog altid sin Interesse at se de kendte Skue- spil i en anden Ramme og betroede til ny kunst- nerisk Røgt.

Først opførte Dagmarteatret Alfred de Mussets «Marianna» og Bjørnstjerne Bjørnsons «De Nygifte», to Skuespil, hvori der paa Det kgl. Teater er blevet ydet kultiveret Kunst, da Fru Oda Nielsen spillede den unge neapolitanske Skønhed og da Vilhelm Wiehe senior med den lyriske Varme, som endnu erindres, forvandlede Bjørnsons Repliker til sværmeriske Digte. Nu forsøgte den fra Det kgl. Teater udvandrede Frk. Bodil Ipsen sig i Mussets vanskelige Kvinderolle og viste megen Intelligens i Replikbehandlingen, selv om Opgaven syntes at ligge hendes Individualitet fjernere, og hun tilmed savnede fornøden Støtte

Georg Lindstrøm phot. Marianna (Bodil Ipsen) Ottavio (Robert Dinesen Marianna: Jeg siger Dem, det er mit Alvor; i Aften vil jeg have, at

man bringer mig en Serenade.

«Marianna>», II. Akt

Arthur (Viking Ringheim) Fanny (Frk. 'Thorberg-Sommer) Povl (Johs. Nielsen) Etatsraad Hansen

> paa, Forlovelse skal deklareres — — —

hvad er det Du si

forlovet! Men dog

hævet sin Forlovelse med Hr, v. Ahnskjold.

É

Etatsraadinden (Maria Ring) Emil Helsengreen)

: forlovet. i «En Skandale», IV Akt (Slutningsscenen)

Lindstrøm phot.

IV I "«BIogqsItJ vVIOT, 30 a8urvT Inegq? nsag apjoy uvy 19sf3jøg JPY Zo ty auajv [3594 (3594 1 B4agsav] VAOT, ”YIN) 28uvT [neg TØ PIA) Yery aury (U9SUTN nog) Biaqsivg vIOT, (sur uq) Ww101s amuro Suegq apuidsig

tuepuanaN

(19

(glopulaf 1397) UA YISUTY (Zzaquaguez 1yD) wuvy (WuvpuamaN vuuo(

toy mønspurg 54025)

2

ER

e<

IØ] [DER Fæ

fi

ak

Georg Lindstrøm phot. Arne Kraft (Vald. Møller) Kristian Østlie (Thorkild Roose) Tora Parsberg (Betty Nansen) Tora Parsberg: Aa, hvorfor skal det være saadan, at de gode saa ofte bliver Martyrer? Kommer vi aldrig saa langt, at de bliver Førere?

«Paul Lange og Tora Parsberg», III. Akt

fra sine Medspillendes Side. «De Nygifte» virker nu lidt gammeldags — netop derfor bør det spilles i gamle Dragter og ikke gennem Kostumering og dekorativ Indfatning henlede Tanken paa den nyeste Nutid.

Hvor Otto Benzons Skuespil «En Skandale» morede ved sin Fremkomst paa Det kgl. Teater i Foraaret 1884.

Der lød Leveraab for Forfatteren i Parkettet, og Fru Eckardt, Brødrene Emil og Olaf Poulsen gav Stykket en satirisk Rækkevidde, som Benzon maaske end ikke havde tænkt sig Muligheden af. Nu paa Folketeatret er det kommet i et helt andet Plan. Satiren virker afdæmpet, forældet, som en Gentagelse af en god Vittighed. Skuespillerne har derimod — hvad der ingenlunde er uklogt baade af Hensyn til sig selv, til Teatret og Forfatteren — lagt Vægten paa det folkekomedieagtige. Den forførte Pige overfor den fine Portion, som haaner og foragter hende — er det ikke Emnet for mangfoldige Folkekomedier, der har krævet Strømme af Taarer Verden over? Og naar tilsidst Skandalen vælter ind over den hykleriske Etatsraadsfamilie, for hvem Skinnet er alt, maa saa ikke en ærlig Gallerisjæl glædes i sit Paradis over, at der dog i hvert. Fald er en Smule Retfærdighed til bag Teaterrampen dernede.

Folketeatrets Opførelse af «En Skandale» kunde

naturligvis ikke undlade at vække Minder, men den udfordrede ikke til Sammenligninger, netop fordi Opfattelsen var bleven en anden. Hr. Helsengreens Opgave skulde følgelig ikke være at give en moderne Børsstudie, hans Etatsraad skulde være en Teaterfigur, hvis Stupiditet var lige til at tage og føle paa. Fra Opførelsen vil mindes Hr. Johannes Nielsens stejle og faste Mediciner, Frk. Brinckens Karen Wahl, der var mindre smidig, men ikke mindre rørende end Fru Hennings' Fremstilling, og Fru Rings Etats- raadinde, der var lettere konverserende, mindre fari- sæisk end Fru Eckardts navnkundige Repræsentant for 3die Klasse i Rangforordningen. En nydelig ung Pige-Type opridsedes af Frk. Thorberg-Sommer, som altid gør et saa sympatetisk og naturligt Ind- tryk paa Scenen, og paa hvis Evner man bliver sikrere for hver Gang, man ser hende. Hr. Albrecht Schmidt spillede den forføreriske Kammerjunker behændigere, end denne Rolle nogensinde er bleven fremstillet paa Det kgl. Teater.

Bjørnstjerne Bjørnson, der en Gang for ikke saa forfærdelig mange Aar siden var saa bitter stemt paa Det kgl. Teater, hygger sig nu vel «i den gamle Kasse paa Kongens Nytorv». Efter «Naar den ny Vin blomstrer» fulgte som anden Bjørnson -Aften «Paul Lange og Tora Parsberg». For Fru Betty Nansens Skyld var det rimeligt, at Teatret sikrede sig dette Skuespil, skønt dets rent menneskelige Konflikt for et dansk Publikum forringes ved den politiske Baggrund, der er af en saa lokal og tids- bestemt Art, at man maa anse det for tvivlsomt, om det i Fremtiden vil leve paa Teatret. Fru Nansens Udførelse af Rollen er saa kendt fra Dag- marteatret, at der intet nyt er at tilføje. Den virkede visselig stærkere paa den mindre Scene. Forestil- lingen blev i det hele et Indlæg for, at en Tale- scene skabes. Særlig første Akt led under Rum- forholdene, som hindrede den rette Tilegnelse af alle finere og intimere Repliker. Hr. Neiiendam vil især huskes fra det Optrin i 2den Akt, hvor Grun- den svigter under Paul Lange, og hans Ansigt lige- som stivner til Maske.

Ved Siden af disse Repriser bragte de første Dage af Marts dog ogsaa en enkelt Nyhed. Den glade Wiener-Operette satte et nyt Skud paa københavnsk Grund med C. M. Ziehrers «Damen fra Nizza». Tekstforfatterne har i dette Tilfælde taget sig deres Opgave lovlig let, men det er lykkedes Kompo- nisten navnlig i første Akt at skabe flere muntre og slagfærdige Melodier — frem for alt er Valsen for- tryllende —, og da Det ny Teater har sørget for ele- gante Kostumer og en farverig, dekorativ Indfatning, danner denne Teateraften, der ikke sætter Tanker

=——92" —

Tora Parsberg (Betty Nansen

Paul Lange (Nikolaj Neiiendam

kke

v £ wi o 9 u p vo ss 4

== =

I. Akt

Paul Lange og Tora Parsberg»,

Jenny (Kate Meyer) Guido (Poul Reumert)

v. Wildenburg (Harry Haurowitz) v. Wildenburg: Hvad? Guido Spini paa Knæ for min Kone?

«Damen fra Nizza», I. Akt Jenny: Forklar nu som Gentleman, hvad det betyder,

Lotte (Astrid Neumann) Jenny (Kate Meyer v.Wildenburg (Harry Haurowitz)

Paul (Rasmus Christiansen Kathi (Karen Lund) Fihringer (Viggo Lindstrøm)

Fiihringer : Jeg synes, der er nogen, der kvidrer i Hækkeburene, « Damen fra Nizza ». TE: Akt

É; ig pa & É ==

z R vi

Georg Lindstrøm phot.

Yella (Gerda Krum) Lotte (Astrid Neumann) Kathi (Karen Lund)

Fibringer (Viggo Lindstrøm)

Georg Lindstrøm phot.

Guido (Poul Reumert) Yella (Gerda Krum)

Fess

Guido (Poul Reumert

Kate Meyer

Jenny

IL. Akt

Yella (Gerda Krum)

aul (Rasmus Christiansen

«Damen fra Nizza»,

v. Wildenburg (Harry Haurowitz

== 2

Lotte (Astrid Neumann

Lund

ringer (Viggo Lindstrøm) Vil Du ha" min Kærest' i Bytte

Saa bytter vi Ga

Guido:

& ng

eller Følelser i urolige Svingninger, en behagelig Hvile for Nerverne. Naar Hr. Lindstrøm synger sin Slagmelodi, er Publikum rede til at synge med, og naar Fru Gerda Krum danser, bevæger alle Fød- derne sig i Takt med Melodien. Og større Virk- ning kan med Billighed ikke forlanges af en Wiener- Operette af en hidtil ukendt Komponist.

De forløbne Ugers allermest interessante drama- tiske Nyhed fremkom imidlertid ikke paa Scenen, men i Litteraturen. Professor Einar Christiansen bragte atter Kontinuitet til Veje med sin litterære Fortid ved at udsende et nyt stort Drama «Fædre- land» (G. B. N. F.). Det er et Læsedrama, som i flere Henseender ogsaa tydelig bærer Spor af, at det ikke er udformet med Scenen for Øje. Men en Forfatter, hvis hele Higen fra de unge Aar har været rettet mod Teatret, glemmer selvfølgelig alligevel ikke at tage Hensyn til dette. Med faa Forkortelser og Rettelser vilde «Fædreland» let kunne bringes i scenemæssig Skikkelse.

Dette Stykke sætter Tanker i Bevægelse, ægger til Modsigelse, rusker op i Ens indre Bevidsthed. Den enkeltes Forhold til Statshelheden, den enkeltes Pligter overfor det Samfund, han lever i, Proble- met, om han først er Menneske eller først Borger i sit Land — derom handler denne Tragedie. Den foregaar i den gærende, urofyldte Nutid, men er ikke stedfæstet — der er nærmest tænkt paa en af de ledende europæiske Stater, som driver Kolonial- politik.

Og et stort Samfunds feberagtige, omskiftende Atmosfære danner den livfulde Baggrund for An- thios Kamp for at blive den epokegørende Opfinder, som skal lyksaliggøre Menneskene, indtil Følelsen af Fædrelandets Fare, Hjemlængslen i hans Sjæl driver ham tilbage for at indtage sin Plads i Hærens Rækker.

Der klinger gennem dette Stykke Toner, kendte af enhver, der er fortrolig med Einar Christiansens tidligere Digtning. Men Luften er højere og renere i denne Tragedie, Hjemmets fire Vægge er alligevel bristede, de lokale Konflikter udvidede til en stor almenmenneskelig. Dette giver «Fædreland» en Særstilling i Christiansens Produktion og bebuder, at denne Bog vil sætte Skel og Mærke i hans Liv.

Forhaabentlig bliver Einar Christiansens næste Drama skrevet med Scenen for Øje.

FRASTEATRETS- FORTID

Spredte Smaa-Bidrag til Belysning af den danske Skueplads” Forhold og Personer, ved Arthur Aumont.

TIL

SKUESPILLERNES ØKONOMISKE FORHOLD I SLUTNINGEN AF DET ATTENDE AARHUNDREDE

als

Skuespiller Årends beder om Hjælp til sin Datters Begravelse. Højvelbaarne Herr Kammerherre og Direktør. [Warnstedt]. Min Datter Juliane Wilhelmines Død sætter mig i den

yderste Forlegenhed. Dette Barn, som kun var 13 Aar, har

bestandig været meget sygelig og i de sidste 6 Aar været angrebet af Slag vel 7 å 8 Gange om Dagen, indtil hun endelig denne Morgen døde i Slaget. Da jeg ikke ejer en

Skilling til hendes Begravelse, saa haaber jeg, at Deres Høj-

velbaarenhed efter sædvanlig Bevaagenhed kraftig understøtter

hoslagte underdanige Ansøgning til den høje Direktion om at erholde nogen Understøttelse til dette Barns Begravelse.

De kender min Forfatning, naadige Herre, og jeg tvivler al-

deles ikke om Deres gode Hjerte til at hjælpe mig, saa vidt

muligt.

Med dyb Ærefrygt henlever jeg Deres Højvelbaarenheds

underdanige Tjener. København 18. Jan. 1789. J. Årends.

[Med Warnstedts Haandskrift findes følgende Paategnelse paa Brevet).

Hoslagde P. M. har Aktør Arends idag tilsendt mig med Begæring, at samme maatte circulere imellem D'Hrr. Teater- Direktører, paa det han jo før jo heller kunde faa den for- langte Understøttelse, som jeg for min Del ikke tror at kunne afslaa ham. Han har mange Børn, er fattig og uden Provi-

sion, saa at han nødes til at gøre daglige Udveje, til dagligt.

Brøds Anskaffelse. Dette véd jeg med fuld Vished. 18. Jan. 1789.

«DROT OG MARSK»

Chr. Richardts Tekst til P. Heises Opera «Drot og Marsk» har nu set Lyset i sit 6éte Oplag (G. B. N. F.) — et Bevis til mange andre paa, hvor populær dette Værk ved Digterens og Komponistens lykkelige Samarbejde er blevet i vide Kredse.

Den foreliggende Udgave adskiller sig fra sine Forgængere ved at bringe ikke blot Richardts og Heises Portrætter, men ogsaa Kostumebilleder af de to Titelpartiers første og seneste Indehavere. Derimod savnes der nogle teaterstatistiske Noter om Operaens første Opførelse og senere Nyindstuderinger. Naar et nyt Oplag atter bliver nødvendigt, bør et saadant oplysende Materiale tilføjes, hvad der vil give Heftet forøget Værdi for alle teaterinteresserede.

B.

kd

RSS

UWE

7,

Re SE Seek ielkdendhikd

KOSTUME: EDUARD SPIES

Even Neuhaus phot.

GERDA KRUM SOM YELLA I «DAMEN FRA NIZZA I

Gerda Ploug Sørensen

Tegning af

Johannes Poulsen synger spanske Toreador-Sange

OM-OPLÆSNING

(ER Kunst i dens moderne Form, det frie, dramatisk levendegørende Foredrag af Digteres Værker, er i' de senere Aar ved frem- ragende Kunstneres Virksomhed blevet slaaet fast i vort Publikums Bevidsthed som et særegent, fuldt levedygtigt og højst værdifuldt Sideskud af vor dramatiske Kunst. Den er Skuespilkunsten, gjort uafhængig af Teatret, blomstrende i Frihed udenom Privilegiernes Mure, ikke trykket af Scenens ydre Apparat — men ogsaa uden dettes Støtte. Den er hvad man kunde kalde den rene Skuespilkunst,

i Virkemaade beslægtet med Koncertsalens Kunst, saavel i Solo som i Sammenspil.

Intet Under, at den just i disse Tider vinder Selvbevidsthed, Myndighed og Magt over Publikum. Vor Teaterkunst befinder sig i en vanskelig Over- gangsperiode. To i og for sig forskellige, men derfor ikke uforenelige, Sceneidealer er ved at arbejde sig frem til Herredømmet over de Scener, der over- hovedet ønsker at hævde kunstnerisk Værdi: den malerisk beherskede Udstyrsscene og den saakaldte intime Talescene. Det første Sceneideal, Inderlig-

n Sjæl efter Døden

Heibergs «E

É.

o nm 8 o Sp] > ”

Jil Poulsen o

” Ze ,…»

nende er det saaledes, at en Optræden af vor største nulevende Skuespiller- inde i hendes mest fuldkomne Ydelse i et Digterværk af Betydning ikke formaar at kalde de røde Lygter frem, som ellers beskinner Nationalteatrets Facade ved Hverdagsforestillinger af ringere Værdi.

Under disse Forhold bliver Oplæs- ningens Kunst en Tilflugt baade for Kunstnere og Publikum. — Under denne Form kan den intime Talekunst frembære for en begrænset, men dog tilstrækkelig Tilhørerkreds et litterært værdifuldt Stof. Det anvendte Apparat er det mindst mulige; Bekostningen kan bæres af et relativt faatalligt Publikum; det mindre Rum tillader Anvendelse af de finest nuancerede Virkemidler.

De senere Aars betydeligste Oplæs- ningskunst har da ogsaa haft Præget af overflyttet Scenekunst. I denne sær- egne Form lykkedes det vor National- scenes gennem mange Aar betydeligste Karakterskuespiller, Emil Poulsen, at fortsætte sin kunstneriske Virksom- . hed, efter at svækket Helbred havde tvunget ham til at forlade Teatret med sin aandelige Kraft endnu fuldt i Behold. Gennem Oplæsninger søgte og fandt en dramatisk Genialitet som Herman Bangs Udtryk, der ved Siden

Bjørn Bjørnson

gørelsen af Meiningernes glimrende Udstyrsteater, har naaet sit fuldkomneste Udtryk i Max Reinhardis straalende fantasifulde og farveskønne Iscenesættelse. Det andet, som Strindberg i en Aarrække har kæm- pet for, er her i Norden kun virkeliggjort paa det af ham inspirerede og i nogle Aar instruerede Intima- Teatern i Stockholm. Her i København har vi intet tilsvarende; vanskelige økonomiske Forhold og Mangel paa afgørende personlig Indsats i Forbin- delse med vor Skuespilkunsts foreløbige Stilstand har medført, at intet alvorligt Forsøg er gjort paa fra en moderne indrettet Scene at virkeliggøre enten den ene eller den anden Kunstform eller dem begge i Forening. Den sørgelige Følge heraf er bleven den, at Publikums Interesse for kunstne- risk værdifuld Scenekunst er aftagende — beteg-

Juncker Jensen phot.

af hans Instruktørgerning kunde til- fredsstille hans Naturs Higen mod Teatrets besættende Kunst. Bjørn Bjørnsons aldrig hvilende Virkekraft slaar ned over Recitationen den Dag, han tilfældigvis intet Teater har at herse med. Og Holger Reenberg satte Oplæsninger i Scene, da han trængte til Mod- gift mod Negeroperetter og Step-Variationer.

Vor Oplæsningskunsts Stormester er og bliver Herman Bang. Ham er det, der har virket denne Kunstarts Gennembrud i vort Publikums Interesse — og ikke blot i Hovedstaden, men selv i de fjerneste Afkroge af Landet; ham er det, som har dannet i dets Bevidsthed Forestillingen om og Maalet for dens højeste moderne Udviklingsform.

Herman Bang paa en Tribune, det er som et helt Teater i Virksomhed. I Kraft af sin gennem- trængende Fantasi og ved sin Evne til gennem Bevægelse, Mimik, Betoning, at fremkalde netop det Indtryk, der drager hele Billedet frem for vor

100: —

Bevidsthed, anskueliggør han for os Sceneri, Belysning, de optrædende

Personers Væsen og Tale alt saa vidt, at vi lever med uden at over- vældes af ugribelige Enkeltheder, der kunde trætte og drage Opmærksom- heden fra det væsentlige, det der ud- trykker Kunstværkets Sjæl, dets gyldne Aare, dets livgivende Strøm. Det kan aldrig ofte nok understreges, at denne Evne til at fordele Lys og Skygge er Oplæsningskunstens Grundvæsen — hvor meget skønt Talent glider ikke hen over Tilhørernes Hoveder, fordi dette ene fornødne forsømmes!

Hvem, der har hørt det, glemmer nogensinde Herman Bangs Fortælling om Mesterens Død af Mikael? Endnu Aar efter staar hver Scene lys og le- vende i Erindringen. Charles Schwitt ved Mesterens Dødsleje; Journalister- nes Tummel i Indgangshallen; Mikael og Lucia paa den maanebestraalte Tuileriplads; Charles Schwitts Raab.

der smælder som Stenkast mod de Ruder, bag hvilke Mikaél ligger skæl- vende i Lucias favnende Arme. Eller tænk paa, som Modsætning, Irene Holms ynkværdige Trinskole om Afte- nen ved Sengekanten, eller Gravesens Kvistkammer, der uforvarende inddra- ges under Festens Herlighed — alt manes frem med samme fuldkomne

Sikkerhed.

Naar til Herman Bangs usædvan- lige Herredømme over Tekniken føjes det stærke Indtryk af fremragende Personlighed, som naturligt skyldes hans Oplæs- ning af egne Værker, der indtager en Plads i første Række af ikke blot vor hjemlige, men af den samtidige europæiske Litteratur, saa forstaar man, hvorledes han er blevet Banebryder for Oplæsningens Kunst her i Landet. Et ikke uvigtigt Spørgsmaal bliver det, hvilken Betydning han vil faa for den videre Udvikling af denne Kunstart. Overfor den ofte udtalte Frygt for, at han skal danne Skole og faa Efterlignere, der uden at have hans Talent eller udvikle hans Mesterskab skal tilegne sig hans Manér, maa det fremhæves, at han saa lidt som nogen kan værne sig mod talentløse Efterabere.

Men at han til Gengæld har udvidet Oplæs- ningskunstens Grænser og tilført den en Teknik og en Udtryksrigdom, som fremtidige Oplæsere maa

Herman Bang

tilegne sig eller overtræffe, hvis ikke den Stilstand skal indtræde, som i Kunstens Verden er ens

betydende med Tilbagegang.

EMIL POULSEN OG HANS TO SØNNER

de sidste Aar har Professor Emil Poulsen og hans

. S a sene le ) >C1 y

Hustru holdt Oplæsninger af klassisk Poesi og Prosa rundt om i Danmark og Norge, og efter

at deres to Sønner, Adam og Johannes Poulsen, er blevet fri for det opslidende Arbejde ved et Privat- teater og derved har faaet Tid og Arbejdsro til Studier, har ogsaa de indset, at der for dem maatte være Opgaver at løse indenfor en Kunstform, der spænder baade over Recitationens stærke og Op- læsningens mere nuancerede Udtryksmaade.

I Vinter lykkedes det saaledes Hr. Adam Poulsen at faa en Schiller-Fest i Stand, og i et stort Kon- certlokale reciterede han selv paa Tysk «Das Lied von der gesunkenen Glocke». Nu har han og Broderen sammen med Faderen holdt en Række Oplæsninger, hvis Hovedformaal var Gengivelse af

J.L. Heibergs «En Sjæl efter Døden». Vel for netop

at vise, at Hovedvægten ikke lagdes paa Recitatio- nerne valgtes oprindelig en lille Sal. Professor Poulsen læste selv med stort Lune den hæderlige Filistersjæls Repliker, medens hans Sønner repræ- senterede Himlens og Helvedes Magter, Man SpO- rede Emil Poulsens instruerende Haand: Uden Brug af Scenens skarpe Understregning er en Stemme- forandring, en Mineskiften, en for hver ny Person egenartet Replikbetoning tilstrækkelig til ved de Poulsen'ske Oplæsninger at give den fulde For- staaelse og dermed den kunstneriske Nydelse.

im

Jeanne-Marie (Augusta Blad) Jean (Vald. Psilander

Jeanne-Marie: Aah! Det var et Møde!

Jean: For hele vort Liv, Jeanne-Marie.

Georg Lindstrøm phot. St. Bonifacius (Vilh. Birck)

«Bonifacius Skæret», IV. Akt

— 1032'—

Quimpart (William Wandahl)

Peyrapas :

Georg Lindstrøm phot. Peyrapas (Henrik Malberg) Jean (Vald. Psilander Saa dundred” det hen ad Vejen; en Ryttersmand kom i Galop,

Med Sabelheftet han hamred” paa Porten og raabte: Luk op.

Jean (Vald. Psilander) Jeanne-Marie (Augusta Blad St. Bonifaciu

: Betragt disse to, som her staar.

Georg Lindstrøm phot. Antifer (Olaf Fønss) St. Bonifacius (Vilh. Birck

Jeanne : St. Bonifacius !

I Borgen for dem, deres Fremtid, St, Bonifacius gaar. Antifer: Narret! Fordømt !

-Bonifåcius Skæret», IV. Akt

— 103 —

DAGMARTEATRET:

| BD unsere har spillet Drachmanns gamle romantiske Hav-Drama, som Det kgl. Teater i sin Tid nægtede at opføre paa Grund af dets Udfald mod Præsteskabet.

Denne Afvisning synes nu ganske ubegrundet; Præstestanden har i den senere Tid været Genstand

«BONIFACIUS-SKÆRET»

for værre Kritik end den drachmannske højstemte, Dagmarteatrets Ungdom (Augusta Blad, Valdemar Psilander, Olaf Fønss og Henrik Malberg) gik i Ilden for den store Digters Lyrik, og i Løbet af faa Uger spillede Stykket sig op, takket være den friske Musik, Alfred Tofft har skrevet til det.

ERAv TEATRETS. FOREID

Spredte Smaa-Bidrag til Belysning af den danske Skueplads' Forhold og Personer, ved Arthur Aumont. ITL. SKUESPILLERNES ØKONOMISKE FORHOLD I.-SLUTNINGEN AF DET ATTENDE AARHUNDREDE

Bu Preislers Gæld ved Juletid 1781. Nota over min Gæld:

Til min Vært for 1'/> Aar Husleje til

næste Aars Paaske... Rdl. 140. ok: do. for en Regning........ —=— 50; Ti do. for kontant annammet. — 12. 202 Rdl. Til Skrædder Poland 0 3700 re Fa me RE GT == in — MoORBERS 0 sl se sne I ENTEREE 65 — dl — Schaubos omtrent 500 sagn eg 25 — Far Krenmer Richter, svor ses ra BER 280 — Ti — Soho 57ss ende he hr se ISO — Ti — Fods ans ndes KE SM sn ERBE 90 — Til Skomager Øegaard 23 ss ram same — BO: — ag — Fahrenhales EN er ser dl serene . — Til — KERENRER Aaker E Ala rer EG ØE == Til Hyrekusk Millet 2 424 aa Ar ey raea ss I4 — Ti mr ri MØRE RAIS Cards ro lesson 13 — TISSØrER Josephs Bnkes essere earned BR == Til Jøden Warburg for Strømper... 30. — Til en Gartner Mærer for Spænder og Strømper. 17 — Til Hr. Elsberg for adskilligt, dels kontant, dels Varer 73 —

Til mine Forældre paa en Obligation paa 400 Rdl.

med 2; Aars. Rente 4.16 Rdl. pr. Aar 1. 432 — Til Kasserer Zeuther ved Brandkassen ..... I4 — Til Bogholder Fehling hos min Svoger Zinn.... 30 — Tal Barnets Arme få SES rn. SE RLeE 30— Til mange smaa Poster, som jeg ikke erindrer, før

end de efter Haanden indkommer, henimod .. 7O — Til Galanteri Kræmmer Aumont: 22 2 sadel 20 — Til Guldsmed Hederidii 2 2 Aas rarese mun EEER 9 — Til Auktions-Konen Mad. Christensen ........…. 20 — Til Jøden i Stormgaden for Ørenringe etc.…...... 20 — Til Bøhm ved Kanalen No. 2....….............. IS —

Summa Rdl. 1778 Rdl.

Jøden Cantor har et Bevis paa 100 Rdlr. og Jøden Levin Hertz Et paa 100 Rdlr., jeg véd ikke, hvormeget Hr. J(ustits) R(aad) Lassen") har afbetalt paa samme, saavelsom og paa den Obligation paa 400 Rdlr. til Herbst, som allerede i for- skellige Kvartaler er afdraget paa.

Hos 2 Jøder, en paa Mynten og en i Klosterstræde er mit Tøj udsat, men Listen paa det kan jeg, ihvormeget jeg har plaget dem, ikke faa førend i Morgen, da jeg absolut selv skal opsætte den [se nedenfor).

Af andet tilhørende staar paa Mynten et Ur til-

hørende Renteskriver Evers Kone for... 21 Rdl. Hos en anden Jøde i Klosterstræde: En 'Kaarde for 6 Rdl. og et Garnitur-Spænde for 6 Rdl. tilhørende Rosing, tilsammen..…...…. 12 — En Kaarde tilhørende Sværdtfeger Weidenhaupt for 6 — tilsammen — 39 Rdl. Underdanigst

d 16. December 1781. J. D. Preisler. [Af de to Lister over det pantsatte Tøj findes kun den enel.

Nota for de hos Jøden Soldin staaende Sager med de virkelig laante Summer:

En Guld-Ring: 3 Rdlr. — Et Sølv-Bæger: 17 Rdlr. — En blaa Kjole, Ske og Daase: 12 Rdlr. — Et Guld-Ur: 32 Rdlr. — Et Garniture-Steenspænder: 7 Rdl. — En Sølv-Ske: 2 Rålr. — Et Etui: 4 Rdlr. — Et Par nye Silkestrømper, købt 3 Rdlr. 2 $. — En Fløde-Ske: 3 Rdlr. — En kostbar Machine: 1 Rdir. 2 $. — En Sølv-Ske: 2 Rdlr. — 3 Porcellæns- Fade: 2 Rdlr. — 4 Spejle: 32 Rdl. — En Sølv-Mælkeskaal: 10 Rdlr. — 2 Komoder: 10 Rdlr. — Et lille Bæger: 1 Rdlr. — En

Rangle: 4 Rdlr. — Sort [llystring: 2 Rdlr. — 2 Par nye Silkestrømper: 4 Rdlr. — Et Guld-Ur for Fru Evers: 23 Rdlr. [jvfr. ovenfor]. — En Staal-Kaarde, mig selv: 2 Rdlr. — En St. hvid Taft: 1 Rdlr. — Et Guld-Hjerte: 4 %. — Et Garnitur- Benspænder: 5 Rdlr. — En sort gammel Underkl.: 1 Rådlr. 3 F. — 3 Par Silkestr.: 3 Rdlr. — En St. fin Linned: 2 Rådlr. — Tilskaaren Lærred: $ Rdlr. — 2 St. Sengklæder: 8 Rdlr. — 3 Overskjørter: 5 Rdlr. — Et Par Manchetter med Flor:

I Rdlr..2 %. — Et Par hvide Bukser: 2 $. Ialt: 209 Rdir. 3 .

1) Teater-Inspektøren,

,

/ ca

s

i re

rs re MER

Georg Lindstrøm phot

Ophelia (Gudrun Houlberg Hamlet (Nikolaj Neiiendam

Hamlet: Hvis Du gifter Dig, vil jeg give Dig denne For! Is, saa ren

som Sne, Du vil do. e undgaa Bagtalel

vis Du d

Vold og Magt vil gifte Dig, saa gift Dig med en Tosse; , hvilke

Vanskabninger, I gør dem til. Gaa i Nonnekloster, og det

«Hamlet», II. Akt

— 105 —

Gertrud (Betty Hennings) Ophelia: «De bar ham paa den aabne Baare! —

Ding, Dang, Ding, Dang —

I Graven drypped” saa mangen Taare», —

Farvel, min Due!

Georg Lindstrøm phot.

Ophelia (Gudrun Houlberg) Horatio (Adam Poulsen)

Claudius (August Liebman)

«Hamlet», IV: Akt

DET KGL TEATER «ATA MEET»

ER er meget faa af de Amerikanere, som vir-

kelig interesserer sig for Shakespeares Tragedie «Hamlet», der ikke med Glæde vilde gaa mange Mil for at se det opført i Danmark og af danske Skuespillere, og man vil saaledes forstaa, med hvilke Forventninger jeg indfandt mig ved Førsteopførel- sen forleden af Shakespeares berømte psykologiske Drama.

Spørgsmaalet om, hvor vidt Hamlet var sinds- syg eller ej, er et af de Emner, der aldrig taber deres Tillokkelse, og i al Fald enhver amerikansk Skuespiller har, hvad enten han har gennemgaaet en dramatisk Skole eller ej, altid drømt om at spille den store Dansker, der ikke var i Stand til at bære den Byrde, som blev lagt paa hans Skuldre.

Efter de mere kritiske Amerikaneres Mening eksisterer der i Virkeligheden kun to store Ham- letter — Edwin Booth, der spillede Hamlet som

en gennemfin ung Mand med dyb inderlig Følelse — til Tider næsten med en lidt for stærk Fremhæven af det aandelige Element — og Forbes Robertson. Sarah Bernhardt's Hamlet har Amerikanerne aldrig taget rigtig alvorligt, ligesom Mounet Sully's Gen- givelse var altfor svulstig for en Rolle, som de var vant til at betragte som selve Forfinelsens Væsen. Rossi har altid indtaget en fremskudt Plads blandt Hamlet-Fremstillere, og Mindet om Fechter, der spillede Hamlet med blond Paryk og hele Ruy Blas' Romantik, lever den Dag i Dag.

En Mangel ved Opførelsen af Shakespeares Stykker, baade i England og Amerika, er den, at Ensemblet altfor ofte ofres til Fordel for «Stjernen», men dette gælder ingenlunde ved Opførelsen af «Hamlet» paa Det kongelige Teater. Et bedre Ensemble kan man vanskelig tænke sig, og hvis for Eksempel Ophelia (Frk. Gudrun Houlberg) er for

— 106 —

"oyd tøs spuvT 84025)

sguuudH AWAT) p1n. 1199)

NV TIT i Jo H »

wepuauan (e[04 IN) 19

I

WweHq

UaLIOISUH

suvH "aU01y suvy 238) Je Joj BAYH suvy 1 tuæy Jomdsoj et "yopuvgg

S1aqjnoHqH unipnr)) vyaydQ uasJnog tWurpy) snavioHq

V r

ru eee

w uw mu

rg

Laertes (Johs. Poulsen) Horat

Hamlet: Nu tredje Gang,

Laertes! Hidindtil har I kun leget; kom «H; Jeg beder, stød med Eders bedste Kraft; ideas

Jeg frygter, at I har mig kun tilbedste.

Georg Lindstrøm phot.

0 (Adam Poulsen) Hamlet (Nikolaj Neiiendam Gertrud (Betty Hennings) Claudius (Aug. Liebman

ae», V. Akt

i SÅ X RH: å %? Hay af AN ER LTEVLIS RAF NES BA MAN ig

HUNAN i- SÅ

ut: Å

Horatio (Adam Poulsen) Hamlet (Nikolaj Neiiendam)

Georg Lindstrøm phot. Graveren (Olaf Poulsen)

Graveren: Denne Hjerneskal, Herre, denne selvsamme Hjerneskal her, Herre, det var Yoricks Hjerneskal, han, som var Kongens Hofnar,

«Hamlet», V. Akt

enfoldig, for naiv — ja, endog ens lille Smule al- mindelig i de første Akter —, saa maa man ogsaa tænke paa, at hun er en meget ung Pige, som sand- synligvis ikke er vant til Hoflivet, men kommer lige fra Landet og Skolestuen. I Vanvidsscenen naar hun meget højt og er dér fuldt ud tilfredsstillende. Dron- ning Gertruds Rolle er ret utaknemlig, og kun en udmærket Skuespillerindes hele Kunst kan fri den fra at blive stiv og unaturlig. Fru Betty Hennings benyttede sig af enhver Lejlighed til at forme Dron- ningen til et virkelig levende Menneske, og hun gør det ganske indlysende, at Gertrud var uvidende om, at Claudius havde forgivet sin Broder — noget man ikke er klar over i alle Skuespillerinders Frem- stilling af denne Rolle.

Jeg har set «Hamlet» opført mange Gange og paa mange forskellige Scener, men jeg har aldrig set en bedre Polonius end Dr. Mantzius. Mantzius' Polonius er en lidt aandssvækket gammel Mand, krybende, som Mænd, der er vant til at føje sig efter Kongers Luner, men han er hverken en Nar eller en Klown, og han overdriver aldrig det humo- ristiske Element for at faa Tilskuerne til at le. Som et Eksempel paa behersket Kunst og den mest fuldkomne Opfattelse af Karakterens Muligheder, er denne danske Polonius ganske enestaaende.

Mellemspillet med Graverne, der graver Ophelias Grav — et Mellemspil,. som. Voltåiré afskyede —, gav den store Olaf Poulsen en god Lejlighed til at glimre. Han spillede første Graver i den sande shakespeareske Aand — den Aand som gaar gen- nem alle hans Bondeklowner fra Touchstone til Launcelot Gobbo. Det er Synd, at denne vidunder- lige Skikkelse ikke henvender sig til et Verdens- publikum; men for den sande Kunstner maa Bevidst- heden om at have naaet det højeste, som kan naas, være tilfredsstillende.

Naar man spiller «Hamlet», maa der selvfølge- lig gøres visse Udeladelser, men Scenen i Bede- kamret synes dog at være nødvendig for at vise, at Hamlets egentlige Hensigt er at dræbe Kongen, ikke som Retfærdighedens Haandhæver, men af Hævnfølelse. Udelades denne Scene, faar Tilskueren let det Indtryk, at Hamlet er villig til at rejse til England uden noget bestemt Formaal. Endvidere savner man henimod Slutningen af Stykket Fortin- bras og hele den pragtfulde Procession, da Hamlet bæres ud med kongelige Æresbevisninger.

Hr. Neiiendams Hamlet er i Sammenligning med de mange forskellige Hamlet'er, som en midaldrende Mand ganske naturlig maa erindre, en udpræget Personlighed, hvad der giver den en fremskudt

TO —

IV "TTT "SJITUITH »

(uasprWw [9XV) puey stope SogureHq tuepuatuan (eJoyIN) op ueHj

"1oyd mø. spu

Plads mellem Verdens Hamlet'er. Denne danske Hamlet er den toogtrediveaarige, ikke den treogtyve- aarige Hamlet, og, hvis man endelig skulde ind- vende noget, er han en Hamlet med syge Nerver, Resultatet af for stærk Hjernevirksomhed, snarere end en Hamlet, hvis Legeme er normalt, medens hans Sjæleliv er kommet i Ulave under et stærkt Tryk.

Naar man ser et Skuespil opført paa en Institu- tion som Det kongelige Teater, kan man ikke være helt sikker paa, hvor meget der er Resultatet af en omhyggelig Instruktion, og hvor meget der er Resultatet af naturlige Anlæg og Talent — men for Hr. Neiiendams Vedkommende gælder det, at medens han indordner sit Talent under Rollens Traditioner, skaber han en Figur, der er ligesaa original, om ikke just saa sensationel som Sir Henry Irvings og lige saa interessant som Forbes Robertsons Hamlet. Hvis han forekommer os en lille Smule moderne i sin Opfattelse af Hamlet som et Menneske med syge Nerver, saa er det sandsynligvis, fordi Kunsten i vore Dage er mere pathologisk end tidligere, og man kan trygt sige, at han i Kærlighedsscenen med Ophelia skænkede Rollen noget vist rørende og menneskeligt, som ingen anden Hamlet har formaaet at give den. Det var ogsaa forfriskende at se, at Ophelia ikke var nødsaget til at komme slæbende med et helt Juvelskrin, saaledes som hun gør i den sædvanlige engelske Version af Stykket. En juvelbesat Medaillon var alt, hvad Hamlet havde givet hende, og den tog hun kun imod, fordi hun troede, at han elskede hende.

Horatio (Hr. Adam Poulsen) kunde have været mere livlig, men naar alt kommer til alt, maa vi erindre, at, han. var en lærd Doktor, som yderligere tyngedes under Vægten af frygtelige Be- Laertes (Hr. Johannes Poulsen) var en indtagende, uansvarlig, umiddelbar ung Mand, hvis Hjerte var som en Have, hvor alt har faaet Lov til at vokse, som det vilde. Den unge Hr. Poulsen havde her skabt en meget smuk Figur. Iscenesæt- telsen var fortræffelig, og Direktionen gjorde rigtigt i at opføre Stykket saaledes, som Shakespeare op- førtes under Dronning Elisabeth og Christian den Fjerde. Ved den første Opførelse af Stykket havde jeg i den store Sal ventet at se en Gengivelse af Gobelinerne paa Kronborg, men ved den anden Opførelse følte jeg, at en saadan pertentlig Hængen sig i rent arkæologiske Detailler var unødvendig. Dog kan der maaske være Anledning til at bemærke — hvad der forsaavidt ikke har noget med Arkæologi at gøre —, at den ellers saa korrekte Osrik burde have taget Hatten af i Prins Hamlets Nærværelse.

givenheder.

«Teatret»s Læsere vil forhaabentlig tilgive mig,

113

at jeg paa Redaktørens Anmodning kun har givet en hastig nedskrevet Fremstilling af mit Indtryk af denne udmærkede Forestilling.

SEE FE AN

Olaf Poulsen phot. Louise Phister, 70 Aar

FRU PHISTERS JUBILÆUM

T enestaaende Jubilæum fejrede Fru Louise Phister Søndag E den rode April: 75-Aarsdagen for sin Debut paa Det kgl. Teater. Den z1ode April 1835 optraadte nemlig den 19-aarige Jfr. Louise Petersen første Gang som Anna i Schribes «For- nuftgiftermaalet», en Debut, der blev Indledningen til en Kunstnerbane, som kom til at strække sig over fulde 60 Aar.

Den nulevende Slægt kender hende ikke som den slag- færdige og muntre Pernille, hun allerede to Aar efter sin Debut

tog i Arv, men husker hende

med Glæde som den naragtige Magdelone, som den giftesyge Fru Terentia, som den livslystne Hertuginde i «Hvor man keder sig», som den elskelige Madam Smidt i «Genboerne» og andre lignende Roller. Der mindes i Anledning af Jubilæet den Række livfulde Skikkelser,